Annonce

Annonce

Svar: Ændring af lure ifbm. opstart af vuggestue


17. september 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål om søvn, søvnbehov og rytme i vuggestuen :)

Det er rigtig godt, at du skriver, for min umiddelbare tanke er, at du er nødt til at tale med vuggestuen om, hvorvidt de kun giver børnene én lur dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder gamle, før de kan nøjes med kun en enkelt lur, og jeres dreng og de øvrige yngste børn i vuggestuen skal naturligt tilbydes to lure dagligt.

En vuggestue kan i princippet modtage børn fra 6 måneders alderen - og de har nogle gange behov for 3 lure, så behovet for lure og dagssøvn er nødt til at være fleksibelt, når der er tale om børn under halvandet år...

Dertil kommer, at mange børn naturligt reagerer på at skulle starte i den nye verden, som vuggestuen er. Det betyder, at de nogle gange vil blive ekstra trætte og derfor have behov for mere søvn. Andre gange vil de faktisk få sværere ved at sove og vil sove meget kortvarigt, fordi selve starten er stressende for dem, og her vil de naturligt have ekstra behov for to lure dagligt, så de får lidt afbræk i løbet af dagen og netop bedre kan finde overskuddet til at være der... Man kan derfor sige, at vuggestuestarten ofte giver ekstra behov for to lure, uanset om barnet reagerer på den ene eller den anden måde :)

Jeres dreng bør naturligt kunne blive lagt til en formiddagslur omkring kl. 9, og så kan han blive lagt til en middagslur efter frokost - når han virker parat til det. Måske vil det først være kl 13.30, men det kan også være kl 12.30, fordi han bare er ekstra træt og godt fyldt op med indtryk, og så putter de ham naturligt der. Den fleksiblitet bør der være i vuggestuen. Og du beskriver jo en dreng, som trives med sin rytme, og som har en helt forventelige rytme af sin alder, og det skal man derfor ikke ændre på.

Så kan man naturligvis diskutere, hvor ...


Annonce

... meget han kan være med i aktiviteter sammen med de andre børn, hvis han sover, når de er vågne og modsat, men sådan er det. Hvis han ikke får sin søvn, så vil han ikke have overskud til at være sammen med de andre og det bliver ikke nogen succesoplevelse for hverken ham, de andre børn eller voksne. Og der vil være indtryk nok dagen igennem, også selvom han sover to gange dagligt.

Det vil ofte være tegn på, at han kan undvære en lur dagligt, hvis han begynder at have svært ved at sove, når han puttes kl ca. 9.00. Altså at han der begynder at protestere mod søvnen, og skal puttes senere og senere. Og til sidst ender han så med at kunne sove en middagslur f.eks. fra kl 12 og 2-3 timer frem, og så hænger døgnet sammen med den længere middagslur midt på dagen.

Nogle børn skipper også formiddagsluren ved simpelthen at sove kortere og kortere tid, så fra at luren måske varer 1.5 time, så varer den pludselig kun en times tid, så måske 45 minutter og så 20 minutter og til sidst kan de så helt springe den over, og middagsluren vil så blive det længere.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Et andet tegn på, at børn stadig har behov for to lure er, hvis man kun giver dem en lur dagligt, så bliver de trætte sidst på dagen og begynder at powernappe her - hvilket så vil give problemer med putningen om aftenen. De to lure bør ligge formiddag og over middag, som hos jer.

Så, jeg synes ikke du skal ændre på jeres drengs rytme og det er vigtigt, at han får lov til at få sine to lure dagligt. Rytmen vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre og gradvist vænner sig til institutionslivet. Jeg synes derfor også, at du skal tale med vuggestuen om hvilken søvnpolitik de har, og hvis de holder fast i, at så lille et barn ikke skal puttes to gange dagligt, - så spørg ind til det og hvorfor... :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce