Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer med at smide bleen - overvejelser


19. oktober 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Kris

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Jeres dreng er knap 2.5 år gammel og har i øjeblikket 2-4 uheld om dagen - han har rigtig svært ved at nå toilettet i tide, og vuggestuen har meldt tilbage til jer, at "han bliver meget ked af det, når han har uheld, og at han ofte gør sig selv mere lille/baby, og de bekymrer sig for, om det spreder sig og går ud over hans selvværd". Det lyder ikke som om, at han selv kan vurdere, hvorvidt han skal have ble på igen - det lyder til at være en beslutning, som I voksne skal tage.

Jeg er med på, at I gennem længere tid har italesat renligheden på en måde, hvor jeres dreng har følt sig stor. Han har en storebror, som han ser op til og som er renlig, og han vil naturligt gerne føle, at han kan det samme som sin bror. Han har været uroligt stolt, når han har kunne slippe bleen, og det er også virkelig flot, at det faktisk er lykkes for ham gennem længere tid. Men forskellige faktorer gør, at det lige nu er rigtig svært for ham, og det er mange uheld dagligt.

Når han får ble på, så er det vigtigt ikke at spørge ham "vil du have en ble på?", for så siger han nej. Det er vigtigt blot at sige "kom du skal lige have en ble på" og så hjælpe ham den på. Det skal være en bukseble, som trækkes op og ned som et par underbukser. Hvis han siger, at han ikke vil, så er det vigtigt at sætte ord på dette "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende", ligesom det er vigtigt, at du forklarer ham, at han ikke skal tisse i bleen. Det er kun for at sikre, at han ikke får våde bukser, så det er bleen, som bliver våd og ikke bukserne.

Det er vigtigt ikke at genere ham eller gøre ham skamfuld. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sige "så længe du tisser så meget i bukserne, så får du altså en ble på" eller lignende. Det kan være bedre at tale med ...


Annonce

... ham om drilleblæren, at han har en blære, som nogle gange tisser, før den når toilettet, og at I sammen vil hjælpe drilleblæren med at nå toilettet i tide. Og igen er bleen en sikkerhed. Hvis han gentagende gange har en tør ble og faktisk igen tisser på toilettet uden problemer, så tager I naturligvis bleen af ham.

Det er altid et nederlag med våde bukser, hvor en tør ble er en succesoplevelse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal også medtænke, hvordan du selv reagerer og har det. Du nævnte i dit sidste brev, at da vuggestuen sagde, at de gerne ville have, at han fik ble på igen, så blev du rigtigt ked af det, da du syntes, det var et nederlag for ham. Du ved jo hvor stolt han har været over ikke at gå med ble... Og det forstår jeg godt. Men din dreng kan godt mærke, at du synes det er et nederlag, og at du helst ser at han klarer sig uden ble, og det kan naturligt også være med til at gøre, at han ikke vil have bleen på. Måden vi som voksne reagerer på, håndterer det på, påvirker naturligt vores barns reaktioner...

Når det så er sagt - du skriver i dag, at han i weekenden ingen uheld har haft. Og det er jo super godt. Hvis han kan klare sig hele weekenden uden ble, så skal I naturligvis ikke give ham ble på. Det kan dog godt være, at han har brug for ble i vuggestuen, selvom han kan undvære den hjemme, så måske er løsningen lige nu, at han får ble på i vuggestuen, men prøver at undvære den, når I er hjemme sammen, og hvor du naturligt kan være ekstra opmærksom på at følge ham på toilettet. Det bliver koldere i vejret, flyverdragten kommer frem, og det bliver alt andet lige sværere at nå toilettet i tide, så her vil bleen igen være en ekstra sikkerhed. Det er jo kun i en periode, indtil han er helt klar, også når han leger rigtig godt og nogle gange "glemmer" toilettet :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce