Svar: Stor suttetrang hos 2 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige :)
Der er stor forskel på babyers suttebehov, og nogle babyer har så stor en suttetrang, at det simpelthen ikke er nok at die ved brystet.. eller hvis suttetrangen kun stilles ved brystet, så bliver det alt for hårdt for mor.
Det første du skal tjekke er, at din datter dier med god teknik ved brystet, spiser godt hos dig og får sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket. Det er vigtigt, at hun tager rigtig godt på og vokser som hun skal, ligesom hun skal have gode tunge tissebleer og gang i maven. Når babyer er meget brystsøgende, så kan det være tegn på, at de forsøger at få mælkeproduktionen sat ekstra op - det giver mere mælk at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time...
Hvis hun søger brystet igen og igen, bare gerne vil sutte hele tiden og ikke virker til at falde til ro, selvom hun er ammet, så er det nogle gange tegn på, at hun har behov for mere mælk. Derfor skal du som det første holde øje med dette :)
Det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn ved brystet, men at hun tager godt fra ved hver amning, så hun spiser effektivt og får "tømt" brystet godt - gerne 6-8 gange i døgnet. Derudover vil der naturligt kunne være behov for trøstetåre eller tørstslukkere :)
Du skal også sikre dig, at hun ikke søger brystet hele tiden, fordi hun har ondt. Det at sutte virker smertestillende, og hvis hun har ondt, føler ubehag eller måske har svært ved at finde ro, så kan hun godt bruge brystet som smertelindring. Tandfrembrud kan ikke udelukkes, men det vil være usædvanligt med tænder i denne alder.
Det kan være en god idé, at du efter amning lægger hende fra dig og lader hende sove ...
... videre i lift, barnevogn eller tremmeseng. Når hun ligger hos dig, så kan hun dufte din mælk og hendes lyst til at die bliver naturligt større, når mælkebaren er lige foran hende og frister. Når hun er fyldt godt op med mælk, og du ved at det er tid til at finde ro og sove, så er det derfor en god idé at lade hende sove lidt på afstand af dig.
Og det er her, at du f.eks. kan forsøge med en sut. Det er rigtig fint, at du forsøger med forskellige modeller for at finde ud af, om der er noget hun hellere vil have end noget andet. Sutter er meget forskellige og det er børn også - også i deres mund. Så nogle børn vil helst have en kort sut, andre en lang, atter andre en flad og andre en rund. Du er nødt til at forsøge dig lidt frem. Det er dog ikke alle børn, som bruger sut :)
Når alt dette er sagt, så er det også helt naturligt, at børn i 2-3 måneders alderen får øje på deres hænder og begynder at komme fingrene i munden. Det er en helt naturlig del af deres udvikling, og når din datter kommer fingrene i munden, så bruger hun både sin smags-, lugte- og følesans, og hun øver også fornemmelsen for bevægelse og koordinationen mellem øjne og hænder. Hun ser måske på sine fingre og putter dem derefter i munden.... Hun vil i denne periode ofte også begynde at savle mere, og kan have glæde af en lille savlesmæk :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja, du må gerne give hende biderangler. Der findes mange forskellige slags og især de sidste år er der kommet nogle superfede biderangler på markedet. Hvis det skal være danske produkter, så se f.eks "Konges Sløjd", "Liewood" eller "Done by Dear".
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.