Svar: Spise med ske og gaffel - 15 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Rigtig mange børn er faktisk først parate til at spise selvstændigt med ske, når de er omkring 16 måneder gammel. Indtil denne alder vil de fleste børn have tendens til at dreje i håndledet, når skeen føres til munden, og det betyder, at maden falder af skeen. Derfor bliver de frustrerede og kede af det...

Til gengæld går det rigtig godt med at spise med gaffel, for her bliver maden siddende på gaflen uanset hvordan håndbevægelserne er - og det giver en lille succesoplevelse hver gang :)

Jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger med gaffel i stedet for ske og det kan være en god idé at forsøge med to gafler af gangen, så du sætter maden på den ene gaffel, giver hende gaflen i hånden og hun fører den selv til munden, imens sætter du så mad på den anden gaffel og I bytter og hun spiser selv.. og så gør du det forfra. På den måde får hun en oplevelse af, at der faktisk kommer mad i munden og samtidig kan hun spejle sig i dig og i dine bevægelser og således også selv begynde at stikke mad på gaflen - og dermed lærer teknikken.

Du må naturligvis også meget gerne lægge en ske på bordet eller give hende en ske i hånden, så hun også kan øve sig med dette, men det er generelt vigtigt, at du ikke presser hende, men lader hende spise, som hun nu mestrer. Og det er helt naturligt, at hun foretrækker at spise med fingrene - og det må hun meget gerne. Suppe og grød spises dog bedst med ske, så her er det rigtig fint at du hjælper hende og så må hun forsøge at spejle sig i dig og lære teknikken.

Jeg tænker, at du skal forsøge at finde balancen mellem at hun selv spiser og forsøger sig og så supplerer du med lidt på gaffel og ske, så hun får lidt ekstra på denne måde og så det at bruge bestik bliver en naturlig del af at spise. Men giv hende også tid og se om du ikke kan motivere hende gradvist ved at hjælpe og hun så spejler sig i dig og det du gør:)

Med hensyn til sproglig udvikling, så er børn meget forskellige. Og det første man altid skal sikre sig er at barnet ikke har problemer med væske i ørene eller mellemørebetændelse, som vi gøre det svært at høre lydene og dermed også svært at udtale ord. Hvis din datter har været forkølet og du fornemmer, at hun har haft eller kan have øreproblemer kan det være en god idé at få ørerne tjekket af en ØNH-læge :)

Du fortæller, at hun pludrer lystigt hver dag, hun har rigtig mange lyde, og er også begyndt at pege og sige "det?" - og det er super godt! Det er fuldstændig alderssvarende og netop vigtigt, at hun på den måde forsøger at kommunikere med dig og forsøger at få dig til at sætte ord på forskellige ting, som I ser, som hun får øje på.

Nogle børn vil i jeres datters alder sige små ord som "hej" eller "mor", ligesom mange børn også vil kunne sige forskellige dyrelyde som "vov-vov", "piiip", "miav" eller lignende - naturligt kun hvis man har øvet dette med barnet :) Du må derfor meget gerne læse bøger sammen med hende og sætte ord på de billeder og illustrationer der er i bogen, og når I så går tur og se nogle af de samme ting, så gentager du lydende og ordene, så hun hører det igen og igen og i forskellig sammenhæng.

Der er dog også børn, som bare ikke siger ret meget, og generelt siger man, at man skal være opmærksom, hvis barnet i en alder af 1.5 år slet ikke er begyndt at bruge ord, eller hvis barnet ikke peger, ikke skifter ansigtsudtryk eller forsøger at kommunikere med fagter og gestik.

Det kan være en god idé, at du sætter hende på skødet, når I læser højt, så du sidder med munden bag ved hendes øre - ...

---

---

... det kan gøre, at hun bedre hører, hvad du siger og bedre opfatter ordene og ordenes forskellige lyde :)

Det vil også være alderssvarende, at hun nu kan følge en lille opfordring som "at vinke", når I f.eks. siger farvel til far eller bedsteforældrene, og hun vil i denne alder også kunne vinke spontant, når nogen kommer og går. Hun vil ofte også kunne "klappe" eller vise "hvor stor hun er" eller lignende. Hun vil bruge sit kropssprog og sin mimik mere og mere og ligesom hun f.eks. kan vinke eller klappe, så vil hun nu også kunne begynde at slå ud med armene, som for at signalere, at noget er væk eller at tallerkenen er tom. Alt dette naturligvis kun, hvis det er noget du også gør og derfor noget I har øvet eller noget hun har set dig gøre igen og igen :)

Det er helt rigtigt, når du skriver "hun virker til at forstå mange ting" - der er ingen tvivl om, at hun forstår langt mere end hun selv siger. Hun vil måske kunne sige ca. 10 ord som f.eks. "hej", "nej", "mam", "vov", "miav", "mor" osv. men hun vil måske forstå ca. 100 ord, selvom hun ikke selv siger dem. Det er helt normalt.

Det er rigtig vigtigt, at du sætter ord på ting i hverdage. Både når du hjælper hende med ren ble, få tøj af og på, blive vasket, spiser mad, når I triller tur i barnevognen osv. Sæt ord på alle de ting, som du gør og de ting, som I ser og leger med. Det kan være "blusen på", "over hovedet - borte-tit-tit", "hvor er armen? Der er din arm!" osv. Ligesom det kan være legetøj "hvor er bilen, kan du tage bilen - imens du peger på bilen". Det kan også være legetårnet som vælter med et brag "bumm sagde det, bumm". Eller det kan være, når I går tur med barnevognen og I ser dyr, biler, en bus "hov det var en bus, bussen kører" eller lignende

---

---

---

Det er også vigtigt, at I synger og leger forskellige sanglege f.eks. "klappe klappe kage" og "lille Peter Edderkop" eller "hjulene på bussen". Det er sjovt for din datter at være med motorisk samtidig med at I synger og samtidig styrker det hendes sproglige udvikling.

Du kan også lave et lille fotoalbum med billeder af dig, far, bedsteforældre, hunden, barnevognen, sutten, sengen, puttebamsen.. så I kan tale om de ting i hverdagen, som hun kender og møder igen og igen. Og sætte ord på "det er din seng, det er det du sover, nat-nat" og lignende, så du måske bruger nogle af de ord, som du generelt bruger når du putter hende og der også er genkendelighed der. Og stille og roligt vil hun så måske selv begynde at sige "nat-nat".

Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles i takt med, at I taler med hende. Og det er vigtigt, at I kommunikerer, taler om ting og sætter ord på en masse forskellige situationer i hverdagen - og ikke kun kikke på billeder og siger f.eks. "kan du sige...?". Faktisk er det slet ikke nogen god idé på denne måde at afkræve bestemte ord. Det er meget bedre, at du gentager hendes lyde, svarer når hun med sin mimik og sit "det?" spørger hvad noget er, gentager ord korrekt, når hun forsøger at sige noget f.eks. hvis du giver hende mad og hun siger "mmm-mam-mam", så kan du svare "ja det er mad, dejlig mad, mmm maden smager godt" eller lignende. Så hun mærker, at du forstår hende, og så du gentager ordet mad flere gange.

Det lyder umiddelbart som om, at jeres datter lytter, spørger, suger til sig og er meget interesseret i at kommunikere, og ud fra det du skriver tænker jeg, at det kommer lige så stille og roligt, men at I naturligvis skal støtte hendes sproglige udvikling, så godt I kan:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---