Svar: Meget tidlige morgener
Kære Lasses mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at I gerne vil ændre lidt på de tidlige morgener, for det er tidligt at at starte dagen allerede kl 04.30 :)
Det kan være lidt svært at ændre så meget med den alder Lasse har, men I kan godt forsøge. Det er dog naturligt vigtigt at være opmærksomme på, at han sandsynligvis er det man kalder for en lille lærke, og at det er naturligt for ham at have en tidlig rytme.
Vi har forskelligt søvnmønster, hos vi voksne kaldes det A- og B-mennesker, hos børn kalder vi det for ugler og lærker.
Ugler (B): Har rigtig svært ved at komme op om morgenen, til gengæld elsker de aftenerne. For ugler er aftenen det bedste tidspunkt på dagen, de er næsten ikke til at drive i seng, men vil bare hellere lege, og der skal ske noget.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. til gengæld er de meget friske om morgenen, de vågner tidligt - sammen med lærkerne, skal op, er aktive, der er gang i den...
Hvis jeres dreng er en lille lærke, så vil han naturligt have en rytme, hvor han står tidligt op - og det må han naturligvis meget gerne have. Det er dog bedre, hvis han står op kl 06 end klokken 4 :)
Du skriver, at han får morgenmad, når han står op.. er det kl 05? Hvis det er tilfældet, så kan det være forklaringen på, hvorfor han er begyndt at vågne fast på dette tidspunkt. Hvis han tilbydes morgenmad så tidligt, så indstiller hans indre ur sig på, at det er spisetid og så vil han naturligt vågne tidligt, fordi han er sulten.... Det vil derfor være en god idé, at I ikke serverer morgenmad før f.eks. kl 07...
Du nævner også, at han ikke spiser ret meget, men at I gør hvad I kan, og det er rigtig godt. Små hyppige måltider er vigtigt. Jf. tidligere sendt dagsplan :)
Derudover fortæller du, at når han vågner kl 04.30, så er han ofte glad og vil gerne op, men han bliver ofte hurtigt træt igen - nogle gange går der kun en time, så er han atter parat til at sove... Tror du, at du ved at tage ham ind i din seng, og måske også ved at amme ham på dette tidspunkt, måske kan få ham til at sove videre? Ikke fordi han skal øges i mælkeindtag, eller fordi han nu skal vænnes til at sove med brystet om morgenen - det er i princippet ikke meget anderledes end at give ham morgengrød her.. MEN - der er dog den forskel, at det får ham til at sove videre med det samme. Det vil sige, at hans vågenperiode om morgenen bliver kortere og blot en opvågning.
Der sker udviklingmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu, han ...
... er rigtig godt igang med separationsfasen og har naturligt ekstra stort behov for at mærke dig og have dig tæt på. Han har også en stor motorisk uro, som gør det svært for ham at finde fysisk ro, når han skal sove, ligesom hans oplevelser dagen igennem giver ham større drømmeaktivitet og mere at bearbejde, når han sover - og det kan godt være forklaringen på, hvorfor han vågner så tidligt. Derfor er mit bud, at I forsøger at få ham videre i søvnen på dette tidspunkt f.eks. ved at tage ham ind til dig, ladet am mærke dig, putte tæt osv. og evt. blive ammet, så du på den måde luller ham ind i søvnen igen. Så i stedet for at han er vågen i 1-2 timer, så er han måske kun vågen i 20 minutter og falder så igen i søvn... for derefter så at kunne stå op f.eks. mellem 06-07... På sigt skal han naturligt ud af den tidlige morgenamning igen, men lige nu kan det være nødvendigt at gå tilbage til den...
Derefter vil det være godt, hvis du kan begynde at ændre lidt på dagens rytme. Det kommer naturligt af sig selv, at hans formiddagslur skal ligge senere, hvis han sover til kl 06-07 og ikke starter dagen allerede kl 04-05... så i stedet for at han som nu puttes til sin første lur kl 08, så kan denne måske ligge kl. 09 i stedet. På den samme måde vil tidspunktet for middagsluren så kunne ændre sig og komme til at ligge senere - og det vil så også rykke lidt hans puttetidspunkt om aftenen lidt - så hele rytmen på den måde skubbes, og dermed også hans stå op tidspunkt. Selvom det ikke er store ændringer, der skal være i puttetidspunktet :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligt begrænset, hvor lang en nattesøvn han kan sove og hvor meget om dagen, derfor er det godt, hvis nat og dag er fordelt sådan, at han f.eks. sover 3 timer i løbet af dagen og 11 timer om natten. Det kan være to lure af 1.5 time eller det kan være 1+3 timer, eller hvad han nu viser behov for. Du skriver, at han netop ofte sover 1-2 timer af gangen til sine dagslure, og det er helt perfekt. Og nattesøvnen kunne så f.eks. vare fra 19.30-20 til 06.30-07... sover han 4 timer i løbet af dagen, vil nattesøvnen naturligt vare ca 10 timer og det kan så f.eks. være fra kl 20 til 06... du skal ikke vække ham fra hans dagssøvn, hvis han har brug for 4 timers dagssøvn, så er det helt okay :) Det er blot for at give dig lidt idé om hvad du kan forvente og hvad I derfor kan arbejde lidt hen imod :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg tænker som sagt, at det lige nu vil være rigtig godt, hvis I kan gøre opvågningen tidlig morgen netop til en opvågning og ikke et stå op tidspunkt...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.