Annonce

Annonce

Brev:

Start i vuggestue - 10 mdr.


22. oktober 2020

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Start i vuggestue - 10 mdr.

Hej Helen.

Tak for din brevkasse. Altid godt med dine tanker.

Jeg har en dreng på 10 måneder. Og en pige på 2 år og 8 måneder. Jeg har fået plads i vuggestue til min dreng fra 1. november. Vi bor i Norge og har valgt at vi skal hjem til Danmark det meste af december til start januar. Hertil kommer karentene, når vi kommer hjem. Så vel over 1 måned væk.

Jeg føler mig ikke klar til at min dreng skal starte i vuggestue. Har udtrykt dette over kontaktperson på min søns (og datters) stue i vuggeren. Hun forstod det vidst ikke helt. Virkede til det mest var mig der var for knyttet. Vi skal have et møde med lederen i barnehagen på fredag om min søns opstart og hvad som er bedst. Har selvfølgelig også læst en masse artikler om for tidlig opstart i vuggestue og at det er bedre at vente. Det hjalp ikke på min lyst til at sende lillebror afsted ‘allerede’ (selvom der bare er tale om 2 måneder før han er nødt til at starte i januar uanset).

Han er meget seperationsangst pt. Han er den gladeste tromle der findes. Jeg har haft ham ude til babysang og med veninder, men han har aldrig været passet af andre. Og har aldrig været alene med andre end mig og lidt hans far. Corona har gjort at vi bare har besøgt familien 1 gang siden han kom 19. december sidste år. Jeg var til svømning med ældste i dag. Og far var alene med vores søn. Han var okay de første 10 minutter. Derefter græd han utrøsteligt i 1,5 time hos sin far. Stoppede først da vi kom hjem fra svømning :( Far selvfølgelig dybt frustreret, han synes han gjorde alt men gråden ville ikke stoppe. Min mand har givet udtryk for før, at det er lettere for ham med storesøster end lillebror. Lillebror er glad for far, men har reelt aldrig været alene med ham i mere end 10 minutter siden han kom til verden. Og nu skal han så starte i vugger.

Jeg skal begynde at arbejde hjemmefra i november nogen timer ugentligt. Og så rigtig opstart i januar på fuld tid. Far tager ikke barsel. Lillebror er allerede helt udkørt klokken 9, når storesøster er afleveret. Så der sover han første lur. Ofte 1,5 time. Vuggestuen har ellers fælles ‘sovetid’ mellem 12-14. Lidt i tvivl hvordan de vil håndtere det.

Storesøster er ikke glad for at blive afleveret. Dette er blevet en daglig ting siden vi startede op igen efter sommerferien, hvor vi var 1 måned i Danmark. Der er kommet nye børn på stuen i vuggeren og nogle af dem vores datter legede mest med er flyttet op i børnehaven. Integreret institution, hun ser dem på legepladsen, men grundet Corona er børnene delt op i de stuer de går på, så hun kan ikke rigtig lege med dem længere. Hun siger bare ‘no barnehage’ hver morgen (den er engelsk og vi er danske, hendes sprog er ikke så nuanceret, at hun kan sætte flere ord på andet end ‘I don’t like og no barnehage’ :( Det er ikke så ofte hun græder, når hun skal afleveres, men det sker :( Hver dag lægger hun sig fladt på gulvet og vil ikke ind på stuen, når hun har fået sine sutsko på og vasket hænder.

Jeg har oplevet 1 dag sidste uge, hvor hun ikke ville med hjem. Det er aldrig ...


Annonce

... sket før. De siger hun har en god dag. Hun kan ofte godt lide at få lidt tid for sig selv og lege, men hun elsker også at lege med andre børn. Og danse og synge og fjolle. Dagsformen er meget varierende for hende også i løbet af dagen, så hun kan godt både have lyst at være sig selv og lege med andre. Hun er meget knyttet til de voksne, som hun virker glad og tryg ved. Ofte vil hun allerhelst lege med de voksne. Eller sidde hos dem længe fx om morgenen, når hun er afleveret. Der er heldigvis plads til at hun kan få lov til det.

Selvom jeg bestemt tror hun er glad for de voksne og de andre børn hun leger med, så kan hun godt finde på at sige ‘I don’t like’ og så personens navn - også selvom vi får af vide at de har leget godt, når jeg henter. Er så usikker på om hun har det godt, sådan rigtigt. Hun virker glad, når hun kommer hjem. Hun er meget i selvstændighedsalderens magt og vil helst verden på hendes måde. Prøver at tage de vigtigste kampe og lade resten gå. Er i tvivl om det vil være bedre for vores datter, hvis vores søn starter i november. Hun er glad for lillebror, som hun selvfølgelig kan navnet på, men som hun alligevel kalder ‘baby’. De skal jo gå på samme stue.

Hvis jeg bare har lillebror et par timer i vugger hver dag i november, så jeg kan arbejde når han sover lur og ellers har ham hjemme, så tænker jeg også jeg vil være nødt til at hente vores datter med hjem. Men så kan jeg ikke få arbejdet før de er lagt om aftenen, når de begge er hjemme. Og samtidig er jeg i tvivl om en opstart i november er godt for lillebror med en langt måned væk i december og halvdelen af januar (når karentænen tælles med). Og så det med at lillebror er så seperationsangst nu (og jeg er, indrømmet).

Mit hjerte siger mig jeg skal vente til januar, når han lige er det ældre. Min chef regner med jeg er retur i januar, men kan jo ikke rigtig få arbejdet så meget i karentæne, da det mest sandsynlig er mig der tager børnene - og så har jeg uanset hvad en ‘ny indkøring’ igen i januar. Uanset om lillebror starter i november eller ej, så tænker jeg han skal startes ‘langsomt’ igen i januar. Det må jeg få løst med arbejdet :( Men stadig sådan i tvivl hvad der vil være bedst for begge børn.

Når vi er i Danmark skal min mand arbejde og jeg være hjemme med børnene og besøge venner og famile der har tid på dagstid. Også arbejde lidt når de sover. Lillebror kan kravle, men ikke gå. Rejser sig op af alt og er meget nysgerrig på alting. Kan godt sidde og hygge sig med noget selv, når jeg bare er i nærheden. Det kunne søster ikke i samme alder. Der var man på hele tiden og hun var ikke til det med at lege selv. De er nærmest modsætninger de to. Storesøster er meget kærlig, og virker glad for ‘baby’. Når han ikke tager hendes legetøj eller hendes fars opmærksomhed. Lillebror er nærmest glad det meste af tiden. Så længe mor er der. Han græder når fremmede kommer hen til ham.

Har du nogle tanker om opstart i vuggestue i november? Og i det hele taget? Håber ikke det blev for rodet :(

Med venlig hilsen
Meget knyttet mor...

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce