Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn, skemad vs. nok mælk?


21. april 2020

Alder:
5 mdr.

Urolig søvn, skemad vs. nok mælk?

Hej Helen

Jeg er ny abonnent, men har fulgt med on/off siden min store datter på nu 5 år blev født🙂

Jeg er nu på barsel med datter nummer 2, G., som bliver 6 måneder om knap 2 uger. Hun er en glad, livlig og meget snakkesalig pige med mange forskellige lyde. Hun har fra starten sovet godt om dagen, men ofte meget uroligt om natten med mange opvågninger, som eskalerede omkring 3-4 måneders alderen.

Vi begyndte derfor ret tidligt med skemad, hvilket har hjulpet meget, nu sover hun fint de fleste nætter med en enkelt opvågning hvor hun får en flaske og sover videre. Hun kan dog stadig have en nat, hvor jeg vågner ved at hun ligger og pludrer og leger med sine tæer eller puttekanin i sengen. Hun er aldrig ked af det, når hun vågner på denne måde, og altså ikke sulten. Og så kan der godt gå 1-2 timer før hun vil sove igen. Andre gange pludrer hun sådan halvt i søvne, og så får hun lige en sut og falder til ro igen uden at vågne helt.

Jeg kan ikke umiddelbart se noget mønster i hvad der gør forskellen, bortset fra at hvis hun først har fået sin natflaske omkring eller efter midnat, så er det stensikkert, at hun har en dårlig nat med mange opvågninger. Derfor tager vi hende gerne op og giver flaske tidligere, hvis hun ikke selv vågner og beder om det.

Vi har prøvet at følge dine generelle råd til en dagsplan i håbet om, at hendes søvnmønster kunne blive mere stabilt. Dog skal det nævnes, at vi alle 4 er A-mennesker, så vores rytme er lidt forskudt. Den ser for G. nogenlunde sådan ud, når hun har en god nat:

Ml 3.00-4.00 ...


Annonce

... vågner og får flaske, sover videre
5.30-6 vågner og er klar til at at stå op
ca 7.00 grød og vand af kop
8-8.30 sover formiddagslur ca. 1,5 time
9:30-10 får flaske
11-11.30 frokost, grød med grøntsagsmos og vand af kop
Ca. Kl 13 sover ca 1,5-2 timer, men skal have hjælp til at sove videre efter i hvert fald første søvnfase
14.30-15 får flaske og herefter frugtmos og frugt i hånden eller i babyfeeder, vand af kop
17-18 aftensmad, grøntsagsmos evt blandet med grød, vand af kop, herefter bad
Ca kl 18.45 flaske og sover
22-23 får flaske og sover videre

Jeg blander altid MME i grød og mos, og da hun er lidt kræsen introducerer jeg al ny mad blandet i den grød, hun bedst kan lide. Jeg har prøvet at give hende flaske lige inden lurene om dagen, men så spiser hun næsten ingenting. Hvis jeg venter til efter luren, spiser hun mere uden at sætte mængden af grød/mos væsentligt ned. De to flasker hun får i løbet af aften/nat er hver på ml 150-210 ml, i løbet af dagtimerne spiser hun ml 60-110 ml pr flaske, og får 40-60 ml med grød/mos.

Er det en ok prioritering ift at hun får nok mælk? Er der andet jeg kan prøve for at bringe uroen mere ned, eller er det bare noget vi skal leve med for nu?

Som bonusinfo kan jeg nævne, at hun har børneeksem, som kan klø, og det kan måske også være grund til, at hun nogle gange sove uroligt, men hun virker ikke synderligt påvirket af det. Hun får creme på kroppen en gang om dagen efter aftenbad, 2-3 gange i ansigt, på ankler og håndled, hvor eksemen er værst.

Tak for en skøn brevkasse!

Mange hilsner
Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce