Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer igennem flere måneder


13. oktober 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at I har fulgt lidt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig.

Der er ingen tvivl om, at vugning, bevægelse, og det at være i jeres favn, udgør en stor del af jeres datters putteritual og altid har gjort det. Og der er højst sandsynligt en sammenhæng mellem dette og hendes opvågninger om natten. Derfor har I fuldstændig ret i, at det vil være rigtig godt, hvis I kan putte hende i egen seng, før hun sover helt, så hun gradvist vænnes til at forbinde sin seng og ikke jeres favn med stedet, hvor hun skal finde ro og overgive sig til søvnen.

Når jeg ser på jeres rutiner om aftenen, så lyder det meget trygt og nærværende, og det er rigtig godt. Det er super godt med aftensmaden, det efterfølgende bad, børste tænder, få læst godnathistorie og så putning med bamse... men ritualet bliver ret langt, fordi I ofte starte med at sidde med jeres dater i jeres seng, derefter pakker hende i dyne, giver sut og går omkring - og først derefter putter hende i egen seng.

Jeg vil foreslå jer, at I afkorter ritualet lidt, og at I stopper med at gå omkring med hende i favnen. Jeg vil anbefale jer, at I sætter jer på en stol ved siden af hendes tremmeseng, putter hende i dynen i jeres favn og læser godnathistorien der. Og når hun så er parat, så vil det være rigtig godt, at putte hende over i egen seng, hvor hun så stadig har sin bamse, evt. kan få læst lidt mere eller i kan synge godnatsang eller lignende - se evt. også Norly & Friends, som laver personlige godnatsange, som hun så kan ligge og lytte til og finde roen med.

Afhængig af, hvornår hun står op af sin middagslur, så kan I overveje, om hun måske skal puttes en lille smule senere f.eks. 19.30. I stedet for at bruge tiden på at gå rundt med hende i favn, så kan I bruge lidt ekstra tid på at bade, give lidt babymassage og evt. afslutte med et godnatmåltid, så I på den måde hjælper hende med nogle nye rutiner, som stadig giver hende ro i kroppen, men som også udfylder tiden på en anden måde end at skulle bæres rundt og vugges i jeres arme :)

Mit forslag til en aftenrytme ser således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne moset mad. Frikadellen kan f.eks. spises i stykker og kartoflerne moses med sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage og hjælpes på den måde til at få lidt ro i kroppen.

Tilbydes en godnatgrød eller rester fra aftensmaden som godnatmåltid f.eks. kl 19-19.15.

Får børstet tænder og puttes så til natten ca 19.30. Og her starter I med at sidde med hende på skødet og læser lidt i bogen, flytter hende så over i egen seng og læser lidt videre, synger godnatsang og hjælper hende med at finde ro og falde i søvn i egen seng.

Det er fint, at hun har brug for en sut efter ca. 3 timers søvn og derefter kan sove videre i 2-3 timer og nogle gange har brug for sut igen. Men prøv om I kan lære hende selv at finde sutten. I kan øve det om dagen, give hende sutten i hånden eller lægge sutten på bordet foran hende, og så skal hun selv tage den, vende den ...


Annonce

... rigtigt og komme den i munden. Og det samme skal hun så om natten. I kan evt. lægge et par ekstra sutter i sengen, evt. koblet til en klud, så er den måske lettere at finde og I kan hjælpe hende med at søge efter sutten, få den i hånden og selv komme den i munden - så hun stille og roligt lærer selv at finde sin sut om natten, hvis det er det hun har behov for.

Hvis hun vågner, græder og tydeligt er ked af det, så skal I naturligvis være der for hende og i første omgang forsøge at berolige med hænder, kærtegn, stillingskift, beroligende ord osv. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, og I fornemmer, at hun gerne vil op og har brug for at mærke jer tæt på, så skal I naturligvis tage hende op. Det vil dog være rigtig godt, hvis I kan putte hende tilbage i egen seng igen, så hun forsætter sin nat der. I kan altså godt tage hende op, berolige og betrygge og så putte hende igen, når hun atter virker parat.

Og så til jeres egentlige spørgsmål :) Ja, jeg vil anbefale, at I stopper med at læse godnathistorie i jeres seng og i stedet sætter jer og læser på værelset, hvor hun skal sove. I må gerne starte med at have hende i jeres favn, så hun stadig får nærheden og mærker jer tæt på, men det er slut med at gå rundt og vugge hende efterfølgende. Når hun er parat, så kommer hun over i egen seng, hvor I så læser videre, synger godnatsang og hjælper hende det sidste stykke vej ind i søvnen.

Hvorvidt I skal blive siddende hos hende afhænger af, hvordan hun reagerer. Det er bestemt en god idé at sidde hos hende i 10-15 minutter, hvis hun på denne måde kan lægge sig trygt og roligt ned og falder i søvn - fremfor at I går og hun bliver ked af det og begynder at forbinde det at sove med noget, som ikke er rart.

Hvis hun ser jeres tilstedeværelse som leg og underholdning og tror, at når I sidder der, så er det meningen, at hun skal hoppe omkring, så kan I godt vælge at gå. I kan her bruge det, som jeg kalder se-til-metoden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Se-til-metoden handler ikke om at kontrollere hendes gråd eller om at hun skal græde, men derimod om at lære hende, at I stadig er der for hende, selvom hun ikke kan se jer. Og så er den god at bruge, når I vil signalere, at det er sovetid og ikke legetid. Og det forstår hun bedre, hvis I vælger at gå.

Når I går, så er det dog vigtigt, at I kun er kortvarigt væk f.eks. max 3 minutter. Det er ikke meningen, at I skal forlænge tiden og det er vigtigt, at gå tilbage til hende - også selvom hun ikke græder. Det er netop ikke meningen, at hun skal begynde at græde.
Det I ønsker at lære hende er, at hun godt kan ligge alene i sin seng og I kommer tilbage igen. Hun behøver ikke græde, for at få en reaktion fra jer, men kan trygt regne med, at I kommer og er der for hende, når hun har brug for det, og derfor kan hun trygt lægge sig til at sove.

Ofte behøver I ikke gå mere end en til to gange, så forstår hun godt, at det er sovetid og ikke legetid og vil så være parat til at ligge ned, og her kan I så sætte jer hos hende, læse lidt eller synge godnatsangen - og så falder hun til ro.

For at dette kan lykkes er det dog igen vigtigt, at puttetidspunktet er rigtigt, og at hun er parat til at sove. Og jeg håber at mit forslag til aftenrytme her hjælper lidt på vej :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce