Annonce

Annonce

Svar: Korte lure og stort energiniveau


20. november 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Far

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at jeres datter er en meget opmærksom pige. Hun lyder til at følge rigtig godt med i, hvad der sker omkring jer, og du beskriver en pige, som generelt er glad og smilende - hun tager også fint på og lyder til at trives. Det er super dejligt.

Det er naturligt, at hun bruger hele kroppen, når hun kommunikerer. Hun har en alder nu, hvor hun begynder at blive langt mere bevidst om, at hun netop kan kommunikere med jer, og hun kommunikerer både med sit kropssprog, sine bevægelser og sin mimik og naturligt også med forskellige lyde. Hun kan nu bruge sin krop og sine lyde bevidst for at få jeres opmærksomhed - og det er præcis det du oplever, når du kan se, at hun vil op, fordi hun skyder armene bagud, løfter hagen og spænder i maven, ligesom hun kan græde, grynte, klynke, skrige... eller nogle gange kommunikere med lyde som "ooh", "ary" og "gry" :)

Det hurtige åndedrag og de flagrende arme og sparkende ben lyder som begejstring eller ivrighed. Det lyder som om, at hun virkelig gerne vil kommunikere med jer, og det er super dejligt. Så længe hun er glad, smiler og generelt virker til at have det fint, så tænker jeg ikke, at hun er stresset - heller ikke selvom du synes, at hun bevæger sig betydeligt mere end andre babyer. Børn er her også forskellige, og nogle børn er motorisk meget igang hele tiden, hvor andre er fysisk mere stille - og det er okay. Der må gerne være disse forskelle.

Du nævner, at hun ofte sover i autostolen i barnevognsstativet - og jeg tænker, at det godt kan være med til at gøre, at hun trækker fremad, skubber fra med armene, benene og signalerer behov for at komme op. Det er en meget passiv stilling at sidde i, og det forhindrer hende i at bevæge sig optimalt. Derfor er det godt, hvis hun kan være på gulvet så meget som muligt og stadig ligge på maven så meget som muligt. Det er i maveliggende stilling, at hun får styrke nok i ryggen til senere hen at kunne sidde f.eks. i høj stol, når hun skal spise. De bevægelser du nævner, at hun har, ser man ofte også hos børn, som sidder meget i skråstol, og problemet ved dette er, at hun får styrket alle sine muskler på forsiden af kroppen (halsmusklerne, bryst og mavemuskler).. og hun skal have styrket sine muskler på bagsiden (nakke, skuldre, ryg, lænd) i stedet, og derfor netop ligge på maven så meget som muligt.

Jeg tænker også, at hvis hun ligger på maven, så kan hun netop bruge sine ben og de spark og den styrke, som hun viser at hun har, til at få sig vendt, så hun kan begynde at trille mere og mere omkring. Hun kan lære at løfte sig op på armene, så hun ikke ligger og "flyver", og hun kan begynde at dreje om egen akse, trille hele vejen rundt og også så småt begynde at finde ud af at krybe. Da hun er så motorisk aktiv og har så stort et energiniveau, vil det være rigtig godt at udnyttet dette på gulvet, så hun kan bruge noget af sin energi på at bevæge sig rundt.

Det vil naturligt også kunne hjælpe på hendes søvn. Jo mere aktiv hun er, jo mere hun bruger sig selv både motorisk og mentalt, jo bedre vil hun ofte sove efterfølgende. Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, hvis hendes dag inddeles i perioder, hvor hun leger, er aktiv og bruger sig selv og så perioder, hvor hun får mælk og ...


Annonce

... hjælpes til at sove - og stille og roligt vil skemad (grød og mos) naturligt også blive en del af hendes dagsplan og rytme.

Det vil være super godt med en 3-lure-om-dagen-rytme, og mælk skal indgå som en fast del af hendes putning. Det er vigtigt, at hun får mælk som en fast del af sit putteritual, da det også vil hjælpe hende med at koble fra, finde ro og falde i søvn - og sikre, at hun sover et længere søvnstræk. Hvis hun f.eks. drikker mælk en time før hun puttes, så vil hun ikke kunne sove så længe, før hun har brug for mælk igen. Tiden vil her naturligt arbejde til jer, så i takt med at hun begynder med skemad og skal tilbydes dette flere gange om dagen, så vil det være godt, hvis hun hjælpes til en rytme, hvor hun får skemad og vand af kop, når hun vågner og mælk før hun puttes.

Det vil sige, at en dagsrytme f.eks. kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, får ofte en ekstra tår mælk, når dagen begynder

I står op, pusler, leger, hygger, pludrer, tumler lidt...

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Vågner, leger, tumler, hygger, pludrer, stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt.

Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød og vand af kop. Dette måltid startes op, når hun virker parat til det - sandsynligvis i løbet af 1-2 uger iflg. din beskrivelse.

Ammes og puttes til middagslur

Vågner, leger, stimuleres igen rigtig godt motorisk og mentalt, I tumler, leger, hygger, pludrer...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Vågner og I leger og hygger, tumler osv. igen

Aften: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost går godt. Indtil da ammes hun efter behov og hun vil sandsynligvis spise hyppigt om aftenen.

I pludrer, hygger, nyder tiden sammen om aftenen...

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes og sover videre

Nat: Ammes x 1 og sover videre. De fleste børn er 6 måneder før de begynder at kunne undvære mælk midt nat. Hvis hun kan, er det naturligvis helt okay :)

Det er super godt, at hun viser, at hun vil op og det er super godt, at du ser det og naturligt reagerer på det. Det er dejligt, at hun er så meget på - selvom det naturligt giver lidt ekstra udfordringer for jer :)

At hun har et stort suttebehov og gerne putter i munden - både legetøj, jeres fingre og lignende kan godt være et af tegnene på, at hun snart er parat til lidt skemad. Du skriver, at hun følger interesseret med i alt, hvad I spiser og rækker ud efter det, og det lyder som om, at I skal igang med lidt smagsprøver på lidt grød. Og som sagt kan du se, at jeg anbefaler, at I starter til frokost. Start op med lidt mild grød af f.eks. majs, hirse eller boghvedemel og giv hende 3-4 skefulde til ½ dl. Når hun kan spise ½ dl uden problemer og maven følger godt med, så kan I begynde at introducere lidt mos om aftenen. Igen små skefulde i starten og øge hende langsomt.

Jeg vil anbefale dig meget "Helens bog om børn og mad", som guider jeg igennem fra nu og til jeres datter er 18 måneder gammel. Du finder opskrifter, dagsplaner osv. og kan slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2 opl. 2019.

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce