Annonce

Annonce

Svar: Gode råd ift overgangen fra ble


12. november 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Kathrine

Tak for dit brev - og hvor er det godt at høre, at det går så meget bedre i børnehaven igen, og at stemningen generelt er god, dejligt :)

Renlighed sker bedst, hvis både forældre og barn er enige om, at det er tid. Det har stor betydning for jeres samarbejde, at jeres datter selv viser interesse og lyst til at forsøge sig med toilettet og lyst til at prøve uden ble... og det kan være rigtig svært at finde motivationen, især på denne årstid, hvor hun naturligt har ekstra meget tøj på, og det er ekstra svært at nå toilettet i tide...

Jeg hæfter mig dog ved, at du skriver, at hun "egentlig næsten altid siger til, når hun skal have afføring" - det er et super godt tegn, fordi hun jo så er opmærksom. Hun fornemmer tisse- og afføringstrang og er på den måde bevidst om, hvad signaler det er hun skal reagere på. Du skriver dog også, at det enten er for sent eller at det stopper, når I når toilettet.

Med den alder jeres datter har, vil det være rigtig godt med faste toilettider. Hun skal ikke spørges "skal du tisse?" eller lignende, for så siger hun nej og tisser eller laver i bleen kort efter. Hun skal derimod tages i hånden og følges ud på toilettet med besked om "kom vi skal lige tisse før vi kører" og så hjælpes hun med det. Som en fast regel, der gælder for jer alle - I voksne tisser også af, før I tager nogen steder.

De faste toilettider bør ligge som det første, når hun står op om morgenen, og det sidste før hun skal i seng. Det er også godt, hvis de ligger i forbindelse med måltider, før hun løber ud for at lege eller før I kører hjemmefra fordi I f.eks.k skal handle eller lignende. Og der vil være størst succes, hvis de ligger med ca. 3 timers mellemrum.

Det er vigtigt, at I roser hende for at prøve - også selvom der ikke kommer noget. Er bleen våd, så er det helt okay ,så får hun bare en tør ble på, når hun har forsøgt sig på toilettet. Er bleen tør, så er det også rigtig godt, for så kan den bruges igen. Bleen bibeholdes fordi den er tryghed, men det er ikke meningen, at hun skal tisse eller lave i sin ble, den fungerer som et par underbukser der trækkes op og ned. Hun skal stadig følges på toilettet :)

Og så er det vigtigt, at I giver jer tid på badeværelset, når hun sidder der. I kan evt. tage en lille skammel ud på toilettet og have en kurv stående med lidt pixibøger eller lignende, som I kan læse i. Så I på den måde hjælper hende med at blive siddende på toilettet og gør ...


Annonce

... det hyggeligt at sidde der i lidt længere tid. og samtidig med at I sidder og læser lidt højt, så må I gerne opfordre hende til at prutte - hvorved der måske så kommer lidt afføring ud, eller I kan tænde for vandhanen og bede hende lave samme lyd, så hun får tisset af. Lyden af vand der løber kan faktisk i sig selv hjælpe...

I børnehaven vil det være rigtig godt, hvis I kan tale om, at I er igang med at træne renlighed, så hun hører, at pædagogerne og I laver aftaler om dette og f.eks. taler med hende om, at hun skal gå på toilettet, når pædagogerne siger det. Og det er en god idé at tale med pædagogerne om, at hun ikke skal modtage en kollektiv besked, hvor de f.eks. ud i rummet siger "I skal lige huske at tisse af, før I løber ud for at lege", for så løber hun af sted og glemmer at tisse. Også i børnehaven skal pædagogen på stuen lige være opmærksom på at hjælpe hende med at få tisset af.

Det er også godt, hvis I kan læse bøger om renlighed og også gerne om, hvordan kroppen fungerer, så hun får et indtryk af, hvad det handler om, og at det er noget helt naturligt, at hun stille og roligt skal igang med at bruge toilettet i stedet for bleen :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at medtænke, at hendes pludselige behov for bleen godt kan hænge sammen med, at hun er blevet storesøster. Børn kan reagere meget forskelligt på pludselig at skulle dele mor og far med en lille ny - og det at holde fast i bleen kan godt være en måde at gøre sig lidt lille på. Hun ser jo, hvordan I skrifter, pusler osv. med lillebror og sandsynligvis går meget op i hvordan hans mave fungerer og hvad der er i hans ble - og hun vil måske også gerne stadig føle sig lidt lille nu, hvilket bleen så kan hjælpe hende til, og det kan forstærke hendes behov for den.

Der findes en gammel børnebog, der hedder "Jeg vil osse være baby" af Mats Letén. I kan låne den på biblioteket :)

Det kan være en god idé, at I generelt sætter lidt ord på, hvad der hende til noget særligt og hvor skønt det er, at I har så stor og dejlig en pige på snart 3.5 år. I må gerne sætte lidt ord på, hvor meget hun har lært og hvor meget hun kan, tale om dengang hun var en baby og hvordan hun var der og hvad hun har lært og kan nu. Så hun begynder at få en indre fornemmelse af, at det faktisk er ret dejligt og sejt at være en stor pige og af den vej måske også selv begynder at få lidt lyst til at smide bleen :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper videre på vej - fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce