Svar: Madudfordringer

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det bekymrer naturligt os forældre, når vi har en oplevelse af, at vores børn ikke spiser tilstrækkeligt. Vi ved jo hvor vigtigt det er, at de får næringstoffer nok til at trives og udvikles - og når børn afviser mad, så gør det naturligt noget ved os forældre. I bliver bekymrede, begynder måske at diskutere hen over middagsbordet, hvad I nu skal gøre og hvad næste træk skal være, måske begynder I at lave specielle retter til jeres datter, måske lokker i med belønning eller som du selv nævner - forsøger med med f.eks. fjernsyn for at aflede hende og samtidig få lidt mad i hende...

Jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt viser mere og mere selvstændighed og egen vilje. Og hun mærker tydeligt, at når hun lukker munden og afviser maden, så får hun en særlig reaktion fra jer - det giver ekstra opmærksomhed, og det er naturligt interessant at undersøge. Netop i en alder af 2 år er jeres datter meget interesseret i at finde ud af, hvordan verden fungerer - og hun afprøver igen og igen, hvad det hun gør, gør ved andre.

Samtidig er hendes selvstændighed spirende nu. Hun viser mere og mere egen vilje, vil gerne have indflydelse og siger naturligt mere og mere nej, ligesom hun måske også begynder at sige "min" eller "det er min, min, MIN!" også om ting, som ikke er hendes. Hun er rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede og igang med at finde ud af, hvem hun selv er. Og alle disse handlinger er alle sammen udtryk for, at hun begynder at have en spirende indre bevidsthed om sig selv.

Så en del af det at lukke munden, afvise maden osv. handler derfor om, at hun på den måde både viser mere selvstændighed og egen vilje, men også naturligt afprøver, hvad det hun gør, gør ved jer. Og hun er nødt til at ville noget andet end jer, for at finde ud af, hvem hun selv er...

Det er vigtigt, at I giver hende mange små måltider hele dagen igennem - og I bør ikke springe mellemmåltiderne over. Hun spiser med ret lange tidsintervaller, ofte er der omkring 3 timer mellem tilbuddet af mad, og her bør hun naturligt kunne spise lidt. Det gør hun ofte også, når hun er i vuggestue, og det vil være rigtig godt, hvis I hjemme kan forsøge at finde den samme rytme, som hun har i vuggestuen. Jo mere rytmen holdes, jo bedre er det - de faste spisetider er med til at påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for sult/mæthed.

I bør ikke springe mellemmåltiderne over, for så går der for lang tid imellem hendes tilbud, hendes blodsukker vil falde, og det vil hendes humør og overskud også - og det er bedre at hun spiser lidt hyppigere og så spiser lidt mindre af gangen, end at hun spiser få gange og spiser større mængder. Og ja - jeg vil også anbefale jer, at I giver hende et godnatmåltid, så I sikrer jer, at hun ikke går sulten i seng.

Godnatmåltidet bør serveres adskilt fra aftensmaden, gerne adskilt af et bad, så hun ikke lærer, at hun kan afvise sin aftensmad og blive tilbudt noget andet i stedet. Godnat måltidet kan med fordel også bestå af rester fra aftensmaden, så hvis I f.eks. har fået frikadeller, så kan hun få en kold frikadelle sammen med et stykke rugbrød, før hun skal i seng:)

Det vil også være rigtig godt, at I forsøger at inddrage hende i måltidet - hun kan både være med til at dække bord og hun kan også så småt begynde at være med, når I laver aftensmad. Det er vigtigt, at I anerkender hendes selvstændighedstrang ved at inddrage hende, ...

---

---

... og samtidig giver det mulighed for, at hun kan smage lidt undervejs, imens maden bliver lavet, så hvis hun har spist lidt grøntsager ved køkkenbordet, så gør det ikke så meget, hvor mange grøntsager der glider ned, når I sidder ved middagsbordet.

Det er på samme måde vigtigt, at I lader hende selv klatre op på den høje stol og sætte sig parat, når det er spisetid, så hun selv kommer til bordet - og det ikke er jer, der tager hende, løfter hende op og sætter hende i stolen. Det er også vigtigt, at I giver hende madro, når hun sidder ved bordet, så I forsøger at give hende lidt mindre fokus. Måske skal hun flyttes væk fra bordenden og i stedet sættes ned ved siden af en af jer forældre, så hun ikke har begge jeres øjne rettet mod sig....

Maden I serverer skal være jeres mad. I skal ikke lave specielle retter til hende, men lave familiemad, som I alle tre kan spise, så hun oplever, at I spiser det samme. I skal tale postivt om maden og holde fokus på at spise og smage - "vil du smage min mad?", "må jeg smage din mad?" osv. og ikke kommentere på, hvordan hun spiser, hvad hun spiser og i hvilken rækkefølge osv. Fokus skal være på maden, og at mad smager godt, og at det er hyggeligt at spise :)

I skal udnytte de tidspunkter, hvor hun viser lyst til mad og beder om mad. Det vil sige, at hvis hun virker sulten, går i skuffer og skabe for at få mad, så skal I anerkende dette og servere mad med det samme. Det er vigtigt, at I ikke siger "nu må du lige vente lidt", for så har hun mistet appetitten, når I er klar til at servere maden. Så når hun er sulten og viser behov for mad, så skal hun have mad.

Det er samtidig en god idé, at maden serveres ved middagsbordet og ikke imens hun løber rundt eller ser fjernsyn... så hvis hun beder om mad eller virker til at være sulten eller tørstig, så siger I f.eks. "sæt du dig på din stol, så kommer jeg med lidt mad til dig" eller lignende. Så hun naturligt lærer, at det er spise er forbundet med at sidde ved middagsbordet.

---

---

---

Og så skal I også være opmærksomme på hendes indtag af forskellige fødevarer. Det lyder som om, at hun godt kunne have brug for lidt ekstra fedt og proteiner. Så det vil være en god idé, at I stadig kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget, ligesom hun gerne må få sovs, og måske vil det være en god idé at fortsætte med letmælk lidt endnu og ikke skifte over til minimælk eller skummetmælk. Så hun får lidt ekstra fedt den vej igennem.

Fedt gives også via f.eks. fed fisk, som hun meget gerne må spise både til frokost og om aftenen, ligesom også avokado kan være godt, eller hun kan tilbydes hakkede nødder, måske lidt mysli (uden hele nødder) på sin yoghurt. Æg kan være en god idé, det kan både være hårdkogt æg eller en ægggepandekage. Ost må hun også gerne få..

Og så skal I naturligvis også finde roen i, at jeres datter lyder til at trives. Hun spiser generelt fint i vuggestuen og hun har afføring dagligt - et tegn på, at der trods alt kommer noget ind :) Hun virker ikke til at mangle næring eller energi, hun er glad, fuld af spilopper og lyder til at udvikle sig i rigtig fin retning - og det er altid et godt tegn :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Derudover vil jeg anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som også giver lidt idéer til, hvordan man skaber gode spisevaner ved middagsbordet :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---