Svar: Pludselig hyppige afføringer
Kære Rikke
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver igen :)
Jo, hvis din dreng har børneorm, så vil du kunne se små hvide (sytrådslignende) orme i afføringen og omkring hans endetarmsåbning. Derudover vil det ofte klø rigtig meget, hvilket gør det svært at sove og finde ro - især når barnet ligger under den varme dyne begynder det at klø. Derudover så smitter det rigtig meget, så hvis din dreng har det, så vil du også kunne have det... Det er dog sjældent at se orm hos så lille et barn, det ses ofte først, når børn starter i institution, hvor de smitter hinanden og hos så lille et barn, som din dreng, og som du beskriver ham, så lyder det ikke til at være tilfældet hos jer.
Derudover, så lyder det som om, at det faktisk går bedre. Hvor han tidligere havde diarré, og alt maden kom ufordøjet igennem hans system, så er hans afføring i konsistens blevet langt mere normal. Du fortæller, at "de fleste afføringer er normal konsistens og ind imellem nogle sprutter", og han har således ikke længere diarré. Hans afføringer er dog blevet betydeligt hyppigere, så fra at have en afføring dagligt har han nu 6 afføringer dagligt.
Du har talt med lægen flere gange, din dreng er upåvirket af det - han har "bare" rigtig godt gang i maven. Og jeg tænker umiddelbart, at det hænger sammen med, at han nu indtager mere mad og også får grovere fødevarer, altså flere fibre og mere forskellig sammensat kost - og det er med til at sætte gang ...
... i mave-tarm-peristaltikken...
Du fortæller, at han netop ofte har afføring i forbindele med indtagelse af mad og mælk, eller en time efter, at han har spist. Og det lyder derfor som om, at årsagen skal findes i hans madindtag og sammensætningen af hans mad. Du skal være opmærksom på, at maden ikke må indeholde alt for meget fiber eller frugt, da det kan give lidt for livlige tarmbevægelser. Det er vigtigt, at han ikke spiser så sundt, fedtfattigt og fiberholdigt som du selv gør - så i takt med at han nu får mere og mere familiemad, så er det vigtigt, at du forsøger at finde en balance, hvor maden tager udgangspunkt i din egen mad, men samtidig også tilsættes ekstra fedt og meget gerne også indeholder stivelse/kulhydrater.
Han må naturligt gerne få frugt og bær, men det gives bedst som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid, ligesom du gerne må give ham frisk revet frugt nu. Det kan også være bedre at give ham bananmos og æblemos end f.eks. blomme- og sveskemos.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg er enig med dig i, at det lyder helt okay at se det an, da han lyder til at være fuldstændig upåvirket af det, men har godt gang i maven - og så skal du måske prøve at se lidt på sammensætningen af hans mad, for at se om du her kan ændre noget, som måske kan hjælpe med at "samle maven" lidt... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke, og rigtig god jul til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.