Svar: Bange for soveværelset om natten

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Og tak for dine søde ord om brevkassen, dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen gennem de sidste 2 år og har haft glæde af de råd, som jeg har givet andre, dejligt at høre! :)

Som jeg læser dit brev, så protesterer jeres datter mod at blive puttet i et værelse, som hun kender og normalt har været tryg ved. I er ikke flyttet eller lignende, og der er på den måde ikke ske ændringer, alt er i princippet som det hele tiden har været og pludselig vil hun bare ikke derind... Jeg tænker, at det kan have lidt forskellige årsager:

- Det kan være hendes udvikling og alder. Hun begynder nu at få en naturlig bevidsthed om, at mor og far sidder i stuen, når hun er lagt i seng, og det vil hun også være en del af. Derfor protesterer hun højlydt og vil ind til jer... hun bryder sig ikke om at ligge alene, men vil være sammen med jer.

- Det kan være den aldersmæssige angst, som ofte viser sig - begyndende angst for mørke, angsten for små dyr og lyden af en flue eller andet. Skyggerne på væggen, ting der bevæger sig og som gør hende urolig. Børn kan i denne alder godt blive bange for ting, der ikke tidligere har skræmt dem.

- Hun kan have haft en sygdomsperiode, hvor hun har haft ondt eller følt noget ubehageligt. Det kan være ondt i ørerne, så hun er vågnet i sin seng med smertejag fra ørene.. eller hun kan have hostet, haft feber, kastet op eller andet, så hun derfor forbinder sin seng og sit værelse med noget, som ikke føles rart. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår sygdom, hun mærker bare at hun har haft det dårligt og det kan lige så godt skyldes sengen og værelset, som selve sygdommen (hvis man kan sige det sådan)...

- Hun kan have oplevet at ligge i sin seng og græde utrøsteligt længe. Hun er måske vågnet af en drøm, har været ked af det, har ville ud til jer - og har ikke kunne komme ud af sin seng, har ikke kunne kalde, eller I har måske ikke hørt hende og har derfor ikke reageret hurtigt nok.. Det kan også gøre, at hun så pludselig ikke vil være i tremmesengen og på sit værelse mere...

- Og der kan sikkert være flere årsager....

Spørgsmålet er, hvad I skal gøre nu, og jeg tænker umiddelbart, at det er vigtigt, at I forsøger at gøre hende så tryg som muligt ved værelset. Hvis hun græder og protesterer fordi hun føler sig udenfor og vil ind til jer, så kan det være en idé at bruge "stryge-tøj-metoden", hvor I stiller jer og laver noget praktisk på hendes værelse. Det kan være at
stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige ved hendes dør, det er vigtigt, at hun kan se jer, og I kan se hende - hun skal ikke behøve rejse sig i sin seng, for at sikre sig, at I er der.

I skal naturligvis starte, som I gør nu. Putte hende kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie, kysse godnat osv. og derefter stille jer og lave praktiske ting. ...

---

---

...

Jeres datter skal naturligt kunne snakke med jer og I snakker tilbage, netop for at hun hele tiden er tryg og ikke føler, at I går fra hende eller ikke vil hende. Hun kan f.eks. kalde "mooaar?!" og du vil kunne svare "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Og hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er sovetid nu, og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.

Når du skal lave noget praktisk, så er det fordi det signalerer, at der ikke sker noget spændende og der er ikke noget, hun går glip af. Det der foregår er så hyggeligt, at hun roligt kan lægge sig til at sove, hun går ikke glip af noget sjovt....

Og stille og roligt kan I så begynde at gå til og fra hendes værelse - med et praktisk formål. Du kan sige f.eks. "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen", og så gør du det. Du går kortvarigt, henter en skjorte og kommer tilbage og på den måde lærer hun, at hun godt kan ligge i sin seng alene, det er helt okay, og der er ingen grund til uro, for du er der, kommer tilbage og alt er trygt og godt.

---

---

---

Hvis det hos jer handler mere om aldersmæssig angst, så kan I overveje, om I kan gøre noget ved værelset, som kan gøre det mere trygt og hyggeligt for hende. Hun kan have glæde af en natlampe, som lyser svagt - så den ikke appellerer til vågenhed, men giver lys nok til at hun kan blive beroliget.

Nogle børn har i denne alder også glæde af en åben seng, så hun ikke længere skal ligge bag tremmer, men i stedet kan gå ud af sengen, når og hvis hun føler behov for det - og derfor kan søge jer, gå ind til jer om natten, hvis hun har brug for jer og jeres nærhed. Fjerner I tremmerne fra sengen, skal I dog være bevidste om, at hun netop så kan komme gående igen og igen og igen og .... :) Er problemet, at hun netop har været ked af det for længe og har haft en følelse af, at hun ikke kunne få fat i jer, så vil en åben seng ofte også være en god løsning...

Hun vil måske også have glæde af en godnatsang eller noget slumre musik, som hun kan ligge og lytte til, når hun ligger i sin seng. Det kan gøre at rummet ikke føles så stille og hun ikke føler sig så alene, og det kan derfor også være med til at give ro, når hun skal sove. Norly & Friends laver blandt andet personlige godnatsange...

Er det en sygdomsperiode, som gør sig gældende, så er det vigtigt, at I igen og igen forsøger at gøre hende tryg - oplevelsen af at blive vækket med smerter kan godt sidde i kroppen i lang tid efter at sygdommen er forbi. Det er som om, at kroppen husker, og det tager tid at få en ny erfaring ind i kroppen. Men det kommer hen af vejen i takt med at hun finder ud af, at det ikke længere gør ondt at sove... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---