Svar: Urolig og sparsom nattesøvn
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
I har et rigtig fint putteritual. Jeres dreng får et bad, får sin flaske, puttes med godnatsang og bamse, og han falder i søvn med det samme.. Det er super fint og lyder umiddelbart til at være, som det skal. Alligevel vågner jeres dreng sidst på aftenen, græder, roder rundt, taber sutten...
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og give lidt forslag til, hvad der kan spille ind hos jer. Og så må du selv vælge til og fra, om du tænker, at noget af dette kan ære forklaringen på, at jeres dreng vågner :)
I skal naturligvis være opmærksomme på, om han vågner, fordi han har lært at skulle sutte, for at sove. Han falder ikke i søvn med sin flaske, hvilket er rigtig godt, men erstattes flasken med en sut, så han på en måde er afhængig af denne? Og giver I ham sut i munden, hver gang han vågner om natten? Du skriver blandt andet "det første lille stykke tid, kan jeg berolige ham med bamsen, en hånd på maven eller sutten" - når han kan beroliges med blot en hånd, er det så fordi han der stadig har sutten i munden, og når sutten virker, er det så fordi han har tabt sutten, og du giver ham den i munden?
Børn kan få det, som jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, som netop handler om at barnet er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af sutten. Det er sådan, at når jeres dreng sover, så slappes alle muskler i kroppen, også kæbemusklen, og sutten falder ud. Det er helt naturligt, men hvis du hver gang, du hjælper ham med stillingskift, beroligende hænder, giver ham dynen på, som han har sparket af osv. - også kommer sutten i munden på ham - så lærer han, at sutten skal være i munden, for at han kan sove. Og derfor vil han begynde at vågne op, når sutten er faldet ud af munden, han vil registrere, at den mangler, vil klynke og afvente, at du kommer og giver ham sutten i munden igen, hvorefter han så kan sove videre.
Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om I skal forsøge at vænne ham til at sutten ikke behøver være i munden hele tiden - eller måske i stedet skal prøve at lære ham, at han selv kan finde i sin sut. Det kan han godt, med den alder han har nu. Du kan koble sutten til en putteklud, du kan lægge flere sutter i sengen, og når han så vågner om natten, så kan du hjælpe ham med at søge efter sutten, finde den og få den i hånden og han skal så selv komme den i munden.
Og måske er det også tiden til at skære ned for flasken og behovet for at have flaske i munden. Det vil være rigtig godt ,hvis han gradvist kan trappe ud af mælken i flasken nu, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære den. I stedet kan han måske begynde at få lidt vand af en kop, før han skal sove. Når det anbefales, at stoppe med flaske, så er det blandt andet fordi mælkesukkeret ikke er godt for hans tænder, og han bør ikke få flaske efter tandbørstning. Vand af kop er bedre :)
Jeg forstår dog godt jeres behov for at bibeholde flaske, han er meget glad for den og bliver næsten "elektrisk", når han ser den - og han falder i søvn med det samme, så det fungerer - og med så urolige nætter, er det dejligt at have 3-4 timers ro om aftenen. I har også lidt måneder at trappe ud af flasken, det behøver ikke være lige nu, men det anbefales, at stoppe med flaske senest når han er 18 måneder - og det kan ikke udelukkes, at flasken også spiller ind på hans natlige opvågninger.
Noget andet, som også kan spille ind, er naturligt ørerne - dem har I dog fået tjekket flere gange, og det er ...
... rigtig godt, at det er en ØNH læge, som har kikket på jeres dreng. Han eller hun vil ofte også kunne se, hvis jeres dreng f.eks. har problemer med hævede polypper eller lignende, som også kan give søvnproblemer.
Andre sygdomme kan naturligt også spille ind - silent refluks f.eks. I fortæller, at han altid har sovet meget dårligt og meget uroligt, og selvom han er så gammel nu, så kan det godt være refluks, som spiller ind. I kan prøve at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og sover, evt. komme en pude ind under madrassen, så denne hæves ca. 30 grader... Også andre sygdom kan overvejes f.eks. hoste, astmatisk bronkitis, eller måske smerter på grund af tandfrembrud. Nogle børn har problemer med blærebetændelse og vågner derfor hver gang de tisser. I fortæller dog, at jeres dreng normalt trives og er rask...
Der kan også være tale om natteskræk, som er en delvis opvågning af den dybe søvn, og barnet befinder sig i en slags gråzone mellem at være vågen og være sovende. Børn med natteskræk vågner ofte med et skrig og de fornemmer ikke, når vi forsøger at trøste og berolige, men afviser os, skubber os væk. Og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, så derfor tænker jeg, at det ikke er dette...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så kan det handle om dagsrytmen. Hans indtag af mad, hvad han spiser, hvor meget han spiser, og hvor tit han spiser. Ligesom selve rytmen, tidspunkterne for søvn osv. spiller ind på hele nattens forløb. I fortæller blandt andet, at hans dagssøvn kan variere mellem 45 minutter til 2.5 time, hvilket er et stort spring, så hvis han i vuggestue nogle gange sover meget kort tid, så kan det naturligt også forklare, hvorfor de der oplever ham meget træt. Samtidig har mange små børn svært ved at skifte rytme, det påvirker deres indre ur ret meget, hvis de sover meget forskelligt fra dag til dag, og de har brug for så ens rytme som muligt uanset om det er hverdag eller weekend.
Det kan derfor også være en overvejelse værd, om man f.eks. i vuggestuen kan gøre noget for at hjælpe ham til at sove mere ens - måske kan han puttes et andet sted, hvor der er mere ro, eller de dage, dage, hvor han måske sover meget kort, vil han måske have behov for en ekstra lur stadigvæk. I skriver, at han aldrig virker rigtig veludhvilet, og måske har han brug for mere og lidt bedre dagssøvn - fordi det netop også kan gøre noget godt for nætterne :) Han sover ikke ret meget i forhold til sin alder - I fortæller, at han ofte sover 11.5 time i døgnet, og det gennemsnitlige behov ligger på 13.5 time med den alder han har. Så en ekstra middagslur, så han f.eks. sover 45 minutter formiddag og 1.5 time til middag kunne faktisk godt være med til at gøre en forskel for ham - både i forhold til hans overskud i vuggestuen, men også i forhold til bedre nætter. Søvn avler søvn og dagssøvn kan samtidig reparere på dårlig nattesøvn :)
Derudover kan det også spille ind, hvordan I har det derhjemme. Altså hvordan I forældre har det sammen. Hvis I er meget stressede, har det svært, mangler overskud, der er dårlig stemning, I skændes meget osv. så kan jeres dreng reagere på dette ved at have svært ved at sove. Det er slet ikke sikkert, måske har I det super godt sammen, men stress, uro og lignende, er også en forklaring, som kan være nødvendig at medtænke...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre til at finde ud af, hvad der måske spiller ind hos jer, og hvordan I kan hjælpe jeres dreng videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.