Brev:
Manglende søvn igen
Kære Helen
Jeg skrev til dig for nogle uger siden, ang min datter Aya og hendes manglende søvn. Nu er det blevet tid til at skrive til dig igen :)
Tak for dine gode råd i dit sidste svar. Du skrev lidt forskelligt, fx hvordan jeg sørger for at give hende den mest optimale amning, brug af barnevogn og hendes grønne afføring. Barnevognen er ikke brugt siden sidst, og afføringen er ikke altid grøn mere. Nu er der også gul afføring til tider.
Dit råd omkring amning mindede meget om det jeg allerede gjorde, ift. at sørge for at hun får den mættende mælk, men det var rigtig godt at få beskrevet det helt præcist. Nu er jeg meget obs på at det bliver gjort på den bedst mulige måde.
Du foreslog at jeg skulle amme hende i søvn, og det har vi virkelig taget til os.
Vi starter med at skifte ble, tage tyngdepose på, og så sidder jeg i soveværelset og ammer hende (hvor der er lidt mørkt/dunkelt), og langt de fleste gange falder hun også i søvn. - Jeg forsøgte at ligge og amme hende, så hun kunne sove ...
... i vores seng, som du foreslog. Men det vil hun bestemt ikke være med til.
Så jeg sidder og ammer, og når hun sover, bliver hun lagt over i liften. Dette fungerer meget bedre, og giver langt mindre gråd. Men desværre sover hun stadig kun 35 minutter. Og til enkelte af lurerne vågner hun efter 10 minutter. Da hun så ikke er sulten mere, ender vi med at skulle gå med hende alligevel, og bruge op til 30 minutter på at få hende til at sove. Her vrider hun sig, flitsbuer og er utilfreds.
Vi har haft hende til kraniosekralterapi, i håb om at det hjalp hende. Det har hjulpet på spændinger hun havde i kroppen og humør - men ikke på søvnen.
Til natten går det stadig fint. Hun sover omkring kl. 21.00 og ofte 4 timer i første go, og de næste er ca. 2 timer pr gang frem til kl. 6.00.
Det er nu mest hendes lure der bekymre os, når de er så korte. For hun virker ikke til at få nok søvn.
Mit spørgsmål er nu, og du har andre idéer vi kan prøve? Hun er nu 9 uger gammel.
Med venlig hilsen
Ayas mor :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire