Annonce

Annonce

Brev:

Putteritual med gråd varer op til 2 timer


14. september 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Putteritual med gråd varer op til 2 timer

Hej Helen,

Vi skrev til dig for to uger siden pga udfordringer med vores søns nattesøvn. Tak for at du så hurtigt kom med råd til os. Vi tog særligt et af dine råd til os; nemlig at vi skulle vænne vores søn af med behovet for bevægelse, før vi vendte ham af med at have brug for fysisk nærhed.

Vi smed yoga bolden ud, og satte os i stedet på en stol med ham liggende i vores arme. Det gik ret godt de første par dage, hvor han protesterede og græd fordi han selvfølgelig ikke forstod ændringen. Han sparkede også med benene og til tider satte vi ham fra os, men det resulterede i, at han ville op igen. De først ca. 5 dage faldt han i søvn indenfor ca en halv times tid. Vi må sande, at han nu sover langt bedre om natten. Han vågner kun 1-2 gange om natten. Men desværre er selve putteritualet lidt noget rod nu. Vi havde ellers godt styr på den del før :( .

Efter ca 5 dage begyndte han at protestere så meget, at han ville skulle fikseres for at kunne puttes i vores arme på stolen. Det er vi ikke interesseret i. Hvis vi stiller ham ned på gulvet, hvor han før ville op igen, går han nu enten rundt og leger eller går betuttet rundt og småklynker. Vi har forsøgt at putte ham i vores arme stående, hvilket han til tider tillader, men det er rigtigt hårdt (også for hårdt for mor). Hertil kommer, at han for tiden udelukkende vil puttes af far. Når mor forsøger skriger han med det samme, kaster sig rundt i mors arme, skubber mor væk eller løber ud af værelset. Så snart far tager over falder han ofte til ro. Dog kan der fortsat være problemer med at holde ham i ro.

Efter lidt tid vil han enten lege, ned og stå eller bare ikke holdes. Han er ligeledes begyndt at ‘kræve’ diverse ting at holde i sine hænder mens han falder til ro. Han har altid tidligere fundet ro i at holde ting i sine hænder både hjemme og i vuggestuen. Men det er ...


Annonce

... eskaleret. Får han ikke sin ‘ting’ bliver han meget frustreret og slår ud i gråd og vrider sig i vores arme. Han bruger ikke sut og bamsen fungerer kun sporadisk. Det er svært at fjerne disse ting fra værelset, da det kan være alt fra sko til babyalarm til bøger.

I starten af pustningen vil vores søn gerne selv ned i sengen og ligge. Desværre kun for at lege. Her læser far et par godnathistorier, men han leger desværre bare videre. Far har derefter forsøgt sig med at skifte mellem seng og arme (stående). Både for at redde ryggen, men også fordi vores søn ikke falder til ro hverken i sengen eller armene alene, og erfaringen er, at han med tiden bliver så ked af at blive lagt i sengen, at han falder mere til ro i fars arme.

Det kan nu tage op mod 2 timer at putte vores søn. Oplevelsen er, at han falder i søvn efter at have været rigtigt ked af det og så kommer over i fars arme.

I putningen græder og skriger han for fuld hals. Han er en meget bestemt og stædig dreng, hvorfor det er svært for os at vurdere, hvordan vi skal tolke hans skrig og skrål. For vi er slet ikke interesserede i, at han skal græde, overhovedet.

Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan komme videre i den rejse vi er på med et godt putteritual og en dertilhørende god nattesøvn? Målet for os (sikkert som de fleste andre) er, at vi på en halv times tid uden gråd kunne putte vores søn i hans egen seng.

Ps. Vi er nervøse for at skulle rykke hans nattesøvn til han bliver virkelig træt (F.eks kl 22), da det muligvis vil skubbe for meget til hans døgnrytme. Vores søn har altid sovet godt om dagen og sover normalt 2,5 time middagslur. Hvis vi rykker for meget ved tidspunktet for aftenputning og alligevel vækker ham om morgenen vil han muligvis blot udvide sin middagslur og derved fuldstændigt vende rundt på døgnet.

Med venlig hilsen
H’s forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce