Svar: Nattesøvn, 9 mdr
Kære M
Tak for dit brev :)
Du kan ikke sammenligne din datter med venners børn eller de andre børn i mødregruppen. Din datter er født før tid, og det er naturligt med til at gøre, at hendes nattesøvn kan være lidt anderledes og hendes behov for at mærke dig lidt større :) Og det er okay, det ændrer sig naturligt hen af vejen...
Dermed dog ikke sagt, at du ikke aktivt skal forsøge at skabe nogle rutiner og en rytme, som hjælper søvnen bedst muligt på vej. Det er her f.eks. en god idé, at du vænner hende til at sove i barnevogn og i egen seng - og ikke sove i din favn, ligesom det er en god idé, at du ikke lader hende falde i søvn med brystet i munden, men at hun netop registrerer og vænnes til, at brystet ikke behøver være der, hver gang hun skal sove. Det er en forudsætning for, at hun ikke vågner og søger bryst og favn igen og igen natten igennem.
Derudover skal du naturligvis sikre dig, at hendes indtag af mad, mælk og væske hele dagen igennem er tilstrækkeligt, så hun ikke ernæringsmæssigt har behov for at søge brystet om natten. Hun vil have brug for 3 amninger i døgnet nu, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Derudover skal hun have rigtig mange måltider hele dagen igennem og det vil i forhold til hendes alder ofte også være en god idé at indføre en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først
Frokost 11-11.30: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som torskerogn eller makrel. Suppleres stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rester fra aftensmaddn eller det kan være en middagsret fra glas beregnet til børn fra 8 mdr. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - puttes i seng eller barnevogn før hun sover, så hun registrerer, hvor hun lægges og så hun ikke falder i søvn med bryst og i din favn :)
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Powernapper måske.. det er helt okay, hvis hun stadig har brug for en ekstra lille lur her, det kan hun netop godt have, fordi hun er født før tid :)
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. ...
... Det kan være små hapsere, større stykker mad i hånden at gumle på selv, og moset mad, som I giver med ske eller gaffel.. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage eller lignende.
Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.30, vand af kop - og får derefter børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20, puttes i egen seng
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre i egen seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil i jeres datters alder have stor glæde af en godnatgrød. Denne bør ligge adskilt fra aftensmaden og meget gerne med et bad imellem. Et bad der ligger ca en time før putning vil hjælpe hende med at koble fra og finde fysisk ro - og sammen med en godnatgrød kan det give en bedre start på natten og en bedre nattesøvn generelt. Samtidig sikrer det, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun reelt er sulten om natten.
Du nævner, at I gerne vil have far til at tage over, og ovenstående rytme vil netop hjælpe med til dette. Det vil være oplagt, at det netop er far som giver hende bad, gør hende klar til natten og giver hende godnatgrøden - og så kan du derefter amme hende og putte hende. I takt med at far gør alt det, som leder op til putning, så vil han naturligt også bedre kunne putte hende, hvis du en aften ikke er hjemme.
Så længe du ammer, så vil det være naturligt og nødvendigt, at det er dig som putter hende. Det betyder også, at hvis I gerne vil have far til at putte, så kan det være nødvendigt at give flaske - og det ved jeg ikke, om I har noget ønske om...
Det vil som sagt være godt med amning aften og sen aften - men ja - nogle gange kan det være nødvendigt, at far tager over efter midnat. Far kan af gode grunde ikke amme og den mulighed er derfor udelukket. Hvis det er svært for dig at hjælpe lillepigen videre i søvnen om natten fordi hun kan dufte din mælk og forbinder dig med amning - og hun derfor har brug for at blive ammet igen og igen - så kan det være en god idé at lade far tage over. Samtidig skal I så naturligvis sikre hendes indtag i løbet af dag og aften jf. ovenstående dagsplan og rytme :)
Så tiden arbejder naturligt for jer, men samtidig er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvilke vaner og rutiner I giver hende, hvordan hun hjælpes videre i søvnen om natten osv. så det fremadrettet også kan fungere for jer alle tre :)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt klarhed - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.