Brev:
Vægt - 5 mdr.
Kære Helen
Ja, så er jeg her igen med et spørgsmål angående min datter. Sidst jeg skrev er vel snart et par uger siden og da anbefalede du at vi giver hende ca. 1000 ml. modermælkserstatning i døgnet udover grød/mos og amning.
Imidlertid får hun nu slet ikke bryst mere - hun vil ikke og der er vist heller ikke mange dråber tilbage.
Vi er begyndt at give hende laktulose, da hun jo har haft så meget som op til 12-14 dage imellem afføringerne, som så har været hårde, grønlige og smertefulde for hende at komme af med. Vi giver 2 ml. laktulose morgen og 2 ml. aften.
Det er vist ca. 6 dage siden vi begyndte med laktulose og siden har hun haft afføring 3 gange så et eller andet har jo hjulpet, men det er jo også sådan at når hun så er kommet af med afføringen, så vil hun spise lidt mere og så kan vi også få mos i hende (jeg giver hende sveskemos + æblemos).
Men det er umuligt for mig at give hende al den modermælkserstatning som du anbefaler. De sidste dage har hun drukket henholdsvis 470 ml., 470 ml., 830 ml. og 585 ml. Den dag hvor hun drak 830 ml. var hun dagen før kommet af med en meget stor portion afføring og så er det som om der er plads igen og øget appetit.
Vi giver hende også lidt kogt vand - men først når hun HAR fået mælk, da vi ikke vil mætte hende med vandet, men blot sørge for at få ...
... lidt mere væske i hende. Det er dog ikke meget hun drikker, men jeg tilbyder hende lidt, hvis vi er ude i varmen (bor i Vietnam) og ellers sammen med mosen/grøden.
Jeg svinger lidt imellem at være meget nervøs for vægten og så mellem at tænke at hun jo ikke dør af sult. Men jeg trænger snart til at se hende tage på og blive mere robust. Hun er meget plaget af afføringsproblemerne - er tit ked af det eller bare lidt utilpas og lidt apatisk. Når det nærmer sig toilettid bliver hun meget urolig og sparker vildt med benene, slår sig mod maven, ruller om på siden og krummer sig lidt sammen, græder og sveder. Det er bare ikke til at holde ud at se på. Vi prøver at give hende al den mavemassage vi næsten overhovedet kan og cykler også med benene.
Da du jo sidst sagde at der ikke var grund til at give jerndråber (hvilket lægen her anbefalede, fordi han syntes hun var bleg), da erstatningen er jernberiget, er vi holdt med jernet igen. Det gik også op for os at jern vel egentlig også kan virke forstoppende, så det er vist bedst at vente lidt med det.
Går det an med den mængde erstatning vi kan få i hende (med de udsving der er) eller er det for lidt?
Hvad kan vi gøre for at øge indtaget- vi kan jo ikke tvinge det i hende?
Er det kritisk lidt hun får?
Glæder mig til at høre fra dig
Mange hilsner fra
Carina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.