Annonce

Annonce

Svar: Putning af 1-årig


3. april 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L.

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar, og det lyder som om, at I havde et godt ophold.. :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer omkring jeres nuværende søvnproblematik...

Vi har alle sammen brug for søvnassociationer. Det vil sige nogle faste rutiner og ritualer, som vi forbinder med det at skulle sove. For voksne kan dette f.eks. være at læse i en bog, for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst/flaske, sut, blive puttet med bamse, blive vugget eller lignende.

Vi vågner alle sammen mange gange hver nat. Vi vender os, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Og ofte mærker vi ikke disse opvågninger, de sker, imens vi sover. Jeres dreng har på samme måde mange opvågninger hele natten igennem - og det er hans søvnassociationer, som får ham til at sove videre. Det vil sige, at han under sine opvågninger registrerer at alt er, som da han faldt i søvn. Hvis det er det, så sover han roligt videre, hvis det ikke er det, så vågner han op.

Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand, og han så forsvinder i løbet af natten.. (og du ikke ved, at han er gået ind på jeres drengs værelse for at sove videre der). Du vågner, mærker, at han er væk.. i et sådan tilfælde vil du normalt ikke kunne sove videre. Du vil vågne mere og mere op, vil ligge og lytte efter, om han mon er gået på toilettet, og hvis du ikke kan høre ham, så vil du begynde at rejse dig op, lede efter ham, kalde på ham, fordi det er forkert, at han ikke er der.

Jeres dreng har lært at forbinde jeres favn med stedet, hvor han sover. Han falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende til sin seng.. og når han vågner om natten, så ligger han et andet sted, end han faldt i søvn og vil derfor søge jeres favn igen og igen, fordi det er det han forbinder med at sove. Så længe han falder i søvn i jeres favn, så vil jeres favn være hans søvnassociation. Hvis I gerne vil vænne ham til at sove i egen seng, så er det vigtigt, at sengen bliver hans søvnassociation. Det er altså vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og at han både falder i søvn i egen seng og også hjælpes videre i egen seng om natten, når han vågner...

Fordelen ved at I giver flaske er, at han faktisk kan få sin flaske i egen seng. Det vil sige, at han kan lære at falde i søvn i egen seng netop vha flasken. Det er dog vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, for flasken kan være en uhensigtsmæssig søvnassociation og være årsag til at han igen og igen vil vågne og søge sin flaske, når han ikke kan komme fra et søvnstadie til et andet. Samtidig er han nu blvet et år, så i løbet af de næste par måneder skal flasken trappes helt ud...

Men spørgsmålet er, om I egentlig ønsker at ændre på nuværende ritual. Du skriver, at det egentlig fungerer okay, du skriver også, at I ikke har noget imod at sidde med ham i armene til han sover, det vil I gerne... og samtidig skriver du, at I gerne vil nå til et punkt, hvor I kan lægge ham ned og sidde hos ham til han sover...

På et eller andet tidspunkt tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at han lærer det - altså at falde i søvn i egen seng med jer ved siden af, og det ka være en rigtig god idé at øve det nu. Netop fordi I ...


Annonce

... kan bruge sutteflasken til at lære det og også fordi han i løbet af et par måneder går igennem så stor en udvikling, at det kan være noget sværere at ændre på vanerne der. Samtidig er der lige nu på grund af Corona-situationen mulighed for at ændre vaner og I er begge hjemme til at hjælpe hinanden... MEN - I skal ville det, være parate til det og føle at det er rigtigt at skabe disse ændringer nu. Hvis I egentlig synes at de nuværende rutiner er hyggelige, så vil I signalere dette og det vil gøre jeres dreng forvirret. I skal derfor gå helhjertet ind i projektet... :)

Og så til dine selvovervejede forslag:

Det er ofte ikke nogen god idé at give mælk i stuen og derefter gå på værelset. Det at falde i søvn er altid forbundet med adskillelse fra forældrene, og den følelse vil I kune forstærke, hvis I starter ritualet i stuen og derefter går på værelset for at putte. Det kan derfor gøre putningen sværere...

Jeres aftenrytme med aftensmad, bad, godnatgrød, tandbørstning og putning er rigtig fin. I kan begynde at servere lidt mme af en kop sammen med grøden og på den måde skrue ned for indtaget af mme i flasken. På den måde starter en del af ritualet jo også allerede før I går til værelset :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg vil anbefale jer, at I starter med at læse lidt osv. som I plejer og derefter putter jeres dreng over i hans seng, hvor han så kan få sin flaske. Det er vigtigt, at I eleverer hovedgærdet, så han ikke ligger fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude ind under madrassen i hovedenden. I kan fortsat sidde hos ham, synge sang osv. men hjælpe ham med at falde i søvn i egen seng på denne måde. På sigt skal indholdet i flasken skrues ned, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære - og han kan i stedet puttes som han plejer med bamse, godnathistorie osv. Eneste forskel vil være, at flasken er trappet ud. Og på sigt - ja, så er det godt at stoppe med flasken, så han ikke får flaske efter at have fået børstet tænder :)

I kan også gøre det, at I kobler hans seng til den store seng i hans værelse for på den måde at vænne ham til at sove i egen seng.. men stadig have jer ved siden af. For nogle børn vil det være en bedre løsning, at man starter med at lære dem at falde i søvn liggende - og dermed væk fra favn - før ma lærer dem at falde i søvn selv. Det er også en mulighed, som I kan forsøge.

Måske behøver I ikke koble jeres senge sammen, men kan starte i den store seng og netop lære ham at falde i søvn liggende ved siden af jer. Det giver jer også mulighed for fremover at sætte jer op - hvor han ligger og I sidder ved siden af og læser, og når han kan det, så kommer han over i egen seng, hvor I igen sidder og læser ved siden af ham - så alt er som han er vant til, bortset fra at han ligger i sin seng og I sidder ved siden af sengen...

Jeg er ikke tilhænger af en kold tyrker. Jeg tænker, at når I har lært ham, at han skal sove i jeres favn, så er det synd pludselig at nægte ham denne nærhed. Han forstår jo ikke, hvorfor I pludselig vil lave om på de rutiner, som I selv har indført. Han søger ikke jeres favn for at irritere jer eller være et problem, men fordi det er det, han har lært, og jeg synes derfor, han skal hjælpes til at lære noget nyt og mere hensigtmæssigt på en god og omsorgsfuld måde :)

Jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe jer lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce