Annonce

Annonce

Svar: Søvnhjul - 7 mdr.


20. august 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring rytme - og dejligt at høre, at du har fået anbefalet at kikke efter mine søvnhjul :)

Det vil være en god idé, hvis I kan starte dagen til nogenlunde samme tid hver dag. Det er jeres stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen og hvis I f.eks. står op hver dag f.eks. omkring kl 07, så er det med til at sikre, at din dreng når de måltider, som han skal have, kan puttes til sine to lure, og at dagen derfor ikke skrider for jer.

Og ja, selvom børn som udgangspunkt ikke skal vækkes, så kan man godt forsvare at vække dem om morgenen, hvor de har sovet en god lang nattesøvn. Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men om at hjælpe ham med en rytme, hvor han stadig får sit søvnbehov rigtig fint dækket :)

Det er derfor også ofte en god idé med et nogenlunde fast puttetidspunkt om aftenen. Dette tidspunkt vil naturligt variere efter, hvornår dagen starter, hvornår han sover i løbet af dagen, og hvor lange hans lure er... men de fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med en rytme, hvor de sover ca. 14.5 time i døgnet fordelt sådan, at han f.eks. sover en nattesøvn på 10.5-11 timer og 3-3.5 time i løbet af dagen. Det vil sige, at hvis han står op omkring kl 07, så vil hans puttetidspunkt om aftenen ligge omkring kl 19.30-20.

Dagslurene må så gerne variere imellem disse tidspunkter, og det er helt okay, hvis han sover sin længste lur først og sover en kortere lur senere - det er også helt okay, hvis han gør modsat. Da det lyder som om, at han har en rytme, hvor han helst sover sin lange lur om formiddagen, så skal du lade ham gøre dette - og det vil så naturligt adskille sig fra søvnhjulet, hvor jeg har skitseret formiddagsluren som den korteste lur. Det behøver det ikke at være. Så sover han f.eks. 2.5 time om formiddagen, så vil han skulle sove måske 45-60 minutter om eftermiddagen - og naturligvis senere end middagsluren normalt ville ...


Annonce

... ligge, fordi formiddagsluren er længere, og det er vigtigt at eftermiddagen ikke bliver for lang for ham.

Det betyder, at en dagsrytme for et barn på 7 måneder, kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre indtil ca 07, hvor dagen starter stille og roligt.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: FRisk blød frugt i hånden at gumle på selv og tilbydes også lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke længere ammes eller have flaske før luren - mellemmåltidet erstatter mælken her.

Frokost 12.30: Tilbydes grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes eller flaske, måske omkring kl 14.30 - og puttes til middagslur. Tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren er...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Skal ikke længere tilbydes mælk (amning/flaske) eftermiddag, også her erstatter mellemmåltidet mælken.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mad med mere og mere bid. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca. 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmemåltid (amning eller flaske) og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen, hvor han tilbydes mælk igen og sover videre...

Hvis det viser sig, at jeres dreng sover to lige lange lure f.eks. 2 x 1.5 time, så må han naturligt også gerne dette - det vil dog rykke frokost og puttetidspunktet for middagsluren lidt frem :)

Jeg håber, at ovenstående giver dig lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen og mere rytme skabes - og jeg vil også anbefale dig "Helens bog om børn & mad". I den finder du dagsplaner som ovenstående - måned for måned. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udg. 2. oplag. 2019).

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce