Annonce

Annonce

Svar: Ud af slyngevuggen - 7 mdr.


15. oktober 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Linda

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar og har fået mod på at skabe lidt ændringer :)

Først - det er ikke meningen, at jeres dreng skal falde i søvn ved brystet, derefter vækkes og så ammes og puttes igen. Det er synd at vække ham, hvis han først er faldet i søvn, og det bliver han naturligt ked af. Det er meningen, at du skal trække brystet til dig og stoppe amningen, før han falder i søvn - og for at sikre, at han ikke behøver vågne efter en halv time og søge brystet igen, så kan du lægge en skiftning ind undervejs. Det vil sige, at du kan amme ham, skifte ham, amme ham igen og først derefter putte ham - og stadig er det vigtigt, at han ikke falder i søvn i din favn, at han ikke falder i søvn med brystet i munden.

Det betyder ikke, at han skal puttes vågen i seng, han skal puttes fra din favn lige der, hvor han er døsig. Det vil sige, at han næsten sover, han kæmper for at holde øjnene åbne, men han sover ikke endnu. Han er stadig vågen nok til at registrere, at han ligger i sin seng, men træt nok til at du med dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv. kan lulle ham ind i søvnen.

Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn i din favn, men falder i søvn der, hvor I ønsker, at han skal sove. Og det vil hos jer sige i tremmesengen. Hvis han falder i søvn i din favn og derefter flyttes sovende, så vil han, når han har sine små opvågninger, registrere at du ikke er der og det vil være utrygt for ham - og derfor vil han vågne op igen og igen, indtil han atter får dit bryst og din favn. Det svarer til, at du falder i søvn ved siden af din kæreste og i løbet af natten vågner du og opdager, at han er væk. Du vil måske starte med at lytte, måske er han gået på toilettet, men hvis du ikke kan høre ham, så vil du begynde at vågne mere og mere op, sætte dig op i sengen, kalde på ham, gå ud og lede efter ham - fordi det er forkert, når han ikke er der. Og på samme måde, er det for jeres dreng. Når han falder i søvn med favn og bryst, så vil han naturligt savne dette og vil vågne mere og mere op, indtil han får det igen...

Start med at amme ham, sæt dig med ham og se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning og hvis han ikke slipper selv, så lirk brystet ud af munden på ham, før han sover helt. Put ham så fra dig ned i sengen, stille og roligt. Stå ved ham, lad ham mærke dine hænder på kroppen, så han stadig føler sig holdt og har dig nær og lul ham på den måde ind i søvnen, men i tremmesengen. Du må gerne erstatte brystet med en sut, det er super at bruge sutten på denne måde. Det kan netop gøre skiftet fra favn og ned i seng mindre voldsomt for ham.

Med hensyn til at komme fra favn og ned i egen seng, så kan det være en god idé at koble sutten til en klud, der dufter af dig. Når han ligger i din favn, så har han dit nattøj ved sit ansigt, og han kan dufte dig, fornemme dig - og ved at bruge en sutteklud, så giver du ham lidt af denne fornemmelse med over i sengen.

Med hensyn til at komme fra slyngevugge til tremmeseng, så vil det i første omgang være en god idé, hvis I kan stoppe for motoren og starte med at lære ham at falde i søvn, uden at han skal vugges og bevæges. Nogle gange kan det være en god idé at bibeholde slyngevuggen, men fjerne bevægelsen, så han ikke skal undvære begge dele på en gang, men får en gradvis ændring.

Nogle gange kan det være nødvendigt at sætte f.eks. bed rockers på tremmesengen, for at kunne bevæge denne lidt, så han ikke skal stå helt stille, men kan vugges blidt. Der er meget stor forskel på at have været vant til at sove med vuggemotor og på pludselig at skulle sove i en stillestående seng. Det er dog vigtigt, at I minimere behovet for vugning i tremmesengen og gradvist også trappe dette ud. Det er kun en overgang!

Det vil være bedre, hvis I kan vugge ham lidt, imens han ligger i sengen og ved at holde hænderne på ham, så I med jeres hænder giver ham lidt bevægelse, og på den måde får ham til at føle ...


Annonce

... sig tryg og rolig.

Derudover kan det være en god idé at forsøge at efterligne det, som slyngevuggen giver ham f.eks. afskærmning mod rummet, som han er i. Her kan I f.eks. sætte en sengehimmel op, som kan give lidt samme hulefornemmelse, som slyngevuggen har givet ham.

Hvis I fornemmer at slyngevuggen og jeres favn virker, fordi han føler sig omsluttet og holdt og rent fysisk hjælpes til ro af dette, så kan det være en overvejelse værd, om han måske vil have glæde af at blive puttet i en sovepose, som kan give ham samme følelse, men som dog kan bruges i tremmesengen. Måske sover han allerede i en sovepose i barnevognen om dagen - den kan også bruges om natten. I skal blot sikre jer, at han er klædt passende på og at temperaturen i soveværelset ikke er for høj. Han må ikke få det for varmt. Det kan dog også sagtens være, at han med den alder han har nu, vil blive irriteret over at blive holdt og faktisk har brug for at kunne skifte stilling undervejs i sin søvn, hvilket han naturligt skal have lov til :)

I skal være opmærksom på puttetidspunkterne, da I tidligere har brugt en del tid på putning med brug af amning, slyngevugge og bevægelse. Det kan godt tænke, at han skal puttes en lille smule senere, så han måske er mere parat og putningen ikke behøver tage så lang tid. Samtidig har han en alder, hvor det vil være helt okay, at han har lidt længere og mere aktive vågne perioder. Når han gaber, er det ikke altid tegn på, at han er træt, man kan også være tegn på, at han måske keder sig og skal aktiveres 20 minutter mere, hvorefter han så måske vil være mere parat til så at sove - og faktisk mere parat til at spise effektivt ved brystet, for så derefter at falde bedre i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal naturligvis også være opmærksomme på, at det at mor og søn er adskilt i dagtimerne naturligt kan gøre ham ekstra bryst- og tryghedssøgende om aftenen og natten. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem, at give ham den nærhed, som han har behov for og samtidig også forsøge at skabe nogle vaner og rutiner, som kan fungere for jer alle fremadrettet. Og ja, det lyder som om, at I måske lige nu får skabt en vane, hvor han pludselig skal ammes hver time hele aftenen, og det dur naturligvis ikke. Samtidig skal I dog naturligt sikre hans indtag hele dagen igennem, så I er sikre på, at han ikke søger brystet så hyppigt, fordi han reelt er sulten eller tørstig... selvom han ikke har ville tage flaske før, så kan det være et forsøg værd at far forsøger med flasken før middagsluren, og dur det ikke, så må det naturligvis være sådan.

Jeres dreng sover umiddelbart rigtig godt mellem kl 22 og 05.30, og det er super godt. Det er denne "kamp", som mange forældre tager, fordi mange børn vågner igen og igen hele natten igennem. Det gør jeres dreng ikke, han sover faktisk igennem, så det er helt perfekt!

Jeg tænker at hans opvågninger om aftenen skyldes flere ting, og at I skal medtænke flere ting - sikre hans indtag af mad og mælk hele dagen igennem, anerkende hans behov for at mærke mor tæt på, fordi I netop er adskilt hele dagen, og han naturligt har brug for at mærke dig (og brystet), når I er hjemme sammen. Det er bedre, at du hjælper ham med at få brystet, tage godt fra, når han ammes, evt. lægger en skiftning ind undervejs - end at han bliver for ked af det og ender med at søge brystet ekstra meget.

Og så er det også vigtigt, at han lærer at sove i tremmesengen, så han ikke forbinder bryst og favn med at skulle sove... Hvis I er sikre på, at han ikke søger brystet fordi han er sulten/tørstig, så kan I også lade far tage over om aftenen. Far kan give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. men kan ikke amme ham, så på den måde kan I også undvære amningen og han kan lære at sove uden..men igen - mor og barn har været adskilt, så det er også helt okay, hvis han viser behov for sin mor og mors nærhed :)

Jeg håber, at I kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce