Annonce

Annonce

Svar: Vågner og græder voldsomt om natten


19. november 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mia

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, rytme og rutiner :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeg kan godt høre, at jeres datter viser symptomer på nightterror - hun vågner først på aftenen/natten, hun vågner med skrig, virker utrøstelig og ukontaktbar og reagerer ikke rigtigt på jeres kærtegn, nærhed og forsøg på trøst, det virker bedst at tage hende ind i stuen, tænde lys og på den måde få brudt situationen... Selvom hun har nogle symptomer som kunne tyde på nightterror, så er jeg dog ret sikker på, at der ikke er tale om dette - hun er simpelthen for lille...

Nightterror eller natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM søvn og barnet befinder sig i en gråzone mellem at være vågen og være sovende. Og selvom små børn veksler mellem at sove dyb og aktiv søvn, og selvom de kan sove meget dybt, så indeholder søvnen hos jeres datter stadig ikke alle de stadier, som den gør hos større børn og voksne. De er først igang med at dannes nu - og stadiet hvor natteskræk opstår er således ikke en fast del af jeres datters søvn endnu...

Derfor skal forklaringen findes et andet sted, og det første man altid skal overveje, når børn vågner med skrig og gråd er, om de kan have ondt. Det kan være smerter fra ørerne, og her vil det f.eks. ofte også hjælpe at tage barnet op. For hvis jeres datter har ondt i ørerne, så letter det på trykket i ørene og dermed på smerten, når hun bliver løftet op, og derefter vil hun så kunne puttes igen, men når hun har ligget ned og sovet i en periode, så stiger trykket i øret og smerten kommer igen...

Ud over at I skal være opmærksomme på dette, så lyder det for mig også som om, at forklaringen hænger sammen med jeres datters meget lange nattesøvn. Hun sover ofte 12-13 timer om natten, og om dagen sover hun 1.5-2 timer x 2 + 30 minutter sidst på dagen. Det vil sige at hun samlet sover 16-16.5 timer i døgnet, nogle gange lidt mindre og nogle gange ...


Annonce

... lidt mere. Det gennemsnitlige søvnbehov er knap 15 timer med den alder hun har. At der er tale om et gennemsnit betyder naturligt, at nogle børn sover mindre (14 timer) og andre sover mere (16 timer) og det er naturligvis helt okay, at jeres datter har et godt sovehjerte og ligger den høje ende, det må hun gerne. Men jo længere hendes nattesøvn er, jo mere uroligt vil hun ofte også sove, jo flere opvågninger vil hun have.

Du nævner, at I nogle gange putter hende endnu tidligere, fordi hun ikke har fået en 3. lur, hvorved nattesøvnen bliver længere. Og jeg vil faktisk anbefale, at I forsøger at holde fast i 3 lure dagligt, også selvom den 3. lur så kommer til at ligge sent og puttetidspunktet til natten, så bliver det senere.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis du fornemmer, at hun begynder at kunne nøjes med to lure, så vil det være en god idé, at du forsøger at rykke hendes middagslur lidt, så hun puttes senere, står senere op af den og derfor også kan puttes senere om aftenen. Det kan du f.eks. gøre ved at lægge et bad ind midt på dagen, så hendes vågenperiode der bliver mere aktiv og naturligt forlænget lidt.

Jeg tænker faktisk, at det vil gøre en forskel hos jer, hvis hun kan hjælpes ind i en rytme, hvor hun altid sover tre lure eller måske sover senere til middag og derfor går lidt senere i seng, så hendes nattesøvn på den måde naturligt afkortes. Det er vigtigt, at I ikke vækker hende om dagen, hun skal naturligt have lov til at have sin dagssøvn, og det er rigtig dejligt, hvis hun kan sove sine tre lure og sove 3.5-4.5 time samlet i løbet af dagen. Men nattesøvnen må f.eks. gerne vare fra kl 20 til 07 - hvis nattesøvnen på den måde kan vare 11 timer, så tror jeg faktisk, at det kan gøre en forskel for jer, og jeg tænker, at hun stadig vil få dækket sit søvnbehov, hendes søvn vil bare være mere sammenhængende og dermed bedre for hende (og for jer :))

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce