Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn - 18 måneder dreng


12. september 2020

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse og velkommen til - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er lidt forskelligt, som spiller ind hos jer:

Jeres dreng har efter længere tids øvelse lært at falde i søvn i egen seng. Det tager dog rigtig lang tid og er forbundet med et ritual, hvor I forsøger at gå frem og tilbage, han græder, protesterer, lægges ned igen og igen.. og ofte falder han i søvn efter en times tid. Han sover dog kun i egen seng i 2 timer, så kommer han ind til jer. Det betyder, at han aldrig rigtig har lært at sove i egen seng og selvom han falder i søvn i egen seng nu, så er det ikke noget han lyder til at være tryg ved eller glad for og tiden hvor han ligger i egen seng er kort...

Derudover så har han lært, at han skal drikke mælk og smoothies om natten. Det er naturligt uhensigtsmæssigt, fordi han igen og igen vågner for at få mælk/smoothies, og I skal aktivt sørge for at han får dette hele natten igennem. Det giver altså ingen af jer sammenhængende søvn, og det har I alle tre brug for. Derudover så er det ikke godt for hans tænder og det giver grobund for huller - ikke bare i mælketænderne, men faktisk også i hans blivende tænder! Og skal så skal han naturligt lære at indtage sit behov dag og aften og ikke om natten...

Det er vigtigt, at I er opmærksomme på puttetidspunktet og sikrer jer, at han puttes, når han er træt og parat. I skal også være sikre på, at han ikke nogle gange powernapper på vej hjem fra vuggestue, hvis han lige når at blunde lidt på vejen hjem, så kan det være med til at forklare, hvorfor han har svært ved at overgive sig til søvnen kl. 20.

I skal regne med, at hans søvnbehov er ca. 13 til 13.5 times søvn i døgnet. Dette er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre mindre. I fortæller, at han ofte står op kl 07, han puttes om aftenen kl 20 og sover 2-2.5 time ti middag - det lyder derfor helt perfekt. Så når han ikke kan sove kl 20, så kan det altså godt være fordi han nogle gange blunder på vejen hjem, det kan dog også være fordi han har lært, at det at skulle sove er forbundet med et ritual, som tager en time...

Det er super godt, at I har indført en puttebamse, og han er tydeligt glad for denne. Den skal I endelig bibeholde. Det er også super godt, at I hver aften tilbyder ham et godnatmåltid. Jeg vil anbefale jer, at I en periode lægger et bad ind om aftenen. Badet skal ligge mellem aftensmaden og godnatmåltidet og afsluttes med lidt massage, som hjælper ham til ro i kroppen.

Jeg vil også anbefale jer, at I en periode putter ham lidt senere måske kl 20.30 for at være sikker på, at han er træt og parat til at sove - og gradvist skal hans puttetidspunkt så igen blive omkring kl. 20, hvilket som sagt passer til hans udregnede behov. Det er vigtigt, at han ikke forlænger sin dagssøvn, men at han sover de 2-2.5 time, som han har behov for der.

Derudover vil jeg anbefale jer, at I bruger det, som jeg kalder stryge-tøj-metoden. Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører det dejlige trygge ritual, som I allerede har med godnathistorie, sang, puttebamse osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Han skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige ved døren.

Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen. I må meget gerne have kontakt og I må meget gerne berolige ham med ord, men I sidder ikke direkte hos ham og I går heller ikke fra, ham så han ligger og bliver ked af det - I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil ...


Annonce

... sige. Når han selv lægger sig ned, så er sandsynligheden for at han bliver liggende større - hvis du går hen og lægger ham ned, så virker det som en fjeder og han rejser sig igen og igen.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han får på den måde også en fornemmelse for, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove, hvilket også er vigtigt.

I må som sagt meget gerne kommunikere og han kan godt kalde "moar?!", "faar?!" og I kan så svare "ja, jeg er lige her, sove nu" eller lignende, så han hører og ser, at I stadig er der, I reagerer på ham og han er ikke alene, men I holder fast i at det er sovetid.

Stille og roligt kan I så udnytte det at lave noget praktisk med at gå. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte mere", og så går I kortvarigt ud af døren og kommer tilbage med en ny skjorte, som I så stiller jer og stryger. Han lærer på den måde, at det er helt okay at I går kortvarigt fra ham, og I kommer tilbage. I er ikke væk så længe, at han bliver ked af det og begynder at græde, men han kan trygt ligge i sin seng, I er der stadig væk og kommer tilbage til ham. Og gradvist kan I så gå og være væk i længere tid, fordi han er helt tryg ved sin seng og ved at være der.

Det er en forudsætning for at kunne sove i egen seng hele natten, at han er tryg ved at falde i søvn i egen seng. Så længe han græder, når han skal sove og forbinder det at være i sengen med noget som ikke er rart, så vil han vågne og søge jer om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også en forudsætning, at han spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem - og at I stopper med mælk og smoothies om natten. Hvis han har brug for noget at drikke og reelt er tørstig, så kan han få en drypfri kop med vand. Men ikke andet end en vand. Og mængden på ca 100 ml. Han skal ikke vænnes til at drikke en masse vand om natten, han skal lære at sove uden noget om natten. I skal derfor stoppe med at tilbyde mælk og smoothies - også selvom han bliver ked af det, frustreret og beder om det igen og igen...

Det kan være en mulighed, at I lægger en madras på gulvet i hans værelse og på den måde stadig giver ham masser af nærhed og tæt kontakt med jer, når han vågner om natten, men holder fast i at han ike længere får smoothies og mælk, og heller ikke kommer ud af værelset. I er der for ham, passer på ham, trøster, beroliger og betrygger, han har enten sin mor eller far hos sig og kan derfor være helt tryg og rolig. Men de tidligere vaner er der ikke mere... I første omgang hjælpe ham med at komme videre i søvnen i egen seng, eller lade ham komme over på madrassen, men så holde fast i, at han stadig sover på eget værelse og ikke skal ind til jer.

Det er rigtig hårdt, fordi I har fået skabt en meget uhensigtsmæssige situation for jer alle tre, og det er kun jer forældre, som kan ændre på det. Det er også vigtigt, at I går helhjertet ind i projektet, så når du skriver, at I ønsker "en bedre nat med færre opvågninger uden snacks (eller for mange snacks)" så er du nødt til at tage en beslutning om, at det faktisk er slut med snacks.. Din dreng vil ikke kunne forstå, hvorfor han må få kl 23, men ikke kl 02 eller lignende. Slut er slut.

Hvis du/I er begyndt at give ham snacks om natten, fordi han ikke hører til de største og måske ikke spiser så meget, og I derfor tænker "noget skal han jo have" eller "så får han i det midste det", så er I nødt til at tænke om. Hans indtag skal sikres om dagen og ikke om natten - heller ikke selvom han fysisk ikke er så stor... Og der vil således også være nogle andre ting, som I skal arbejde med :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce