Svar: Ændring i søvnrytme, part III
Kære Mia
Tak for dit brev og tilbagemelding :)
Hvorvidt der er tale om en "indkøringsperiode" afhænger lidt af, hvad opvågningerne hos jeres datter skyldes. Hvis det skyldes, at hun plejer at blive ammet omkring kl 01/02 og derfor vågner, fordi hun har en erfaring med sig om at skulle vågne og spise her - så ja, så vil det godt kunne tage lidt tid før hun finder ud af, at hun måske ikke længere behøver vågne der, fordi hun faktisk er ammet sen aften og derfor stadig har mælk i maven...
Hvis det derimod skyldes, at hun fysisk er ved at være så stor, at hendes behov for mælk skal sættes op - så vil hun netop vågne hyppigere, søge brystet hyppigere, fordi den hyppige amning gør, at din mælkeproduktion øges. Eller hvis det skyldes, at hun på grund af alder og udvikling er begyndt at "slatspise" om dagen og derfor er nødt til at søge brystet ekstra om natten for at få sit behov tilstrækkeligt dækket, så er løsningen ikke "kun" et drømmemåltid om aftenen, men at du er opmærksom på hendes indtag hele dagen igennem.
Og når dette er sagt - så er det faktisk helt normalt, at børn i 3-4 måneders alderen spiser hver 3-4 time, I har været ret priviligeret, at hun har kunne undvære mælk i op til 6 timer tidligere... måske er hun bare ved at "normalisere sig" her ;) Så ja, du har helt ret i, at de to amninger egentlig er fine i forhold til tidspunkterne, for hun melder sig jo 3 timer efter sidste amning, hvilket lyder som et reelt behov...
De fleste børn vil - i takt med at de bliver ældre og ...
... begynder at spise skemad om dagen, drikker vand af kop og stadig ammes mere eller mindre, som de plejer - gradvist begynde at kunne sove uden mælk om natten. Det er en forudsætning for dette, at indtaget hele dagen igennem er tilstrækkeligt, og derfor er det ofte først i 6 måneders alderen, at man kan forvente og begynde at arbejde på et søvnstræk på 5-6 timer f.eks. fra kl 23.30 til 05.. På den måde tænker jeg, at tiden også arbejder lidt for jer :)
Og så er der alle de tidspunkter, hvor hun vågner op, små klynker, virker urolig osv. som sagtens kan hænge sammen med alder og udvikling, og som også sagtens kan hænge sammen med, at hendes søvn ændrer sig fysiologisk nu og begynder at indeholde flere stadier. Der vil kunne være en masse lyde fra hende om natten, og det er ikke alle lyde, som du skal reagere på. Nogle gange vil det være rigtig fint lige at trække tiden lidt og se, om hun kan finde videre i søvnen på egen hånd. Andre gange vil I være nødt til at tage hende op, men som udgangspunkt er det godt, hvis I kan hjælpe med beroligende hænder, beroligende ord som "sshh-ssshh" og lignende, så hun mærker og hører, at I er der og lulles i søvn igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Har hun brug for mælk, skal hun naturligvis have det, og har hun brug for en sut en gang imellem for at finde ro med den, så er det også helt okay. Generelt skal I dog forsøge at hjælpe hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt, fordi det også vil hjælpe både jer og hende på sigt :)
Jeg håber, at du kan bruge min uddybning lidt videre... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.