Svar: Vil nu kun spise selv
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det er ingen tvivl om, at det er frustrerende, når vi mærker, at vores børn lukker munden. Der er jo ikke noget, I hellere vil end at få jeres datter til at spise, og I ved, hvor vigtigt det er, at hun får både mad og væske nok. Der er heller ingen tvivl om, at tandfrembrud osv. spiller ind og det gør det naturligt ikke lettere.. men det I oplever hører alderen til, og det er en helt naturlig udvikling :)
Når jeres datter lukker munden, drejer hovedet, skubber jeres hånd væk osv. når I forsøger at give hende mad, så er det fordi hun, som I også selv skriver, gerne vil spise selv. Hendes selvstændighed spirer, og det viser hun på rigtig mange måder f.eks. ved at lukke munden. Og hun er meget bevidst nu, så hun ved godt, at det gør noget ved jer. Nogle forældre betyder at lave særlige retter til barnet, andre lokker med legetøj, atter andre forsøger at presse maden ind i munden, I sidder måske og diskuterer hen over hovedet på hende, hvad næste træk skal være...
Det bedste I kan gøre er at give hende madro. Giv hende mad, som hun selv kan spise og prøv at tage det roligt. I er nødt til at acceptere, at hun lige nu gerne vil prøve selv, også selvom der ikke glider meget ned af gangen. Hun har naturligt stadig brug for grød og mos, men prøv med mad i stykker først - og suppler så med lidt på en ske ved siden af, og se om det kan accepteres.
Giv hende mange små måltider dagen igennem, så I på den måde også sikrer jer, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke ret lang tid, så tilbydes hun mad igen. Sørg også for at give hende lidt af gangen. Hvor meget mad på en gang kan være for overvældende, det er bedre at give hende 3-5 må hapsere, som hun så kan spise og så tilbyde lidt nye hapsere derefter.
Lad hende øve sig i at spise med fingrene. Hun må gerne øve det der kaldes pincet-greb, hvor hun øver sig i at tage maden med tommel- og pegefinger. I må også gerne introducere en gaffel, hvor I starter med at give hende mad på gaflen og så giver hende gaflen i hånden, og hun kan så selv føre den til munden. I kan med fordel bruge to gafler, så I skifter, og der hele tiden er mad at spise.
Og så er det også vigtigt, at du stopper med at nøde hende med flasken. Med den alder hun har nu, så er det passende med 3 flasker i døgnet, og jeg vil anbefale, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Hvis hun har brug for at få flasken sovende, så kan de stadig gives på disse tidspunkter.. Og når hun bliver 10 måneder, så vil det være rigtig fint med 3 flasker i døgnet, så den ene flaske skal altså her fjernes. De to flasker kan ligge enten før middagslur og aften, eller aften og sen aften, som du tænker, at det kan fungere bedst for jer.
Det er vigtigt, at du holder mængden af mælk nede, så der er plads til mere rigtig mad i maden og hun naturligt føler sult - og dermed lyst til at spise. Og så vil det faktisk også være en god idé at du introducerer en godnatgrød for hende nu. Den er nemlig med til at sikre, at hun ikke går sulten i seng. Netop fordi hun ...
... gerne vil spise selv, men stadig har svært ved det - hun bliver let for træt, før hun egentlig har spist nok - så kan det være en god idé med et godnatmåltid som mætter hende lidt ekstra før natten. Og ofte vil hun måske netop gerne acceptere feks. en grød på dette tidspunkt, selvom om hun lukker munden for skeen hele dagen igennem. Det er derfor et forsøg værd.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Morgen 7.30: Start med lidt frisk blød frugt i hånden og følg efter med lidt havregrød og vand af kop. Er munden lukket overfor grød på dette tidspunkt, så giv hende klatkager som hun selv kan spise.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Brug meget gerne grøntsagsmos som smørbart pålæg, så hun får mos på denne måde og suppler med kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Evt. en lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, hvis hun vil have det (max 50ml, blot for at opleve noget nyt med ske). Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med lidt sovs - hun kan spise med fingrene eller med en gaffel og I kan forsøge at supplere med lidt på en ske ved siden af. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, eller måske igen klatkager eller blot små bidder banan, evt. sammen med lidt mme af en kop eller blot lidt vand. Får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. kl 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske og sover videre. Nogle børn trives også med at drikke deres flaske midt nat, så de har deres længste søvnstræk fra de bliver puttet.
Som du kan se, så indgår der mange små måltider hele dagen igennem, og der indgår lige nu 3 flasker. Da hun ofte drikker sine flasker sovende, så er det helt okay, hvis hun puttes og så tilbydes flaske derefter, ligesom du også om natten kan vælge at lade hende melde sig selv, når hun viser behov. Hvis hun er mere parat til en flaske, hvis hun vågner og melder sig selv, så kan flasken også ligge f.eks. kl. 20 og igen kl. 02/03, det er naturligvis også helt okay. Og viser det sig, at hun allerede nu kan nøjes med 2 flasker dagligt, så går det nok endda.... Det er naturligt en balance mellem at sikre hende både mad og væske nok, og samtidig også undgå at presse hende unødigt men anerkende, at hun har en naturlig evne til at fornemme sit behov :)
Jeg håber, at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan døgnet kan se ud, og at du kan bruge mine tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig jul til jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre