Annonce

Annonce

Svar: Konflikt omkring toiletbesøg


6. april 2020

Kategori:
Alder:
5 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Marie

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det lyder som om, at jeres dreng egentlig fint klarer sig uden ble i løbet af dagen, og når han ikke går ud at tisse om morgenen, eller når du om dagen beder ham om det, så er det sandsynligvis, fordi han ikke føler tissetrang...

Du skriver, at det kan tage en time at få ham til at tabe bleen af for derefter at gå ud at tisse, og du skriver også, at I har forsøgt med belønning, faste tissetider, ikke tale om det med ham, ur med alarm osv. Men intet hjælper.. Og jeg får lidt på fornemmelsen, at han er rigtig træt af at høre om, at han skal huske toilettet og derfor ikke længere hører, hvad I siger.

Hvordan kommunikerer I normalt sammen? Giver han ofte udtryk for, at du eller far f.eks. bestemmer det hele? Børn i 5 års alderen kan godt have en følelse af, at de voksne bestemmer alt, og at de selv intet bestemmer - og de har i den alder naturligt behov for at føle, at de også bestemmer over deres liv, og hvad de skal... Han vil gerne bestemme selv, og herunder også selv bestemme, hvornår han skal tage sin ble af eller gå på toilettet...

Jeg tænker derfor, at udfordringerne med at smide bleen hjemme og f.eks. gå på toilettet om morgenen handler mere om hans behov for at føle sig inddraget og have medbestemmelse, end det handler om, at han ikke er renlighedsparat. Derfor kan det være en god idé, at I er opmærksomme på at inddrage ham, give ham små roller, ting som han skal sørge for og også meget gerne sige direkte til ham "vil du bestemme om...?" eller "det bestemmer du", så han direkte hører, hvor hans mening tæller.

Det vil også være en god idé, at du taler med ham om, at det er vigtigt, at han går på toilettet, og at du vil hjælpe ham med at huske det. Du skal dog ikke minde ham om det hele tiden, for så vil han naturligt reagere negativt, men det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. kan sige "husk lige at gå på toilettet" f.eks. når han står op, før han løber ud at lege, i forbindelse med ...


Annonce

... måltiderne osv. Så du giver ham en lille reminder, men på en måde, hvor du også signalerer, at det har du helt tiltro til, at han kan klare selv.

Med den alder han har, kan det være en god idé at læse bøger om kroppen, og om hvordan kroppen fungerer. Det kan være en god idé at læse om mad vi spiser og madens tur igennem kroppen, om behov for energi, så vi kan lege, spille bold.. om vigtigheden i at gå i bad, vaske hænder, børste tænder - og gå på toilettet - så du på en måde taler lidt til hans intellekt og lysten til at tage vare på sig selv og sin krop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg ved fra dit tidligere brev, at I har fået en lillebror, og du skal naturligvis også være opmærksom på, om storebrors vægring mod toilettet, og de konflikter I får omkring det, skyldes at han ved at han på denne måde får jeres fulde opmærksomhed. Han kan godt have behov for at I ser ham, er der for ham, prioriterer ham og derfor reagerer med ikke at være helt renlig. Han kan også føle, at det er bedre at være lille - og netop det at bibeholde bleen er en måde at blive ved med at være lille på... og her er det vigtigt, at I sætter ord på, hvad der gør ham til noget særligt. Ikke på en måde som nedgør ham - det er vigtigt ikke at sige f.eks. "hvorfor kan du ikke finde ud af at gå på toilettet" eller sammenligne ham "du er jo ikke en baby ligesom lillebror". Men have fokus på, hvad det er han kan og hvorfor ingen kan tage hans plads. Han er den dejligste 5årige i hele verden - og med den følelse i sig vil han måske begynde at gå på toilettet...

Med hensyn til renlighed om natten, så er det helt naturligt, at han bliver renlig om dagen først, og det er meget vigtigt, at I lader ham bibeholde sin natble. Natbleen kan først smides, når han gennem flere uger har haft en helt tør ble om morgenen. Så længe hans ble om morgenen stadig er våd, så skal han have den på. Lige nu er det rigtig godt, hvis I kan hjælpe ham med at komme på toilettet om dagen og han kan blive fortrolig med dette og så må I se, hvordan det så går om natten :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce