Annonce

Annonce

Brev:

Søvnmønster - søvnproblemer


16. juli 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvnmønster - søvnproblemer

Hej Helen.

Jeg søger hjælp til søvnmønster/søvnproblemer med vores mindste søn på 5 måneder og 9 dage.

Kort om ham: han er født 9 dage før termin, vejede 3220 gram ved fødslen og vejer nu 7600 gram og er 68 cm lang. Han følger sin kurve og fuldammes. Vi er dog begyndt på grød/mos for 1 uge siden, da han virkede meget interesseret i når vi spiste og virkede ikke til at blive helt mæt nok på min mælk. Han vil slet ikke tage sut eller flaske, selvom vi har prøvet næsten alle mærker og han har et stort suttebehov.

Han har fået klippet tungebånd i Holland da han var 2 måneder og været til kropsbehandling for spændinger. Indtil klip af tungebånd ville han ikke ligge ned på ryggen for sig selv og var ked om aftenen, han blev derfor vugget til ro i armene til natten og om dagen sov han i slyngevugge med motor, fordi jeg også havde Storebror på 2 år hjemme grundet corona. Jeg havde ikke tiden til at prøve alt muligt som tog lang tid med lur, og slyngevuggen sov han på 2-3 min. Barnevognen ville han slet ikke i starten, så kom en periode hvor den var ok, og så pludselig ville han ikke igen og han skriger så snart jeg overhovedet gør anlæg til at lægge ham i den.

Han er som sådan en rigtig glad og mild lille fyr, som er meget nysgerrig. Han er begyndt at møve baglæns, ruller lidt fra ryg til mave - og har en del uro i kroppen, og er konstant igang. Dette betyder også, at han i en lang periode skulle svøbes ved lure og til natten. I slyngevuggen med svøb kan han godt tage 1-3 timer og om natten har han også været god (dagene er ret blandet, ikke noget ens) så længe han svøbes. Er dog begyndt at løsne lidt på svøbet fordi han er mega varm og han har ikke behov for at være stramt svøbt mere.

Han vil stadig ikke sin barnevogn hvilket er lidt problematisk når jeg er alene med drengene om morgenen og om eftermiddagen - han skriger når han kommer i den og bliver ved og ved indtil han kommer op - så vi er meget låst herhjemme. Får jeg ham til at sove i bæresele eller med held, i barnevognen, fordi han lægges når han sover tungt vågner han altid efter 30 min. Så det er så svært når vi er ude.

Jeg vil rigtig gerne lære ham at sove i barnevognen, men er i tvivl om hvordan jeg skal bære mig ad. Jeg har prøvet at amme ham i søvn og lægge ham, men han vågner oftest efter 30 min. jeg har også prøvet at lægge ham når han er lige ved at falde i søvn samt når han er vågen - men med samme udfald Efter 30-35 min cirka og dette er uanset om jeg kører med barnevognen eller ej. Han lægges på siden med dynen over sig, som presses ned i siderne, så han på den måde er “svøbt”. Hvordan kan jeg ellers bære mig ad? Jeg har ikke mulighed for om morgenen at gå med ham, for har storebror hjemme også som sover til 8-9 stykker, og lillebror vågner kl 06:30.

Mit andet spørgsmål vedr. søvn går på, at jeg er i tvivl om han sover nok om natten samt råd til hvad jeg gør på de tidlige morgentimer hvor han er ekstremt urolig. Vores ...


Annonce

... rytme ser nogenlunde således ud:

- Vi står op kl 06:30.
Vi leger på tæppet, hygger mv. Indtil storebror står op.

- Første lur ligger ml. 9-10. Det er alt efter hvornår storebror vågner og vi får afleveret ham. Vi kører derop, da lillebror ikke gider ligge i barnevognen. Han sover oftest 1,5-2 timer her i slyngevuggen.

- Når han står op, ammer jeg ham og så leger vi lidt igen. Efter lidt tid, får han grød. Han kan være vågen cirka 2-2,5 time.

13/13:30 dagens anden lur som også er i slyngevugge og her tager han alt mellem 30 min til 2,5 time. Meget blandet. Nogen gange må jeg vække ham pga vi skal hente storebror kl 15-15:30, hvis far ikke kan tage ham med hjem. Efter lur ammes han. Vi henter storebror, leger med ham, er udenfor I bæresele osv.

17:30-18 dagens sidste lur i slyngevugge og sover 30-60 min. Ammes før og Efter. Vi går en tur alle 4, vi tumler i stuen, leger, han kommer i bad eller lign.

- 20:30/21 virker han træt og vi gør klar til natten. Han falder i søvn under amningen, men det tager måske 30-45 min. Så bøvser jeg ham af og hvis han vågner op, lægges han til andet bryst. Hvis han ikke gider have mere, svøber jeg i dynen/giver nusseklud og sidder med ham i armene på en pilatesbold og hopper meget blidt mens vi hører meditationsmusik i 10-20 min. Så lægges han på siden i tremmeseng som står opad min seng og jeg løsner for dynen, men lægger istedet en stor stofble henover hans krop, som er lagt under madrassen i begge sider for at han ikke vækker sig selv med armbaskeriet efter 30 min. Der er luft til ben og hovedet/nakke. Han har også en rispose for at give tyngde henover sig. Jeg kommer oftest først ud fra soveværelset ml 22-22:30.

Mange dage vågner han ved 01/02 tiden og kommer over til mig, bliver ammet og sover videre hos mig. Han er dog begyndt når jeg gør det på denne måde om aftenen at sove til kl 03/04. Her ammes han igen liggende i sengen og bliver liggende der resten af tiden. Men her begynder balladen så.

04/05: Han er simpelthen SÅ urolig. Hans arme og ben kører rundt og vågner nærmest hver 30-60 min., selvom jeg prøver at lægge ham til. Sådan fortsætter det indtil vi står op kl 06-06:30. Nogle dage vågner han også helt op kl 05 og så kan jeg med lidt held få ham til at sove videre i slyngevugge til kl 06:15. Han er glad når vågner og græder sjældent om natten hvis han vågner op. Jeg synes bare at det er alt for lidt han sover om natten? Fra 22-05/06? Han sover samlet set 5 timer ca om dagen. Jeg har prøvet at putte anderledes om aftenen hvor han ikke vugges, men han kan slet ikke finde ro!

Så mine frustrationer løber på:

Hvordan skal jeg bære mig ad med at tilvænne ham til luren i barnevognen? (Få gange lykkedes det at putte ham i den sovende hvor han tager 1-2 timer ved 1. Lur, men meget sjældent).

Samt hvorfor bliver han så urolig ved 4-5 tiden? Hvis jeg ikke gør noget så vågner han op der og så sover han kun 7 timer om natten?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce