Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får vi hende på eget værelse?


7. september 2020

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af, hvordan putningen foregår hos jer - og jeres ønske om at få lillepigen i egen seng og på eget værelse :)

Det forstår jeg godt - ønsket om, at hun skal lære at sove selv - men samtidig har jeg det også sådan, at man som udgangspunkt ikke skal ændre noget som fungerer. Og som jeg læser jeres brev, så falder jeres datter i søvn ret hurtigt om aftenen, hun sover hele natten i sin egen seng, der står placeret ved siden af dobbeltsengen, og hun forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Og det er lidt farligt at ændre på dette nu - især fordi I beskriver, at hun har rigtig meget brug for jeres nærhed for at falde til ro. Hun lægger sig halvt over jeres mave, putter sig ind kind mod kind, og nærheden med jer er tydeligt vigtigt for hende - og det synes jeg er vigtigt at anerkende. Hvis I presser hende til at falde i søvn i egen seng eller flytter hende på eget værelse nu, så risikerer I, at hun bliver ekstra tryghedssøgende og begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er trygt og rart - og så trækker det bare længere ud, før I så kan vænne hende til at sove selv.

Derfor er jeg heller ikke tilhænger af "en kold tyrker", som I spørger til, men vil foreslå, at I forsøger med en gradvis tilvænning i soveværelset og at I giver det den tid det tager, så hun hele tiden er tryg og forbinder det at sove med en hyggestund og noget ...


Annonce

... dejligt.

Det betyder, at I f.eks. kan lade hende blive i dobbeltsengen, men måske kan begynde at øve at hun ligger ved siden af jer, imens I sidder op, og at I så sidder der og læser højt. I skal altså bibeholde samme ritual, som I allerede har, men ændre på "den fysiske kontakt", så I sidder og hun ligger, men så hun stadig kan mærke jer og få den nærhed, som hun tydligt søger og har behov for. Og gradvist kan I så øge den fysiske afstand mere og mere... Og når hun kan falde i søvn liggende ved siden af jer og I kan sidde ved siden af og læse bog, synge godnatsang osv. så kan I flytte hende til tremmesengen - men stadig sidde der og gøre præcis som I plejer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I kan på dette tidspunkt vurdere, om I kan flytte tremmesengen på eget værelse, så hun samtidig med at hun puttes der også vænnes til værelset, det kan godt være, at det kan lade sig gøre. I skal stadig sidde der, hun putter med sine bamser, får læst historie, sunget sang osv. Alt er som det plejer at være - men nu ligger hun i sin seng og på sit værelse.

Så mit råd er altså umiddelbart, at I lige nu øver at komme lidt fysisk på afstand af hinanden, stadig giver hende nærhed, så hun er tryg ved at sove og forbinder det med noget rart. Og når det fungerer med jer siddende og hende liggende ved siden af, så puttes hun i egen seng - som så står på eget værelse :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce