Brev:
Afviser flaske og vågner mange gange om natten
Kære Helen.
Vi har haft store udfordringer med søvn og spisning helt siden vores søn blev født.
Han er ca 5 måneder og 1 uge nu.
Jeg ønsker primært råd omkring maden, men du får lidt ekstra oplysninger med, da jeg ikke ved, hvad der er relevant.
Han har på intet tidspunkt sovet de antal timer, som jeg kan læse mig frem til, at babyer på hans alder burde, og har konsekvent sovet ca 2-3 timer mindre.
Han er næsten fra start blevet ammet og herefter fået supplement med flaske. De første uger fik han det meste af sit behov dækket af modermælkserstatning, men da han blev 8 uger begyndte han at afvise flaske. Han gik fra omkring 600 ml om dagen til omkring 300 ml om dagen. Det ændrede ikke på hans trivsel eller hans nattesøvn, så vi antog, at han var blevet mere effektiv ved brystet, og jeg havde fået mere mælk.
Da han blev omkring 16 uger begyndte han at afvise flaske igen. Vi tilbød ham flaske flere gange om dagen i 1,5-2 uger, og til sidst stoppede vi med at tilbyde ham det, da flaskerne bare blev afvist. Samme periode begyndte han at vågne efter 1-2 timers søvn hele natten igennem og ville amme 20-40 minutter pr gang. Om dagen blev han meget irritabel og svær at gøre glad. Det var også vores fornemmelse, at hans ellers så store fine babylår blev mindre og ribbenene mere fremtrædende. Det var altså klart vores indtryk, at han ikke fik nok mad. Det var ekstremt opslidende at være vågen store dele af natten, og at have en baby, der ikke sov så meget og var irritabel hele dagen. Efter det havde stået på i ca 1,5 måned, begyndte han at tage flaske igen (ca 300 ml dagligt), og vi fik nattesøvnen (kun afbrudt af to natlige madseancer) tilbage, vores søn fik sine fine tykke babylår igen og blev mere glad. Det gik nogenlunde i ca 3 uger.
Han er nu begyndt at afvise flasker igen, og amningen er blevet svær om dagen. Han vil kun amme liggende, og kun meget kort tid af gangen og han tømmer ikke brysterne, som han ellers plejer. Flasker afviser han tit. Nogen gange kan jeg få ham til at tage den liggende lige efter amningerne. Andre gange kan jeg få ham til at tage dem siddende, men det er først efter han har ...
... afvist flere gange (det har jeg kun gjort enkelte gange, hvis han har spist meget lidt) - når han så endelig tager den, kan han gerne sluge 100 ml i en køre. Han vågner nu oftere om natten igen. Han tager lidt flaske om natten, men ikke særlig store mængder.
Jeg forsøger virkelig ikke at presse ham til at tage flasken og respektere, når han afviser. Det er bare svært, når jeg ved hvor meget det betyder for familiens trivsel.
Vi er begyndt på mos og grød for ca 4 uger siden. Han bliver pt tilbudt det én gang om dagen og spiser alt mellem nogle enkelte skefulde til 3/4 deciliter. Han virker meget interesseret i vores mad.
Han bliver tilbudt bryst og flaske med ca 2-2,5 timers mellemrum, som det er nu, fordi han hurtigt bliver i dårligt humør efter en amning, og jeg fornemmer, at det er sulten, der gør det.
Om dagen tilbyder jeg ham bryst og flaske i sengen, samme sted han får mad om natten. Der er nedrullede gardiner og ro omkring os.
Hvis det har nogen betydning, så har jeg brystimplantater, og tænker at det måske er årsagen til, at jeg aldrig rigtig har haft nok mælk. Har fået ham undersøgt, og han har et lidt kort tungebånd og en lidt høj gane. Tungebåndet er ikke noget, de vil gøre noget ved. Han mister nogle gange vacuum om flasken. Det har aldrig gjort ondt at amme ham.
Han er 70 cm og vejer 8,4 kg, hvilket jeg tænker er en fin vægt og følger hans kurve. Under hans flaskestrejke fra de 16 uger stagnerede hans vægt lidt. Det er vores opfattelse, at han har “indhentet” sin vægtkurve i den periode han igen har taget flaske.
Selvom han har været mere glad i de perioder, han har fået flaske, så kræver han generelt en del underholdning. Han er meget godt med motorisk, og er enormt opmærksom på alt hvad der foregår omkring ham, og god til at holde fokus. Han har været mange gange til kiropraktor og osteopat pga låsninger og spændinger i nakken. Låsningerne skulle være væk nu.
Har du nogen gode råd til at få amning og flaske til at fungere? Jeg er nervøs for, at han kommer til at udvikle en spisevægring, og jeg frygter de søvnløse nætter med lange amninger vender tilbage.
De bedste hilsner
Den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.