Svar: Julemad
Kære Sofie
Tak for dit fine spørgsmål omkring julemad :)
Nu hvor din dreng er 6 måneder gammel, så må han faktisk gerne begynde at få en del, men dog ikke alt, så der er lidt retter, som det anbefales, at du går uden om.
Han må gerne få kartofler - både brunede og almindelige kogte kartofler, men han bør ikke få brun sovs, da dette laves med komælk. Han må derimod gerne få lidt af vandet/fedtet fra flæskestegen, og du kan mose kartoflerne med dette, bruge det som en slags smørsovs, hvilket jeg tænker, vil smage rigtig godt for ham.
Han må også meget gerne få kogt rødkål, syltede asier, syltede agurker, syltede eller bagte rødbeder og lignende, dog skal det hakkes meget fint.
Han må også gerne få f.eks. tyttebærgele, ribsgele og lignende, hvis I spiser det f.eks. sammen med ovnbagte æbler - moset sammen, vil han sikkert også synes om disse nye smage af både surt og sødt :)
Han må gerne få både flæskesteg, medister, frikadelle, and, gås, kalkun.. det skal bare hakkes godt og blandes i kartoffel- eller grøntsagsmosen.
Han må også gerne få sylte, leverpostej, marinerede sild.. hvis I til julefrokosten spiser dette - igen naturligvis hakket i en konsistens, som han kan kapere.
Og ja - han må også gerne få f.eks. et stykke flæskesteg eller et par sprøde svær at sidde med i hånden og sutte på. MEN, du skal være meget forsigtig, da han let kan få bidt et stykke af, eller det kan knække og sætte sig fast i halsen. Samtidig er der ofte en del salt på flæskesvær, hvilket han jo ikke skal have for meget af, men lidt salt er okay. Så "hvor store lunser" du kan give ham i hånden afhænger meget af, hvor god han er til at sutte, tygge, opbløde med og arbejde med maden i munden og han skal hele tiden være under observation, når han sidder med mad i hånden selv! Hvis han får noget galt i halsen, ...
... så skal du være parat til at hjælpe ham og få det ud. Alternativt kan du evt. komme lidt flæskesteg, and og lignende i et food-net, baby-feeder eller lignende, så han stadig kan sidde og sutte, gnaske osv. og få masser af smagsoplevelser, men ikke får noget galt i halsen.
Han er som sagt for lille til at få komælk, og det betyder, at han stadig er for lille til at få mælke- eller flødesovs, ligesom han heller ikke bør få risengrød eller ris a la mande. Du skal også holde igen med kanel, som kun bør gives i meget små mængder, og hvis du f.eks. vil give ham nødder, så skal disse hakkes meget fint.
Med hensyn til væskebehov, så er hans døgnbehov nu 110 ml pr kg. han vejer. De fleste børn på 6 måneder, har et døgnbehov på mellem 800-1000 ml mælk, afhængig af deres vægt. Størstedelen af dette dækkes via de flasker han får, og derudover skal han så tilbydes vand af kop til alle måltider. Han vil sandsynligvis trives med 6 flasker i døgnet nu, og i takt med at han nærmer sig 7 måneder, og han begynder at spise mere skemad, så vil antallet af flasker skulle skrues ned til 5 flasker, og i 7 månedersalderen vil 4 flasker ofte være passende. Og så skal han derudover selv styre sit behov for væske via vand af kop, som gives til alle måltlder, og som også kan bruges som tørstslukker imellem måltiderne i takt med at antallet af flasker skrues ned :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er således ikke en fast mængde vand, som han skal drikke dagligt (der er en fast mængde mælk). Og du må et eller andet sted tro på, at han drikker det, han har behov for, hvis du tilbyder ham det - og så skal du naturligvis holde øje med hans bleer, og sikre dig, at han tisser fint, og at urinen er klar. Det er den bedste indikator for, at han får den mængde væske, som han behøver.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
- Og rigtig god jul til jer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor