Brev:
Søvn og appetit
Kære Helen.
Tak for en dejlig brevkasse – jeg bruger den ofte til at søge svar på små som store spørgsmål. Jeg har dog nu brug for lidt sparring ift. vores søn.
Han er lige blevet 2 år og har alle dage været en utrolig glad, humoristisk og modig dreng, men også en dreng med sin egen vilje og et godt temperament (han bliver hurtigt hidsig).
Han går i en stordagpleje med 10 børn og 2 dagplejere og har herhjemme en 4-årig storesøster.
Han snakker utroligt meget, men det er pt. ikke ord der kommer ud af hans mund, andet end mam mam, gukguk (tørstig) o.lign. Til 2 års tjekket drøftede jeg dette med lægen, som bad os se det næste halve år an - han er utrolig dygtig motorisk og kaster sig ud i farlige stunts, der i den grad giver mig dårlige nerver (men det er naturligvis en god ting).
Jeg har imidlertid 2 "problemer", som jeg gerne vil have lidt sparring til.
Vores dagsrytme tænker jeg har relevans for begge, så den får du lige først:
6.30-7.00: Vågner
7-7.30: Spiser morgenmad
7.45-8.15: Afleveres i dagpleje
15.30: Hentes i dagpleje
16.00: Eftermiddagsmad (frugt, knækbrød el.lign.)
17.30: Aftensmad (nogle dage gnavegrønt omkring kl. 17)
18.15: Badetid
18.45: Familiehygge med tv, frugt og masser af nærhed
20.00: Puttetid (vi læser godnathistorie, synger 2 sange og går ud)
SØVN:
Han har altid haft mange, og nogle gange timelange, opvågninger om natten – nu er vi som udgangspunkt nede på max én dag om ugen. Han sover som udgangspunkt fra 20/20.30 – 06.30/07.00.
Når han har haft en dårlig nat, orienterer vi dagplejen, så de kan agere derefter.
De siger imidlertid, at de mange dage er nødt til at give ham en halv times formiddagslur omkring kl. 9.00, idet han bliver ked af det, trækker sig fra de andre børn og opsøger de voksne. Han falder i søvn med det samme de lægger ham.
De siger, at når han er frisk, er han det gladeste, mest kærlige barn.
Jeg har ikke noget imod, at de giver ham en formiddagslur, hvis det kan give ham en god dag, men synes på den anden side, at han er ved at være for gammel til det.
Han sover hver dag middagslur fra omkring ...
... 12-14.30/15.00, så jeg forstår egentlig ikke, at han kan være så træt, at det påvirker hans dag. Herhjemme oplever vi dog også, at han bare en time efter en god middagslur, kan gabe og virke træt.
I løbet af dagen herhjemme kan han gå fra at ligge på gulvet og lege med sine biler eller sidde alene på værelset og læse bøger, til at ile rundt til fangeleg eller danse tosset med hele familien i stuen.
Dagplejen har i denne forbindelse delt deres tanker om, at han muligvis kan være lidt ekstra sensitiv, og jeg kan da også konstatere, at han slår ud på nogle af parametrene.
Ift. sensitiviteten kan han natten ovenpå en dag, hvor vi har været et nyt sted henne, eller hvor der er sket meget, vågne et utal af gange og være dybt ulykkelig og vågen i mange timer.
Han har ligeledes den seneste tid, været meget mor/far syg, og ikke altid haft den samme glæde ved, at blive passet hos bedsteforældrene.
Hvad er dine tanker – både om sensitivitet og søvnen?
Og kan du give os nogle redskaber til, at støtte ham bedst muligt, ifald han er sensitiv? Er der hensyn der skal tages, skal der mere struktur i hverdagen, hvad kan vi gøre?
APPETIT:
Han har alle dage spist en stor portion havregrød til morgenmad, masser af formiddags- og middagsmad i dagplejen, eftermiddagsmad når vi kommer hjem, en stor portion aftensmad og mad til natten i form af frugt el.lign. Han har ligeledes altid spist alt der bliver serveret for ham.
Den sidste måneds tid er han imidlertid begyndt at afvise aftensmaden, uanset hvad vi serverer og hvornår – vi sørger altid for, at der er god variation i retterne.
Vi er imod princippet om, at køkkenet herefter lukker, og således sende ham sulten i seng. Han får således tilbudt en rugbrød, havregrød el. lign. 1-1,5 time efter aftensmaden, og det slubrer han i sig. Vi har også forsøgt os med at servere rester, men det gider han ikke.
Vi serverer ofte gnavegrønt til før-aftensmad, og det spiser han med største velbehag.
Skal vi blot se tiden an, eller er der noget vi kan forsøge at ændre i vores dagsrytme?
Ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner
En lykkelig mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.