Svar: Følsom dreng - 6 mdr.

---

Kære Mette

Tak for dit brev og tillykke med den dejlige dreng - og velkommen til :)

Lad mig begynde med at sige, at det du fortæller lyder helt normalt, og det lyder også som om, at du håndterer det rigtig fint. Det er altså ikke fordi, der er noget galt med jeres dreng eller fordi du gør noget forkert :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden, og det sker gradvist i takt med at man bruger tid sammen - og jeres dreng knytter sig naturligt til jer forældre, fordi I er sammen med ham, hjælper ham og er der for ham dagen igennem. Det at han er tydeligt glad derhjemme og i jeres favn viser, at han er rigtig fint tilknyttet jer - et tegn på, at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en sikker base. Det er tydeligt, at han søger din nærhed og trøst og ikke kan trøstes på samme måde af andre...

Fra 3-4 måneders alderen og frem oplever mange forældre, at deres børn virker mere tryghedssøgende, og at der ikke skal så meget til, at de bliver kede af det. Det handler om, at han i denne alder kan se længere, fornemmer rummet han er i på en helt anden måde, skelner tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor, far, en fremmede... og især i 8-10 måneders alderen, hvor han vil begynde at kravle, vil man ofte opleve ekstra behov for fysisk nærhed og kontakt, et behov for at sidde på skødet, være i favn hos sin sikre base og derfor opleve verden...

Jeres dreng vil i en alder af 6 måneder altså fint kunne have reageret med uro i 3-4 måneders alderen og stadig gøre det.. og det er desværre ikke sikkert, at det stopper lige nu... :)

Nogle børn reagerer med det samme som jeres dreng, bare bedsteforældre eller andre kikker på dem, så ryger underlæben frem, og de begynder at græde.. andre børn reagerer forsinket, og græder lige så snart man kommer hjem og tilbage i de trygge, velkendte rammer :)

Det er rigtig godt, at du forsøger at lade din dreng være på din (eller fars) favn, når I er nogen steder eller har gæster. Det er vigtigt, at han er hos sin base, så han kan føle sig tryg, når andre henvender sig til ham eller taler med jer. Det er vigtigt, at han hele tiden kan holde øje med, hvor du er og kan afspejle din reaktion, når og hvis det hele bliver lidt overvældende :) I takt med at han bliver ældre, fornemmer at du tager det roligt, at du synes det er hyggeligt og alt er trygt så vil han naturligt også blive mere tryg ved situationen og vil stille og roligt kunne begynde at smile og pludre til andre, men det er helt okay, at han skal have ekstra tid til det lige nu :)

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Corona-situationen og afstanden til andre har gjort, at han lige nu har ekstra brug for tid. Det er naturligt svært pludselig at skulle være i favn hos bedsteforældre, skulle mødes med en mødregruppe osv. hvis han ikke har været vant til dette på grund af retningslinjerne om ikke at mødes fysisk...

Når han bliver ulykkelig, så er det vigtigt, at du forsøger at berolige med din stemme, din mimik, dine hænder, kærtegn osv. Så du beroliger og betrygger og anerkender hans uro, men igen og igen sætter ord på, at det er helt okay, der sker ikke noget "hov blev du helt forskrækket, pyt med det, det er okay, alt er fint", "græder babyen, det er heller ikke rart, se her, alt er godt igen" osv.

Det er naturligt en balance, for når du nu ved, at han kan blive utryg og ked af det, så kan det være en god idé, at du lader ham starte med at være på skødet eller i din favn, når I er nogen steder - og ikke først tager ham op, når han græder. Det er dog vigtigt, at du ikke gør det på en måde, hvor han fornemmer, at du tager ham op, fordi der kan være noget at være bange for, da det så naturligt vil forstærke hans uro. Derfor kan det nogle gange være bedre at du bare er i nærheden, så han kan se dig - f.eks. lader ham sidde i sin barnevogn, og du så med din stemme og mimik beroliger lidt på afstand "ja, det er bare mormor, hej mormor" osv. Det samme, når han hjemme bliver forskrækket over pludselig lyde "hov, jeg tabte bare låget, se alt er fint", smile og vise ham, at det er okay at blive ...

---

---

... forskrækket, men du/I er helt rolige, så det kan han også være - uden at du med det samme farer hen til ham for at trøste og berolige :)

Det er vigtigt, at du kke lader ham gå fra arm til arm, når I er nogen steder, ligesom det er vigtigt, at du ikke lader alle "dikke-dikke" osv. - det er jo positivt ved Corona-situationen, at han slipper lidt for det :) Lad ham observere lidt på afstand, og når han virker parat, så lad f.eks. bedstemor tage lidt over, imens du står ved siden af, beroliger og betrygger. Så hvis I f.eks. sidder ved bordet, og din dreng sidder i sin høje stol, så kan bedste en gang imellem give ham lidt mad eller lidt i hånden, som han kan sidde og gumle på, men du er ved siden af og signalerer, at alt er trygt og godt, han kan roligt tage imod maden fra hende... På den måde kan deres relation stille og roligt udvides og dermed hans tryghed ved f.eks. hende :)

Med hensyn til vuggestue eller dagpleje, så tænker jeg umiddelbart, at det for jer måske ville være en fordel med dagpleje, netop fordi jeres dreng virker til at kunne blive meget ked af for mange indtryk - og der er naturligt flere indtryk i vuggestuen, med mange flere børn og voksne (ofte 8-16 børn på en stue), end der er i dagplejen, med en voksen og 3-5 børn at forholde sig til. De færre børn i dagplejen giver ofte en mere rolig hverdag, samtidig nedsættes også risikoen for smitte, når færre børn er samlet på lille plads, og derfor anbefales dagpleje f.eks. ofte også til børn, der er født for tidligt.

Der er fordele og ulemper ved begge dele - i en vuggestue er der pædagoger ansat, så en del af personalet har stor teoretisk viden og baggrund bag sig. Det gør, at de ofte er gode til at vurdere om barnet udviklingsmæssigt er godt med, eller om barnet f.eks. har brug for særlig støtte. Der kan også være udvidede åbningstider i en vuggestue, så man kan aflevere meget tidligt og hente meget sent, hvilket kan gøre hverdagen mere fleksibel for dig som forældre. I nogle vuggestuer er der madordninger, i andre skal man selv medbringe mad.

En dagplejer kan være uddannet pædagog, men behøver kke være det. Nogle dagplejere har en speciel dagplejer-uddannelse eller kurser. I nogle kommuner er der dagplejere, som har særlig interesse og kurser i at have passe børn med allergi, eller børn som er for tidligt fødte, har forskellige handicap, sygdomme eller lignende.

---

---

---

Dagplejen har en tilsynsførende pædagog, som besøger dagplejen og drøfter hverdagen og evt. udfordringer. Den tilsynsførende pædagog skal sikre, at børnene bliver stimuleret og udvikler sig som de skal. En dagplejer arbejder ofte op mod 48 timer om ugen og arbejdstiden tilrettelægges efter dagplejebørnenes behov. Det betyder, at dagplejers familie (ægtefælle og børn) naturligt ofte vil være i hjemmet i dagplejers åbningstid. Dagplejer mødes ofte i legestue med andre dagplejere og børn, og hvis barnets dagplejer er syg, vil man ofte forsøge at finde pasning hos en af de dagplejere, som barnet kender fra legestuen...

Det lyder som om, at I hos jer har nogle meget lange dage i vente. Det lyder som om, at din dreng skal afleveres senest 7.30 og ofte ikke vil blive hentet før tidligst 16.30... Det vil naturligt være hårdt for ham (for alle børn) at have så lange dage i pasningstilbud, uanset hvor de er.. og jeg tænker, at I skal overveje muligheden for, at I forældre kan skiftes til at aflevere/hente forskudt, så hans dage bliver kortere. Måske kan bedsteforældrene hjælpe bare en dag ugentligt, hvilket naturligt også vil give dem et tættere forhold...

Det vil være rigtig godt, at I besøger vuggestue eller dagpleje, før han skal starte, og at du er der sammen med ham, signalerer ro og netop forsøger at være den trygge base, før han så skal øve at være der alene...

Jeg har skrevet en bog sammen med Erik Sigsgaard, som hedder "Ha en god dag, skat". Den vil jeg anbefale dig at læse - den giver netop lidt indblik i, hvad du skal kikke efter, når du vælger dagtilbud, hvordan du gradvist vænner ham til den nye hverdag osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også har givet lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---