Svar: Vredes udbrud og leg alene

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og tillykke med 2 års fødselsdagen :)

Der er ingen tvivl om, at netop 2års alderen for mange er en lidt svær alder - både for barnet og for forældrene, og måske er det netop dette, som I begynder at mærke lidt hos jer nu...

Når man er 2 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, finde ud af hvem man selv er, og man er godt igang med at finde ud af, hvordan man påvirker andre, og andre påvirker en. I 2 års alderen oplever man f.eks. ofte børn sige "nej" eller "min", "det er min", som alt sammen er udtryk for netop dette.

Jeres datter har rigtig meget brug for, at I ser hende, vil være sammen med hende, roser hende og anerkender hende. Det vil gøre hende stolt og glad, når hun oplever, at I gerne vil hende, og I synes, hun gør det godt, og hun vil kunne blive meget ulykkelig og ked af det, hvis I stopper hende i noget, siger nej eller irettesætter hende. Hun er meget følsom overfor, hvordan I reagerer på hende. Og derfor bliver hun meget ked af det, græder og kaster med tingene, hvis hun føler, at I "afviser" hende og dermed ikke vil hende.

Det er helt naturligt, at hun i en alder af 2 år har svært ved selv at finde på en leg og har brug for jeres hjælp til at sætte en leg igang. Derfor vil det være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hende med dette - og derefter så prøver at lade hende lege selv. I kan f.eks. hjælpe hende med at bygge en hule, ligesom I kan smøre en lille picnickurv til hende, som hun kan have med i hulen - og så sidder hun selv i sin hule og spiser sin mad.

I skal også være opmærksomme på, at leg skal komme som en indre drivkraft, og I kan ikke bare sige til jeres datter "nu skal du sætte dig her og lege..." og så regne med, at hun vil gå igang med at lege, for det gør hun ikke. For at en leg skal være sjov, og for at hun selv skal gå igang med at lege, så skal det komme indefra... Det er altså vigtigt, at I finder nogle ting frem, som hun har lyst til at lege med og selv finder sjove og interessante.

Når man er 2 år gammel, så leger man ofte konstruktionslege. Det kan f.eks. være at bygge tårn, huse og lignende af klodser, det kan være at lave figurer af ler, lave små æsker med pynt - men I er stadig nødt til at hjælpe hende, finde tingene frem, guide hende undervejs, samtidig med at I naturligt også skal lade hende prøve selv.

Når man er 2 år gammel, så leger man ofte det der kaldes symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om ting, som barnet kender fra hverdagen. Det kan være leg med dukker, hvor bleen skal skiftes, dukken skal have mad, dukken skal puttes til lur osv. Og hun kommer måske til jer for at få hjælp til at give dukken tøj på og kan så selv putte den i dukkesengen derefter. Det kan også være lege med køkken, hvor hun ...

---

---

... "kokkererer", og I kommer og spiser og smager på de retter, hun har lavet til jer...

Og så synes 2årige ofte også, at det et sjovt at lege øvelsesleg - hvor man øver forskellige færdigheder som at gå, løbe, hoppe, snurre rundt, lade som om at man falder. Det kan her være en god idé med madrasser på gulvet, som indbyder til "fald-leg" og lave små øvelsesbaner, hvor hun skal gå, hoppe, klatre, holde balancen... igen naturligvis med støtte og opsyn af jer forældre, men nogle gange måske også kan aktivere sig selv lidt...

Derudover skal I hele tiden medtænke, at når hun gerne vil have jer med i sin leg, når hun hiver jer i tøjet, vil have at I skal blive hos hende osv. så er det ikke nødvendigvis udtryk for, at I skal lege - men i stedet udtryk for, at hun faktisk gerne vil være sammen med jer. Det er altså ikke legen, som er vigtig, men det at I er sammen.

Og hun kan f.eks. godt være med i køkkenet, når du laver mad. Så i stedet for at sætte hende igang med noget legetøj og gå fra hende, og hun så bliver ked af det, eller placere hende foran tv´et, så kan du inddrage hende i madlavningen. Hun kan være med til at skylle de grøntsager, som skal i salatskålen, hun kan være med til at rive salatbladene over, hun kan åbne en pakke smør eller en pakke gær.. Hun kan også være med til at dække bord. Bære en skål, en tallerken, et glas af gangen hen til bordet...

---

---

---

Det er vigtigt, at du forsøger at inddrage hende i de ting, som du skal have lavet, også selvom det er praktiske ting - hænge vasketøj op, lægge tøj sammen, gøre rent, støve af, lave mad, dække bord, tømme opvaskemaskine osv. Det kan være bedre, at du inddrager hende i disse ting, og I på den måde er sammen, end at I forsøger at lave hver jeres ting væk fra hinanden eller på afstand.

Det er fint, at I sætter jer og leger lidt på gulvet sammen, når I kommer hjem efter en lang dag, så I på den måde mødes og lige lander derhjemme og mærker hinanden. Men det er naturligt, at hun ofte ikke vil kunne lege videre, når du rejser dig for at lave f.eks. mad, og bliver frustreret over dette - og her er det som sagt vigtigt, at du inddrager hende og giver hende mulighed for at lege med. Så i stedet for at sige "nu kan du lege, mor går ud og laver mad", så kan du sige "jeg skal ud at lave mad, vil du med?", så du på den måde viser hende, at du stadig gerne vil være sammen med hende :)

Jeg har lavet to børnebøger om Inger og Carlo, blandt andet "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som vi være rigtig god at læse højt for jeres datter - og bagefter kan I så gå i køkkenet sammen :) Og vil hun ikke være med i køkkenet, så er det måske fordi noget af hendes legetøj alligvel har fået hendes interesse...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---