Brev:
6 måneder og mavekneb døgnet rundt
Kære Helen
Min datter på 6 måneder har mavekneb døgnet rundt. Det har hun haft siden fødslen. Der er maximalt 45 minutter mellem maveknebene, ofte er der kun minutter imellem at de kommer. Jeg er solomor, og efter 6 måneder med massiv søvnmangel er jeg mere end desperat. Jeg har hjælp fra mine forældre i dagtimerne men nætterne er jeg alene om. Jeg håber du kan hjælpe med et godt råd eller to.
Det er ret tydeligt at det er tarmen der generer. Når maveknebene står på, ligger hun og basker med arme og ben, vrider kroppen, krummer sammen i maven og spænder op i en flitsbue. Hun græder eller klager/klynker højlydt og ofte kommer der prutter ud før hun igen finder ro i alt mellem 5 og 45 minutter.
Om dagen:
Om dagen sover hun i bæresele og barnevogn, som regel korte lure af maximalt 45 minutter da maveknebene vækker hende. Hvis jeg triller hende konstant i barnevognen kan jeg være heldig at hjælpe hende videre i søvnen til trods for mavekneb, således at hun får en 'samlet' lur af 2- 2,5t. Så på den måde kan man sige at dagene 'fungerer' så godt som de kan. Hun sover typisk 1 eller 2 timer i barnevognen plus 45 minutter i bæresele om formiddagen og 2,5t i barnevognen om eftermiddagen.
Om natten:
Det er nætterne der er hårdest fordi min egen nattesøvn er på spil her. Jeg ammer hende i søvn, men hver evig eneste gang hun er faldet i søvn bliver hun vækket af mavekneb efter 5-10-30 min. Hvis jeg er heldig sover hun 45 min ad gangen et par gange i løbet af en nat (fra kl 19-06).
Jeg går i seng samtidig med hende ca kl 19 og ligger vågen det meste af natten fordi jeg forsøger at hjælpe hende videre i søvnen efter hvert mavekneb ved at stikke brystet ind i munden på hende, og efter et par minutter når hun er faldet til ro, forsigtigt lirke det ud igen, for at undgå hun får spist for meget mælk. Den eneste måde jeg kan trøste hende er brystet, ellers hidser hun sig op, græder og vågner helt således jeg skal starte helt forfra med putning. Det eneste måde jeg kan putte hende om aftenen og natten er i øvrigt amning - det er som om at det virker smertestillende på hende.
Hun vil generelt ikke tage sut (mange typer er forsøgt og vi øver stadig dagligt), så det eneste jeg kan gøre er at give hende fri adgang til brystet om natten. Enkelte gange om natten lykkedes det mig at narre en sut i munden på hende - det virker kun hvis hun allerede sover, ellers bliver hun hidsig. Jeg holder øje med klokken om natten således at der så vidt muligt går 3 timer mellem hver 'rigtige' amning. Men jeg kan ikke helt undgå at der ryger lidt ...
... mælk ned i mellem amningerne i og med at jeg bruger brystet til trøst. Det også en overlevelsesstrategi fra min side at trøste hende med bryst, da jeg således kan få minimalt med søvn frem for ingen søvn overhovedet.
Jeg har mange gange søgt hjælp og vejledning hos sundhedsplejerske og læge, men er gang på gang blevet afvist med beskeden om at det 'blot' er et umodent tarmsystem - og at det går over. I tillæg har jeg fået at vide, at uanset om hun blev undersøgt nærmere, vil lægerne ikke behandle/kunne gøre noget hende før hun er 2 år. Jeg har også læst mig til at enkelte baby'er har et umodent tarmsystem frem til de er ca. 8 måneder. Det er måske 'blot' et umodent eller over-sensitivt tarmsystem hun har.
Jeg har selvfølgelig prøvet forskellige ting de sidste 6 måneder. Blandt andet har jeg selv forsøgt mig med at holde min egen diæt mælkefri i 3 uger og glutenfri diæt i 1 uge. Derudover holder jeg mig generelt fra alt der kan danne luft i tarmen (løg, kål osv.) Vi har været til osteopati, kinesiologi, kranio-sakral-terapi og hun har fået akupressur, zoneterapi og mavemassage. Hun har fået klippet tungebåndet (det var stramt) hvilket gav en bedre amning. Probiotika (Biogaia, Udo's Choice, NSD 6), kolicin dråber, Bachs blomsterdråber, homøopati, gripe water og gas drops (simethicone) og D-vitamin mundspray (går udenom tarmsystemet) istedet d-dråber er ligeledes forsøgt. Forhøjet hovedgære med skråpude (selvom hun ikke gylper særligt meget), slyngevugge med motor (for at hjælpe hende videre i søvnen) er også forsøgt. Intet har haft effekt indtil videre.
Jeg har flere gange forsøgt at give hende en flaske (både alm. MME og Nutramigen) til natten for at se om det kunne mætte/give ro på til natten. Igen ingen effekt. Hun vågner af maveknebene uanset hvor mæt hun er.
Hun er fuldammet, tager på som hun skal og udvikler sig fint rent motorisk. Ellers er hun en glad og meget nysgerrig lille pige.
Vi gik så småt gået i gang med smagsprøver af forskellig slags grød da hun var 5,5 måneder fordi hun viste stor interesse for mad. Dog får hun ganske små mængder da det virker til at hun får flere mavekneb af maden. Nu hvor hun lige er fyldt 6 måneder er jeg selvfølgelig bekymret for hvad opstart på mere mad kan få af betydning for maveknebene - men der er jo kun én vej frem, hun skal jo lære at spise rigtig mad.
Årsagen til maveknebene kan muligvis ligge i at hun fik en bredspektret antibiotikakur de første 14 dage efter fødslen da hun var født med forhøjet infektionstal.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Johanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt