Annonce

Annonce

Brev:

Pubertet tidlig


22. august 2020

Kategori:
Alder:
10 år, 7 mdr.

Pubertet tidlig

Kære Helen.

Vores datter på 10½ synes det er rigtig svært det med at kroppen ændrer sig ifm. puberteten...

De første tegn kom meget kort tid før hun fyldte 8 år. Hun begyndte at lugte af sved under armene og havde nogle gange ømme brystvorter. Jeg ringede til lægen kort efter hendes 8 års fødselsdag for at være sikker på, at hun ikke var gået for tidligt i pubertet, men lægen fortalte, at grænsen går ved 8 år, så hun var ikke bekymret.

De sidste par år, indtil i sommers, er det ikke noget der har fyldt noget særligt for hende. Hun var vænnet sig til at skulle vaske sig under armene, gå i bad oftere og at brystvorterne nogle gange er ømme. Jeg har kunnet se, at hendes brystvorter lige så stille er vokset, men det er ikke noget hun selv har kommenteret.

Det sidste år er hun vokset rigtig meget i højden og er blevet ret spinkel, da vægten ikke har fulgt samme spurt. Hun har haft noget udflåd fra skeden - måske i et års tid, hun har fået en smule kønsbehåring og brystområdet er også vokset, så det nu er blevet mere brystagtigt, dog uden at de syner store på nogen måde.

Alt i alt synes jeg der er mange tegn på at hun snart er på vej til at få menstruation.

Jeg har hørt, at piger ofte ligner deres mødre ift. pubertetsudvikling. Jeg husker ikke præcis hvornår jeg gik i pubertet, men husker det var meget middel. Jeg var hverken den første eller den sidste.

De sidste måneder har hun ofte/dagligt været ked af det med at kroppen ændrer sig. Særligt brysterne, som hun er bange for at andre kan se. Hun forsøger at skjule det, bl.a. ved at tage løse bluser på. Hun kigger ofte i spejlet for at tjekke om det kan ses og kan blive meget ked af det, hvis hun ...


Annonce

... synes det er synligt. Hun fortæller, at de andre piger i klassen ikke har det nær så meget som hende og nogle slet ikke. Og hun er bange for at være en af dem, der udvikler sig tidligt.

Jeg har talt meget med hende om det, lyttet, givet plads til at hun var ked af det, vist forståelse, forsøgt at informere/nuancere (fortælle at det er normalt i hendes alder, men bare meget forskelligt hvornår det starter), fortælle hende at hun er lige præcis som hun skal være, at det er helt normalt at vi er forskellige og helt normalt at vi sammenligner....

Hun er bare rigtig ked af det, og jeg bliver efterhånden usikker på, om det er rigtigt det jeg siger - at det er helt normalt i hendes alder? Er hun meget tidlig på den? Får hun menstruation lige om lidt? Kan hun håndtere det? Jeg synes jo egentlig også selv, at hun stadig er min lille pige og ville gerne kunne give hende 3 ubekymrede år endnu indtil hun kunne følges med resten af gennemsnittet... Men når hun er så gammel som hun trods alt er, er det vel ikke noget, man standser med hormonbehandling, er det? Læste en artikel med en pige på 10 år, hvor de havde sat mens. i bero fordi hun mentalt ikke var klar til det - og det gjorde mig usikker... for troede egentlig at det var inden for normalen, hvis de er over 10? Vores datter er egentlig mentalt moden af sin alder, men kan mærke at ændringerne presser hende...

Det skal lige siges, at bortset fra det med puberteten, så oplever vi en pige, der trives, har mange gode venner, har let ved skolearbejdet og ofte er glad og tilpas.

Håber du kan hjælpe med lidt afklaring og vejledning til hvordan vi bedst støtter vores kære lille/store datter <3

De bedste hilsener
En mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce