Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sige farvel i børnehaven


23. november 2020

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og rigtig fine beskrivelse af jeres 4 årige dreng. Hvor er det bare fint, at han selv kan sætte ord på og siger "hvorfor gør det så ondt i maven, når jeg skal sige farvel?", for det er jo præcis sådan, han oplever det :)

Vi får ondt i maven, når noget ikke føles helt rigtigt, hvis der er noget, vi er bekymrede for, kede af, usikre på - og det er rigtig vigtigt, at du sætter ord på, at det er noget naturligt, at kunne få ondt i maven, når man synes noget er lidt svært. At du også kender det fra dig selv og at I naturligvis sammen vil finde ud af, hvordan I kan gøre jeres farvel lidt lettere. Det er vigtigt, at jeres dreng føler, at I forstår ham og gerne vil støtte ham, og at han ikke føler sig forkert eller føler at der ikke bliver lyttet til ham.

Du fortæller, at I normalt ikke går fra ham, hvis han græder, og du fortæller også, at I normalt har gode snakke sammen og ret nemt når til en fælles forståelse, og med den alder han har nu, vil det være rigtig godt at tale lidt med ham om, hvad han selv tænker kan være årsagen til, at det er lidt svært at sige farvel. Årsagerne kan jo være rigtig mange, og hvis du kan pejle dig lidt ind på, hvad det kan være, så kan du også bedre hjælpe ham.

Det er ikke nogen god idé at lave forhandlings-aftaler, som I gør lige nu. Det er med til at styrke følelsen af, at det ikke er godt, at I går fra ham - og han må derfor belønnes med Paw-patrol og kiks, hvis han kan klare det. Det vil forstærke hans utryghed og hans manglende lyst til at være i børnehaven. Det er derimod vigtigt, at I sætter ord på alt det dejlige, som skal ske i børnehaven, så I husker ham på, hvorfor det er rart at være der. I kan tale lidt om, hvad der skal ske i løbet af dagen, hvem han kan lege med, hvad han kan lege med osv.

Mange 4 årige kan være bekymret for, at der skal ske mor og far noget, når I ikke er sammen. Han kan være bange for, om du kommer og henter ham igen og hvis det er tilfældet hos jer, så skal du naturligvis betrygge ham i, at du kommer. Og gerne præcisere hvornår "jeg kommer og henter dig, når du har spist eftermiddagsfrugt" eller lignende. Han kender stadig ikke klokken og det vil hjælpe ham at vide, hvornår du kommer igen.

Du må også gerne anerkende hans savn. Du må gerne sætte ord på "jeg savner også dig" og hvad der f.eks hjælper dig "så tænker jeg på, at jeg snart skal se dig igen og når jeg henter dig, så skal vi give hinanden et stort knus" eller lignende. Så han hører, at du også savner ham og rigtig gerne vil være sammen med ham.

Du må også gerne sætte ord på, at det naturligt kan være svært at skulle i børnehave og at man ...


Annonce

... godt kan have mere lyst til at være hjemme. Det er helt okay at sige f.eks. "jeg kan godt forstå, du hellere vil være hjemme. Jeg vil faktisk også hellere være hjemme sammen med dig end på arbejde". Og i den forbindelse også tale med ham om, at nogle gange er I nødt til at være i børnehave eller på arbejde, selvom I egentlig har lyst til noget andet, heldigvis så ses I jo igen og i weekenden har I hele dagen sammen. så du viser ham forståelse, giver ham eksempler, hvor du spejler hans uro og samtidig også beroliger og betrygger I, at det er okay, I har stadig hinanden.

Du kan også tale med ham om, hvordan afleveringerne måske kan blive lettere for ham. Måske har han selv nogle forslag til, hvordan det kan foregå. Der er her også forskellige muligheder - I kan tale lidt om, hvad der præcist skal ske, når I går ind af døren. "Når vi kommer ind i børnehaven, så skal dit tøj hænges i garderoben, støvlerne skal af og hjemmeskoene på, så kommer du madpakken i køleskabet og så går vi ind på stuen, hvor du vinker farvel sammen med pædagog x.". I ka også lave en aftale om et særligt farvel ritual, hvor I f.eks. giver hinanden "high five" og ønsker god dag, eller I kan måske lave en aftale om at vinke af to omgang - først vinker du farvel indenfor, så stiller han sig ved vinduet og så går du udenfor og vinker gennem vinduet, før du så går ned af havegangen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være rigtig godt, at du på den måde laver aftaler med ham om, hvad der skal foregå, og hvordan I siger farvel om morgenen - og følger denne aftale. Det er vigtigt, at du ikke lokker med belønning, det skal være belønning i sig selv at være i børnehaven og ikke noget man skal "overtales til", der skulle gerne være rare ting, som I kan tale om skal ske... Det er vigtigt, at du ikke trækker tiden med at gå, men holder fast i den aftale I har lavet - for hvis du trækker tiden, så signalerer du også, at du faktisk er bekymret for hvordan det vil gå og at det ikke er helt godt, og så vil han naturligt spejle denne bekymring og uro.

Måske vil han have glæde af, at han har en bamse eller lignende med hjemmefra, hvis det er tilladt at have dette, så han kan have den i garderoben og gå ud og kramme den lidt en gang imellem. Måske vil han have glæde a,f at du giver ham en lille sten i lommen, måske kan I selv finde et par fine sten på stranden eller i en butik og have en sten hver - og når I savner hinanden, så kan I mærke på stenen og tænke på hinanden. Det kan også være en trøst og hjælp for nogle børn på den måde at have en "magisk sten" som giver forbindelse mellem mor og barn :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce