Svar: Passes af far i 8 timer, uden amning
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder super hyggeligt med sommerfest i firmaet, og det kan du godt deltage i, når jeres dreng er ca. 8 måneder gammel :)
Faktisk fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og til den tid er det amningen tidlig morgen, som ofte trappes ud, men det er en anden snak. Du har helt ret i, at jeres dreng normalt vil have behov for mælk før middagslur, aften og sen aften.
Der er dog ikke noget i vejen for, at du følger dit forslag til dagsplan og ammer ham om formiddagen den pågældende dag - i stedet for at amme før middagsluren. Mest for din egen skyld, fordi det vil være rigtig hårdt for dine bryster, hvis du slet ikke bliver tømt dagen igennem. Hvis du kan få ham til at spise godt fra dig om formiddagen, så kan du bedre klare dig igennem de 8 timer, til han så skal ammes igen om aftenen, når du atter er hjemme. Det vil være ca 8 timer i stedet for de normale ca 6 timer, og det er okay.
Hvis festen trækker ud, eller du gerne vil blive til efter 19, så far skal puttes jeres dreng om aftenen, så kan det være en god idé at forsøge med en flaske eller måske en kop med mme. Det kan far også forsøge med før middagsluren, hvis far finder det nødvendigt. Det kan dog også sagtens være, at det går fint uden. Far kan evt. sætte jeres dreng i barnevognen og trille ham en tur - lægge ham ned, når han tydeligt er parat og så lade ham falde i søvn på denne måde.
Trækker festen ud, eller kan du mærke at mælken spænder til, kan det også være en god idé at du malker ud undervejs, så du får fjernet lidt af dine brystspændinger. Men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, når der kun er tale om en enkelt dag og slet ikke, hvis du kommer hjem til normal ammetid igen :)
Det vil være fint, at far og søn en gang ...
... imellem bruger tid sammen uden mor, så jeres dreng er vant til, at mor ikke altid er der - så det er naturligt at far skrifter ble, giver bad, giver mad, leger, tumler osv. uden at mor er lige ved siden af. Ligesom du måske også nogle gange kan tage op at handle eller måske løbe en tur eller lignende, og lade far og sønnike være derhjemme. Men I behøver ikke "træne mor er væk" ud over dette. Jeres dreng har to primære omsorgspersoner (mor og far), og det er helt naturligt og trygt for ham, at far tager over, hvis mor ikke er der, og omvendt. Det er vigtigt, at I ikke presser ham eller forcerer noget, som han ikke er parat til, det skal komme så naturligt som muligt, at I begge er der for ham og naturligt kan afløse hinanden.
I behøver heller ikke træne flaske, hvis far har mod på at forsøge den dag, hvor de er alene. Hvis ikke det fungerer, så kan jeres dreng som sagt få mme af kop - og som planen er lige nu, så er du jo hjemme til at amme ham, som han plejer at blive, og det lyder alt sammen rigtig fint :) Det kan godt fungere :) Han kan også godt klare sig uden mælk til mor kommer hjem...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vær opmærksom på ikke at indtage alkohol, når du ammer. Hvis du drikker alkohol, vil det blive udskilt i din mælk, og mængden af alkohol i mælken vil være den samme som i dit blod. Det betyder, at så længe du har alkohol i blodet, vil der være alkohol i mælken - og du kan ikke fjerne alkohol fra mælken ved f.eks. at malke ud.
Som tommelfingerregel gælder, at for hver genstand du drikker, skal du undlade at amme i to-tre timer. Det betyder, at hvis du har drukket 3 genstande, så skal der gå seks-ni timer, før du kan amme din søn igen. Den mælk, som du evt. malker ud i den periode, skal kasseres.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god fornøjelse, når I kommer så langt, krydser fingre for at firmafesten bliver afholdt (jf. Corona) :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.