Svar: 23 mdr. falde i søvn selv

---

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det faktisk er gået så godt med at vænne Asta til egen seng i eget værelse - og netop udnytte at I skulle flytte - godt klaret! Så langt så godt :)

Er I sikre på, at Asta ikke bliver forvirret af, at I sidder der, er på stolen, stadig venter på, at hun skal sove? Jeg tænker, at hun med den alder hun har, godt ved at I ikke forsvinder hvis I går, men stadig er der.. og at det faktisk godt kan forvirre hende unødigt, når I bliver siddende.

Jeg er helt med på, at det at I sidder der er for at give hende tryghed, men nogle gange virker det modsat, fordi I jo sidder, kikker i et blad, forsøger at ignorere hende osv. hvorfor hun er nødt til at finde på en masse, hoppe rundt osv. for at få jeres kontakt. Det er simpelthen mærkeligt for hende, at I sidder der og ikke vil lege, snakke, hygge - og derfor kan hun ikke finde ro. Og hun lærer, at hun netop skal hoppe rundt og være uroligt for at I ser hende og reagerer på hende...

Derfor er løsningen ofte, at I enten stiller jer og laver noget praktisk - og det virker tilsyneladende ikke - eller - at I går kortvarigt fra hende for på den måde at signalere, at I ikke sidder der for at vente på, at hun sover. Det er vigtigt, at I forsøger at opføre jer helt normalt, - når hun skal sove, så kan hun roligt være i sin seng, mor og far er i stuen. I kikker naturligt ind til hende og er kun kortvarigt væk, men I holder fast i, at det er sovetid...

Hvis I er der, så er det for at berolige og betrygge, det er for at hjælpe hende til at koble fra og finde den sidste ro, som gør, at hun kan overgive sig til søvnen. I sidder der ikke for blot at sidde der, I kikker ikke væk, læser blande eller andet, som hun ikke forstår, hvorfor I gør, og som derfor forvirrer hende for meget.

Derfor tænker jeg også, at I ikke skal stille jer 2 meter væk, for det vil også virke underligt på hende, hvorfor står I der, henne ved bordet...? Det er bedre, at I går. Og nej, det er ikke meningen, at plasteret skal rives af hurtigt, men det er okay, at I putter hende kærligt, hun har sin puttebamse, I ved at hun er klar til at sove, puttetidspunktet er rigtigt. alt op til putning er klaret med bad, godnatmåltid osv. Det er sovetid for hende - og så ...

---

---

... puttes hun med kærtegn, bamse, godnatsang - og hvis hun så begynder at hoppe rundt, så går I ud. I er kun kortvarigt væk, så kommer I tilbage, hjælper hende med igen at blive lagt ned, kærtegner, beroliger osv. og vurderer så om I atter er nødt til at gå, for at hun kan finde ro og finde ud af, at det er sovetid, eller om I skal blive... .

I behøver sandsynligvis ikke gå fra hende mere end et par gange, så forstår hun godt, at det er sovetid, og at hun roligt kan lægge sig til at sove, for I er der, passer på hende...

---

---

---

Er hun dybt ulykkelig, så skal I naturligvis ikke gå fra hende, og hvis far lige nu har bedre held med at putte og det lykkes uden gråd, så er det fint at prioritere, at far er den som putter lige nu... Det kan naturligvis også godt være, at det bare slet ikke fungerer hos jer at gå fra lillepigen lige nu - og det er naturligvis også helt okay. Her kan det faktisk nogle gange også være en rigtig god løsning, hvis I kan sætte jer og læse en godnathistorie for hende. På den måde kan I stadig være der, prioriterer tiden ved sengekanten og giver hende den tryghed, som hun måske viser behov for. Og så er der den fordel ved en godnathistorie, at I sidder ved siden af sengen, læser højt imens hun ligger i sin egen seng. I læser, viser billeder, skifter side, læser, viser billeder igen, bladrer, læser igen osv. Og her må I gerne stille et lille krav om, at hun skal lægge sig ned, for at I læser. I må gerne side "læg dig ned skat, læg dig ned, så læser jeg igen" eller lignende. Så hun på den måde finder ud af, at hvis hun gerne vil høre historie, så skal hun ligge stille og lytte - og der er derfor god grund til netop at lægge sig og ikke hoppe rundt. Hvis hun hopper rundt, så går I eller også så læser I ikke, men ligger hun stille, så er det hyggeligt, og I sidder og læser, viser billeder osv. :)

Nogle børn har også stor glæde af en godnatsang - evt. deres egen godnatsang. Se f.eks. Norly & Friends. Det giver mulighed for, at I stadig kan læse godnathistorie, synge sang - og så afspille hendes godnatsang, når I går fra hende, så hun har lidt at lytte til, finde roen til og måske derfor ikke bliver så ked af, at I går... bare en tanke :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---