Svar: Overtøj til lur
Hej med dig
Jeg kan godt forstå, du synes det er svært med tøjet - og hvad din dreng har behov for at få på, afhænger også helt af, hvordan vejret er, hvor koldt/varmt/blæsende det er, hvor barnevognen står, og om han puttes i dyne, voksipose eller andet..
Hvis du bruger jeres voksi pose, så skal jeres dreng sandsynligvis have lidt mindre tøj på, end hvis du putter ham under en dyne. Det afhænger dog lidt, at hvilke type voksi du har, da modellerne er lidt forskellige. På voksi.com/da kan du finde en temperatur guide til de forskellige modeller - alt efter om de kan bruges til kold vinter, mild vinter eller varm vinter.
Generelt er det en god idé at bruge uld - gerne undertøj i uld, en trøje i uld, og er det rigtig koldt, så også gerne en sovedragt i uld. Det lyder umiddelbart rigtig fint med en uldjakke lige nu, samt en elefant hue. I takt med at det bliver koldere, vil det sandsynligvis være godt med en sovedragt, altså en heldragt - igen evt. i uld og modellen du nævner med luffer og fødder er en god idé. I hvert fald vil han sandsynligvis have brug for en heldragt, når han puttes under en dyne og nogle gange vil det også være nødvendigt med et tæppe ovenpå dynen, hvis det er rigtig koldt. Puttes han i voksiposen, vil han måske kunne nøjes med sin uldtrøje stadig væk, fordi voksiposen slutter tætter omkring kroppen, men det afhænger af den pågældende voksiposes isoleringsevne, og er det rigtig koldt, så er det en god idé at bruge uldheldragten i voksiposen.
Da han er 10 måneder gammel, så er det dog også værd at medtænke, at han måske nogle gange vil nyde at sidde op i barnevognen, kikke på verden, som I triller forbi - og at han derfor ikke altid har en dyne omkring sig, som skærmer for vind og vejr. Derfor kan han faktisk godt have glæde af en heldragt/flyverdragt/sovedragt, som er vind- og vandtæt, men stadig blød at sove i, uden for mange lynlåse, knapper og lignende, som ikke er rare at ligge med. En ulddragt er rigtig god, men den er jo ikke vind- og vandtæt/vandafvisende, hvis han sidder meget op, og I kører i alt slags vejr... Jeg tænker derfor, at en blød baby-flyverdragt måske ...
... være en fordel fremfor en ulddragt i denne situation... :)
Det kan være en god idé, at du sætter dig på en havestol der, hvor du stiller barnevognen, og du regner med at din dreng skal sove lur. Du skal sidde helt stille og prøve at vurdere, hvor koldt det er. Hvor meget kulde kommer der fra jorden, hvor meget blæser det, hvor meget tøj har du selv på, hvor meget vil du have brug for en dyne ud over din jakke, kan du nøjes med en trøje osv. Det kan give et billede af, hvor meget din dreng måske har behov for at "blive pakket ind".
Barnevognen skal stå et sted, hvor den er i læ for blæst, regn og rimnedfald. Barnevognen skal være vind- og vandtæt til alle sider, og der skal være en god madras i bunden. Han skal puttes i en sovepose eller under en dyne, som dækker hans krop både opadtil og til siderne. Han skal have hue på, og hænderne skal dækkes af handsker eller lukkede ærmer. Og så skal tøjet på kroppen være varmeisolerende, men tilpasses individuelt og afhængig af vejr og vind.
Derudover skal du altid mærke ham i nakken. Hvis han sveder i nakken, så har han det varmt og skal have lidt mindre tøj på. Er han kold i nakken, så har han det for koldt og skal have lidt mere tøj på... Og det er bedre, at du giver ham tøj af og på, end at du kommer ekstra dyner, tæpper eller lignende på ham. Det er tøjet, der som udgangspunkt skal reguleres :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han skal altid være under opsyn, når han sover ude, og du kan ikke regne med, at han selv vågner og siger til, hvis han fryser eller har det for varmt. Derfor skal du tjekke ham løbende og fornemme hans temperatur. Du skal også være opmærksom på, at temperaturen kan variere alt efter om det er formiddags- eller eftermiddagslur, så hans påklædning kan også skulle varieres efter tidspunktet på dagen.
Hans hud kan beskyttes af en fed creme - f.eks. på kinderne. Undgå lotion og vandholdige cremer, som kan give "frostkinder".
Og - han må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at jeg er kommet nogenlunde omkring det hele :) Rigtig meget held og lykke i jagten på den rigtige sovedragt for jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.