Annonce

Annonce

Svar: Mælkemængde og udfasning


26. maj 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære N

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget barnet egentlig får - og derfor er du nødt til at stole på din fornemmelse og de signaler, din datter sender. Det passer rigtig fint med de 4 amninger nu, og som du har læst, så passer det ofte med 3 amninger i 8-9 måneders alderen. Ved siden af dette skal din datter tilbydes vand af kop og mme i grød og mos, som du også giver hende :)

Så længe hun dier ved brystet, har lyst til at die hos dig, og du fornemmer, at brystet gør hende rolig og glad - så får hun fint med mælk hos dig. Derudover så skal du vurdere hendes væskeindtag ved at se på hendes bleer. Hun skal have blød afføring og fine vandladninger. Hendes urin skal være klar, det vil sige, at hun ikke må have gul og koncentreret urin, og urinen må ikke lugte.

Din datter lyder til at trives rigtig godt, hun tager fint imod brystet og styrer selv hvor meget hun har lyst til at die. Hun har fint gang i maven, ofte afføring 3 gange om dagen, og hun tisser umiddelbart fint. Hun er glad, har masser af energi og lyder derfor ikke til at mangle noget - og dagsplanen ser fin og alderssvarende ud :)

Når hun bliver 8-9 måneder, så vil det ofte være amningen tidlig morgen, som trappes ud. Det vil sige den amning, som lige nu ligger omkring kl 04/05. I første omgang kan du forsøge at afkorte denne amning. Det gør du ved at tilbyde hende brystet på dette tidspunkt, men når hun har diet lidt, så lirker du brystet ud af munden på hende. Det skal du sandsynligvis gøre et par gange, og samtidig skal du så sætte lidt beroligende hænder, en putteklud eller lignende i stedet - og på sigt vil det være rigtig fint, at du netop erstatter brystet med disse ting. Gradvist vænnes hun til på denne måde ikke at behøve brystet tidlig morgen mere...

Derudover vil det i 8-9 måneders alderen ofte være en god idé at introducere en godnatgrød om aftenen. Grøden kan med fordel lægges efter et bad, så I om aftenen får en rytme, hvor I spiser aftensmad sammen, hun kommer i bad, frotteres godt med håndklædet og derefter tilbydes en godnatgrød. I 8-9 måneders alderen vil hun ofte have en stor motorisk uro og badet vil hjælpe hende med at finde bedre ro, når hun skal sove - og når hun samtidig tilbydes en godnatgrød, så er det også med til at give ro samtidig med, at det sikrer, at hun ikke vågner om natten, fordi hun reelt er sulten. Du skal stadig amme hende aften og sen aften - og før middagsluren :)

Mit forslag til en dagsplan i 8-9 måneders alderen ser derfor således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, ...


Annonce

... frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg osv. som nu og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, som passer til hendes alder...

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, som hun kan sidde med i hånden eller spise som små bitte hapsere og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, får lidt babymassage... gøres klar til natten.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30, mme eller vand af kop. Får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder :)

Ammes og puttes til natten ca. kl 20.

Sen aften eller først på natten 23-01: ammes rigtig godt og sover videre til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Som du kan se, så ligner denne rytme den nuværende dagsplan, største forskel er at hun formiddag og eftermiddag tilbydes brødhapsere og frugt i stedet for grød - og i stedet gives grød som godnatgrød. Det vil være rigtig godt, hvis hun "kun" får grød 2 gange dagligt (morgen og som godnatgrød), og resten af hendes måltider er grøntsager, kød, fisk, frugt, brød... på den måde sikres hun størst mulige variation af fødevarer :)

Derudover får hun som sagt stadig de tre amninger - før middagslur, aften og sen aften (eller først på natten) - og så skal hun naturligt have vand af kop. Vand er den bedste tørstslukker, og det er vigtigt, at hun tilbydes vand til alle måltider og også får vand som tørstslukker imellem måltiderne. Især nu, hvor det bliver varmere i vejret, og hvor hun motorisk begynder at bevæge sig mere omkring kan hun godt have behov for lidt ekstra vand til at slukke tørsten :) Igen skal du holde øje med hendes bleer, og viser hun behov for en ekstra amning en gang imellem stadigvæk, er det naturligvis også helt okay :)

Det er helt naturligt for hendes alder, at hun stadig kan vågne i løbet af natten, det kan både være for at få en ekstra amning, men det kan også være natlig uro, som opstår på grund af udvikling både motorisk og mentalt. Nogle gange vil brystet være det eneste som kan trøste, og andre gange vil det være rigtig fint, at du beroliger og hjælper med stillingskift og kærtegn :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce