Annonce

Annonce

Svar: Refluks og ammebrik


6. april 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Liv

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at ammebrikken fungerer rigtig godt for jer! Den hjælper tydeligvis din datter med at få fat i brystet, sætter hende i stand til at arbejde godt med dit bryst, din mælk flyder let til hende - og hun tager rigtig fint på og udvikler sig, som hun skal. Det er bare super dejligt :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på ammestillinger, og det er rigtig godt, at du nogle gange forsøger uden ammebrikken - men så længe det fungerer så fint med brikken, så skal du blot amme med brik. Det er et rigtig godt tegn, at der ofte er "mælk tilbage i ammebrikken, nogle gange en hel ‘sø’ og der løber mælk ved siden af, når hun spiser" - det lyder helt perfekt.

Det er naturligt, at hun gylper, og når det især er om aftenen, så er det sandsynligvis fordi hun spiser hyppigere her. Det kan sagtens tænkes, at det går over af sig selv, og så længe hun tager på, og det største problem er vasketøj... så gør man ikke noget ved det men ser det an :)

Jeg synes ikke, du skal tage hende fra brystet undervejs. Hvis hun spiser og har en rigtig god sutterytme, så lad hende endelig spise færdig. Det er synd, hvis hun er godt igang med at spise, og du så tager hende fra for at bøvse. Det kan hun godt blive ked af, og samtidig vil hun i den situation godt kunne sluge ekstra luft, og gråd og luft sammen kan også give ekstra gylp. Så lad hende spise færdig, og slipper hun så af sig selv eller kan du fornemme, at hun begynder at spise for uroligt, fordi der netop kommer for meget luft med ned, så ...


Annonce

... kan du tage hende fra, give hende en bøvsepause og lægge hende til igen. Men så længe hun spiser med god rytme, så lad hende spise færdig og styre det selv :)

Når hun har spist godt, og du tænker, at hun burde være godt mæt, så vil det være en god idé at give hende en sut. Det vil være rigtig godt stadig at have hende hos jer, give hende roen på jeres brystkasse, som hun og I tydeligt nyder - det vil også være rigtig dejlig for far at kunne have hende liggende der.. og med en sut i munden vil hun få hjælp til at finde ro i maven. I stedet for at hun spiser lidt, spytter brystet ud, gylper lidt, spiser lidt ved brystet igen, spytter ud, gylper osv. så er det bedre at I giver hende en narresut.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når hun ligger hos dig, så dufter du af mælk, og det kan sagtens gøre, at hun tror, at hun så skal spise hele tiden. Hvis hun ligger hos far, så dufter han ikke af mælk, og det kan gøre, at hun lettere kan finde ro, og samtidig kan sutten så hjælpe luft og mælk igennem systemet og være med til at give hende ro, så hun netop kan koble lidt fra og falde i søvn. I skal selv være vågne, når I har hende liggende hos jer :)

Hun må gerne ligge på maven, når hun ligger hos jer og når I har øje på hende. Det kan også hjælpe hende til at slappe af netop at ligge mave mod mave med jer, og være med til at give hende lidt ro :) Hvis I ligger lidt skråt, eller sidder op, så vil hun naturligt også ligge med hovedet højt, og det vil også hjælpe mælken til at blive i maven.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce