Svar: Snart på tide at min datter begynder med skemad?
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Når man skal vurdere tidspunktet for opstart af skemad, så skal man ikke kun se på barnets alder, men se på flere forskellige faktorer:
Hun skal være fysiologisk parat, hvilket betyder, at hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Hendes afføring skal være blød, hun skal have gode prutter og gode tarmlyde. Hun må også gerne være begyndt at savle og danne mere mundvand - det er tegn på, at der sker nogle enzymændringer. Det er også vigtigt, at hun kan holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst efter skeen og også er i stand til at åbne munden og tage imod skeen - det kan du f.eks. se, når du giver hende d-dråber på en ske.
Hun skal også være mentalt parat, hvilket betyder, at hun skal virke interesseret. Når du sidder med hende på skødet, så skal hun følge din mad med øjnene, prøve at række ud efter din mad, virke søgende, smaske og med sit kropssprog vise, at hun synes det er rigtigt spændende.
Aldersmæssigt skal hun være mellem 4-6 måneder. Du bør tidligst starte, når hun er 4 måneder (17 uger), og senest når hun bliver 6 måneder. Det er vigtigt ikke at starte for tidligt, så hendes mave ikke er parat, det er modsat vigtigt ikke at starte så sent, at hun har mistet interessen...
Og det lyder faktisk som om, at din datter er ved at være parat til lidt andet end mælk.
I første omgang vil man anbefale, at du forsøger at amme hende lidt hyppigere, så du på den måde øger din mælkeproduktion, og får givet hende det ekstra - og hvis dette så ikke er nok, så vil det være godt at starte op med lidt smagsprøver. Det skal netop være smagsprøver i starten, så hun gradvist vænnes til det - og jeg anbefaler også, at man starter om dagen f.eks. til frokost. først når skemaden til frokost fungerer, så tilbyder der også skemad aften.
Du fortæller, at du ammer hende hver 2. time hele dagen igennem, hvilket er ret hyppigt, og det er derfor naturligt ikke muligt for dig at amme hende mere. Du kan naturligt godt amme hende 1-2 gange ekstra om natten for at se om det gør en forskel hos jer, men du vil sandsynligvis skulle starte med skemad i løbet af et par uger. Og det er helt okay, aldermæssigt vil hun jo så være godt 5 måneder, og det passer rigtig fint.
Du skal som sagt starte langsomt op og kun tilbyde hende lidt små smagsprøver af en grød. Det kan være færdiglavet grød eller hjemmelavet grød af f.eks. majs, hirse, boghvede, ris... Det er alt sammen milde grødtyper, og du må gerne variere mellem dem. Risgrød bør ikke gives dagligt.
Stille og roligt så øger du mængden af skemad, og når hun kan spise ½-¾ dl. grød til frokost, så kan du begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at du giver hende ½-¾ ...
... dl. skemad to gange dagligt, end at du giver hende 1-1.5 dl. skemad på en gang i starten. Det er vigtigt, at hendes mave kan følge med, og det er vigtigt, at du også giver plads til mælken.
Hun skal i starten tilbydes samme mængde mælk over døgnet, som hun plejer at få - skemaden kommer ud over mælkeindtaget. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop. Hvis du laver grød og mos selv, så skal du tilsætte mme og fedtstof, så du på den måde energiberiger hendes mad ekstra. Hvis du giver hende færdiglavet grød, som blot skal blandes med vand, så vil der være mme i dette og fedtstof behøves ikke.
Hvis du starter med skemaden nu, så vil overgangsperioden naturligt tage længere tid, end hvis du starter, når hun bliver 6 måneder. Det vil sige, at hvis du starter med grød til frokost nu, så vil det sandsynligvis passe med lidt grøntsagsmos efter 1-2 uger og når hun så bliver 6 sender, så kan du begynde at indføre morgengrød og også små mellemmåltider. Hele tiden skal hun tilbydes vand af kop sammen med skemaden og hun skal stadig ammes - de fleste børn har i 4-6 måneders alderen brug for 6-7 amninger i døgnet og kan derudover godt have behov for en lille trøstetår en gang imellem...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre, har måske behov for en ekstra lille amning, når dagen begynder og I står op.
Hygger, leger, pludrer, er aktiv
Formiddag 09-09.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, hygger, tumler, pludrer
Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, max ½ dl. lige nu og øges gradvist til ¾ dl. Vand af kop.
leger, hygger, pludrer...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur., måske kl 13... Tidspunktet afhænger af, hvornår hun er stået op af sin formiddagslur.
Vågner, leger, hygger, tumler, pludrer, er aktiv
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover herefter dagens 3. lur - tidspunktet her afhænger helt af, hvornår hun er stået op af sin middagslur
(Aften 18: her introduceres grøntsagsmos, når grøden til frokost fungerer)
Indtil videre ammer du efter behov i løbet af aftenen.
Det lyder som om, at hun ofte tager en lille powernap om aftenen, og det må hun også gerne.
Ammes og puttes til natten ca kl 22 som nu
Nat 01-02: Ammes og sover videre...
Jeg håber, at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan du fortsat kan amme og sikre din datter masser af mælk, selvom du stille og roligt også starter op på lidt skemad.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn & mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave 2. oplag 2019). Der er sket rigtig meget og retningslinjerne er ændret en del siden du fik storebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!