Svar: 3 årig siger mig ikke klar!
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Jeg ser, ud fra det du fortæller, lidt forskellige situationer, og jeg vil derfor prøve at sige lidt til de forskellige ting du nævner - selvom det overordnet set godt kan være "to sider af samme sag" :)
Med hensyn til, når jeres dreng siger "mig ikke klar", så synes jeg, at det er utrolig positivt, at jeres dreng kan give udtryk for, at han har brug for tid og brug for at kunne afslutte de lege og aktiviteter, som han er igang med - før han f.eks. er klar til at få børstet tænder, få nattøj på osv.
Nu ved jeg ikke, hvad du arbejder med, men du eller din mand har sandsynligvis også nogle opgaver og ting der skal gøres færdig, før I kan slutte dage og køre hjem - og det er i princippet det samme, som er vigtigt for jeres dreng. Han er nødt til at slutte sin leg, før han er klar til at noget nyt skal ske.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at forberede ham lidt på, at der er et skift på vej. I kan f.eks. sige til ham "vi skal spise lige om lidt, så du skal til at lege færdig nu" eller "det er sengetid, så når jeg kommer ind om lidt, så er det tid til at få nattøj på" eller lignende, så han er forberedt lidt i forvejen.
Nogle gange kan det også være en god idé at tale lidt med ham om, hvad planen er og hvad der skal ske. "I dag skal vi først..., og bagefter så skal vi" .. så han på forhånd har lidt idé om, hvordan dagen er planlagt. Vi voksne har ofte en helt klar forestilling om hvad der skal ske og hvornår, men når man er lille og ikke kan klokken og ikke kender de voksnes planer, så kan det være rigtig svært pludselig at blive afbrudt i noget man er igang med. Det kan orstyrre ham, hvis I pludselig siger "kom, du skal ud og have jakke på, vi skal køre nu", når han ikke vidste, at I skulle noget...
Nogle børn har også stor glæde af piktogrammer, altså billeder eller tegninger, som viser hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Det kan om aftenens f.eks. være billeder af mad (vi spiser aftensmad), brusebad/badekar (du skal i bad), nattøj (så skal du have nattøj på), tandbørste med tandpasta (du skal have børstet tænder, seng (du skal ligge i din seng), bog (du skal have læst godnathistorie), zzz (du skal sove) :)
Piktogrammer kan være med til at skabe lidt struktur, det giver jeres dreng lidt overblik over, hvad der skal ske og rækkefølgen af det, som skal ske - og faktisk giver det også mulighed for, at han selv kan begynde at gøre noget af det som skal ske. Piktogrammer kan være med til at gøre ham lidt mere selvstændig, fordi han selv kan begynde at taget tøjet af, når han ved, at han skal i bad, eller selv tage nattøj på eller finde tandbørsten frem, fordi han ved, hvad der skal ske - og det skaber ofte også færre konflikter, fordi I ikke behøver sige "nu skal du" eller "det er nu" igen og igen...
Det kan også nogle gange være en god idé at inddrage ham i nogle af de ting, som leder op til det som skal ske. At I f.eks. inddrager ham i borddækningen, fordi det gør ham mere klar til at spise, når det så er spisetid. Eller det kan være at bede ham selv finde nattøjet frem, fordi det gør ham mere klar til at ...
... fornemme, at det snart er puttetid :)
Og så er der også den problematik med, "at tandbørstningen pludselig skal være i sofaen i stedet, og hvis I giver lov så pjatter han i stedet for". Det lyder som om, at han her har nogle overspringshandlinger, hvor han på mange forskellige måder forsøger at holde på jer og jeres opmærksomhed. Og her er det vigtigt, at I holder fast i visse rutiner og regler, så I ikke føler, at han "kører om hjørner med jer", men så det stadig er okay for jer at være i.
Samtidig er det dog også vigtigt at anerkende, at han kan have ekstra meget behov for jeres opmærksomhed, fordi han er blevet storebror, og nu skal dele mor og far med en lille ny.. det kan naturligvis forstærke hans behov for at holde på jer og hele tiden finde på forskellige ting, som trækker puttetiden ud og dermed tiden sammen med jer :)
Nogle gange kan det være en god idé at vende tingene om, så hvor I måske kan blive irriterede og sige "skynd dig nu, hvis du ikke snart kommer, så får du ikke nogen godnathistorie", og det ender med at blive en trussel, så kan I i stedet sige "hvis du skynder dig med nattøjet, så kan jeg læse historie for dig"...
Han er for lille til at træffe valg. I de fleste situationer, er det jer, som skal vælge for ham, og jer som skal melde ud, at nu er det sådan. Og hvis I vil give ham valg, så er det kun et valg mellem to muligheder f.eks. "vil du selv komme tandpasta på tandbørsten, eller skal jeg gøre det?". I bestemmer, at nu skal der tandpasta på tandbørsten, men han kan bestemme, om han selv vil gøre det eller ej.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt, at I ikke stiller spørgsmål som "vil du i bad nu?", "vil du have skiftet din ble?". Hvis I stiller spørgsmål på denne måde, så er der stor risiko for at han siger "nej!" eller "mig ikke klar nu!". Hvis I har besluttet, at han skal i bad eller have en ren ble på, så skal I ikke spørge men blot sige "jeg vil gerne have, at du kommer i bad nu" og hjælpe ham igang med det.
Det er også vigtigt, at I giver ham håb, når han siger, at han ikke er klar. Altså forklarer ham, at legen ikke behøver slutte, og at han kan lege videre igen på et andet tidspunt: "Jeg ved godt, at du leger rigtig godt lige nu, vi lader legetøjet stå, og så kan du lege videre i morgen".
Og så er det naturligvis vigtigt, at I lytter til ham og anerkender hans selvstændighed og lyst til at lege lidt mere, så I f.eks. siger "Jeg forstår godt, at du gerne vil lege" eller "er det bare så god en leg du er igang med lige nu" eller "det er også dumt, at jeg siger det er tid til at komme i seng", så han hører, at I forstår ham, også selvom han gerne vil noget andet end I vil.
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og at I har fået lidt idéer til at komme videre... Jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om Børn og Opdragelse", som jeg tænker også kan give lidt idéer med på vejen:)
Derudover vil jeg faktisk også anbefale jer bogen "Freddy og Fantasine på nullermandssafari". Den er skrevet af Malene Borum Pedersen, der er mor til tre, og som sammen med sin mand opdagede, at små lege kunne fjerne konflikter i hverdagen. Læs mere på fantasine.dk
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.