Svar: Bange for bad - 12 mdr.
Kære Mor og Far
Tak for jeres brev :)
Ja, det kan sagtens passe, at jeres datter er blevet bange og utryg ved badet, fordi hun har oplevet at glide og få hovedet under vand. Det har givet hende en forskrækkelse, som sidder i kroppen - og derfor protesterer hun nu voldsomt mod badet om aftenen...
Det vil være rigtig godt, hvis I kan gå i bad med hende. Det lyder som om, at I har et stort badekar og har forsøgt dette - og selvom hun er skeptisk og ikke vil være i badet længe, så vil det være en rigtig god måde atter at gøre hende tryg ved vandet og det at komme i bad. Og gradvist vil tiden i badet så kunne forlænges :)
Det kan også være en idé at forsøge med brusebad i en periode, hvor hun er på jeres arm, så hun stadig mærker jer helt tæt på og på den måde får nærheden og trygheden via jeres favn.. men gradvist bliver tryg ved vand igen. Så hun stadig får et bad men oplever det at bade på en helt ny måde :)
I må også gerne lade hende sidde på bordet ved vasken og lade hende sidde med fødderne i vand der, opleve at få vasket sine tæer osv. Det kan også være en god måde at vænne hende til at vand er helt okay og atter trygt at være i nærheden af.
Det er ofte også en god idé at lade der være meget lidt vand i badekarret til at starte med, ligesom I må afprøve, om hun vil være mest rolig, hvis hun er med, når badekarret fyldes, eller ...
... om det er bedre at fylde det, før hun kommer ud på badeværelset.
Og så kan det være godt med lidt afledning. Det kan være lidt nyt legetøj, som hun vil synes er sjovt. Det kan være legeting, som sidder på væggen med sugekopper eller små dyr, der kan trækkes op og derfor bevæger sig i vandet, eller det kan være skumsæbe, som giver fine hvide skumbobler, som man kan samle og lege med.. og som også kan skjule vandet og dermed gøre, at badet nogle gange virker lidt mere trygt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det tager tid at få en ny erfaring ind i kroppen med, at bad og vand er trygt og helt okay, så I skal give hende tid og gradvist gøre hende tryg ved situationen igen netop ved at være der og bade sammen med hende, give hende masser af fysisk nærhed - det er mere trygt, hvis hun kan være i jeres trygge favn imens - og også aflede hende med badelegetøj, skumsæbe og lignende... og pas på, når I vasker hendes hår. For hvis hun har oplevet at få hovedet under vand og er blevet forskrækket over det, så vil hun sandsynligvis kunne blive næsten panisk over vand i håret, vand som måske løber ned i ansigtet. Så prøv også at gøre hende så tryg som muligt her, måske kan I springe hårvasken over en gang imellem, så hun "kun" skal forholde sig til badet og ikke til både "bad og vand i hovedet"... :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :) Og godt nytår til jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.