Annonce

Annonce

Svar: Putteritual med gråd varer op til 2 timer


14. september 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære H's forældre

Tak for jeres brev, det er super godt, at I skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer igen :)

Først - det er bestemt ikke meningen, at jeres dreng skal græde i et par timer og putningen vare så længe. Det er meget vigtigt, at jeres dreng forbinder det at sove med noget trygt, det skal være dejligt at komme i seng. Og hvis han bliver ved med at være ulykkelig i forbindelse med søvn, så giver det ikke grobund for gode søvnvaner fremadrettet, tværtimod. Derfor skal I naturligvis tilbage til at putningen ikke varer mere end 15-30 minutter og at han falder glad i søvn og uden gråd - som I oplevede tidligere:)

I skal naturligvis sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt. Med den alder han har, så skal I regne med, at han har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og da han ofte sover 2.5-3 timer til middag, så vil hans nattesøvn skulle være 10.5-11 timer. Det vil sige, at hvis han står op kl ca. 07, så skal han puttes ca. kl 20-20.30... Måske derfor senere end I forsøger lige nu, men dog ikke kl 22 :)

Som jeg læser jeres brev, så er jeres dreng faktisk ikke ked af det, når I begynder putning, men han har ikke behov for at ligge ned - og hopper en del rundt i sin tremmeseng. Og det må han faktisk gerne. Det er helt okay, at han har brug for at tumle lidt omkring og komme af med lidt energi, før han er parat til at ligge ned og lægge sig til at sove. Og i stedet for at I sidde med ham og forsøger at "fiksere ham" for at få ro på ,så vil jeg derfor anbefale, at I putter ham i seng - og har han brug for at rejse sig, hoppe rundt, smide med sine bamser osv. så lad ham gøre det. Og I behøver ikke sidde og kikke på ham imens. I må faktisk gerne gå fra ham - og nogle gange kan det, at I går, være netop det som gør at han så er parat til at lægge sig ned, for der er jo ingen at lege med og ingen til at kikke på, hvad han laver af kunster og narrestreger :)

Og først der, kan I så sætte jer hos ham og læse bog, imens han så ligger i sin seng. Lige nu hopper han rundt imens far læser og forstår slet ikke konceptet med at få læst bog, så han skal lære, at når han er færdig med at hoppe rundt og parat til at ligge, så sidder mor eller far ved sengen og læser højt.

Hvis han er meget motorisk urolig, så kan det også være en god idé, at I en periode fast indfører f.eks. en gåtur om aftenen, hvor han får brugt sig selv motorisk, derefter kommer han i bad, bliver frotteret godt med håndklædet, bliver smurt med creme, får lidt babymassage osv. Så tilbydes han et godnatmåltid - får børstet tænder - og så puttes han i seng, og hvor I så vurdere, om I skal lade ham ligge lidt for sig selv eller om han er parat til at finde ro og lytte til at I læser. ...


Annonce

...

Hvis han efter at have tumlet rundt og ligget lidt for sig selv igen viser behov for at komme op i favn, så kan I naturligvis igen sætte jer med ham, synge en godnatsang eller læse lidt videre - og når der så atter er ro på, putte ham tilbage i egen seng igen, så han falder i søvn der. Men I skal ikke hoppe rundt eller gå og bære rundt på ham, for det kan ingen af jer holde til, og I skal heller ikke "fiksere ham", hvor han ender med at sparke til jer, og mor slet ikke har kræfter til at holde ham, det dur heller ikke og er også alt for hårdt.

Jeg anbefalede i mit første svar til jer, at I indførte ændringerne gradvist, og at I gradvist øgede den fysiske afstand mellem jer, så hvis han var afhængig af, at I sad og hoppede med ham om aftenen i jeres favn, så var første skridt at lægge jer med ham, næste skridt at sidde ved siden af ham og læse højt, imens han lå ned og derefter putte ham i tremmensengen og så stadig sidde ved siden af ham.. Det lyder som om, at I måske er gået lidt for hurtigt frem eller måske har sprunget nogle af stadierne over. Det lyder som om, at I er gået fra favn og hoppende på yogabold til at sove i tremmeseng... og det kan godt være dette, som gør det ekstra svært for jeres dreng. Når det så er sagt, så lyder det dog også som om, at han faktisk godt kan puttes i sin tremmeseng og derfor tænker jeg, at det er et forsøg værd at holde fast i dette nu - men at det er helt okay, at han tumler rundt i den, før han kan sove, og at I skal lade ham gøre dette - og så naturligt være der for ham, når han så viser sig parat.

I skal altså sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt, så I er sikre på, at han er træt og parat til at sove, når han bliver puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal også indføre nogle rutiner om aftenen, som sikrer, at han får brugt sig selv motorisk og derfor har mindre uro i kroppen. Det kan være en gåtur og et bad efterfulgt af massage og godnatmåltid, tandbørstning og så putning.

I må gerne lade ham tumle rundt i sengen, hvis han tydeligt har brug for dette, og I behøver ikke sidde hos ham, imens det står på. I må gerne gå til og fra, som han viser behov for. Jeres tilstedeværelse kan også gøre, at han faktisk tror, at I skal lege, så at gå kortvarigt fra ham kan også være en måde at signalere, at det ikke er legetid nu, hvorefter han så måske vil være mere rolig og parat til at ligge - og her kan I så sætte jer og læse historie, synge sang osv.

Har han brug for favn, er det helt okay, at I sætter jer stille med ham på en stol på værelset ved siden af tremmesengen, men put ham tilbage i egen seng igen, før han falder i helt i søvn, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han nu sover.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce