Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop 24 måneder


12. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 år

Ammestop 24 måneder

Kære Helen

Jeg har en dreng der fylder 2 år om 14 dage. Jeg ammer stadig men vil meget gerne stoppe.
Han er en velfungere glad dreng, han er kvik og god sproglig. Glad for sin vuggestue, alt er godt, undtagen at han ammes alt for meget.

Med storebror der er 5 år nu var jeg meget ops på at han skulle ligge i sin egen seng, ikke ammes i søvn, selv om jeg brugte nogen gange op til en time på at putte ham, han brugte sut, så det hjalp.

Her med nummer 2 har det været meget lettere ”bare at stikke ham brystet”, når han skulle sove. Så faldt han i søvn på 5 min. Jeg kunne ligge ned og slappe af og der var ingen skrig og skrål. Har lige fra han var lille forsøgt med sut, men han har aldrig vil tage den. Og nu har jeg ikke lyst til at introducere når han er så gammel.

Jeg har forsøgt nogle gange både at putte ham i sin egen seng og også uden en amme tår, og har haft både vand og bamse parat, men det ender altid med at jeg opgiver.

Men nu er det 100 % sikkert at det skal være slut og dertil har jeg brug for din hjælp til at lave en god plan.

Vores dag ser sådan ud:

Han vågner i min seng 6.30 ”babs” siger han og jeg ligger og ammer ham. Så står vi op spiser meget lidt havregryn eller grød til morgen mad. Nogen gange inden han går ud af døren ammer jeg igen, det er måske 2 min. Vuggestuen går fint, han spiser godt og sover indenfor på madras 45 min. Når vi er hjemme i ferie og weekend spiser han også fint og sover til middag mellem 2-3 timer i klapvogn.

Når han i weekenden vågner fra middagslur i klapvognen ammer jeg igen ved 14 tiden. Og så hvis han keder sig måske igen kl 17 og lidt igen kl 19. Det er sådan noget drys amning. Nogen gange giver jeg ham lov andre gange prøve jeg at sætte fokus på noget andet, en tår mælk, at vi læser en bog og får lidt frugt, ellers sætter en leg i gang. Inden for den sidste uge har jeg næsten holdt den på kun en gang, der når han vågner fra lur og så først igen når han skal sove.

I hverdagen bliver han hentet i vuggestuen af sin far 14.30 de gå på legeplads en time og henter storebror. Når de kommer hjem kl. 16 ammer jeg ham, og nogen dage ammer jeg ikke før han skal sove og andre dage som beskrevet lidt dryp amning.

Vi spiser aftensmad kl 18. Leger. Får nattøj på. Kl. 19 læser vi bøger sammen med storebror, nogen gange med en skål frugt eller en rugbrød. Kl. 19.30 siger vi godnat. Han ligger så i dobbeltsengen ved siden af mig, ammer mens jeg synger "langt ude i skoven" og han sover som regel inden den er færdig omkring 19.45- 20.00 (med brystet i munden). Har læst ”fald i søvn uden gråd” Så prøver at lirke brystet ud inden han falder helt i søvn, nogen gange virker det andre gange vil han have lidt mere og så vender han sig til sidst selv om og sover. Ved siden af mig. ...


Annonce

... (men ikke længe)
Har ikke helt styr på tiden men så vågner han gryntende igen ved 21.30 tiden, får brystet og falder i søvn igen med det i munden, kl 01, det samme han får brystet, kl. 03 igen og ja så har jeg ikke styr på det mere men mange gange.

Jeg har helt klart den fornemmelse at det handler om afhængighed, lidt lige som en ryger der skal have et fix. En dum vane som vi nu skal have stoppet, men hvordan ? Med storebror prøvede vi at få far på banen ved putning og ammestop, men det er svært. Min mand bliver frustreret når der kommer gråd og det har altid endt med jeg alligevel skal overtage. Så jeg tænker at det bliver mig der skal tage dette ammestop og ”over i egen seng”.

1. Jeg vil helst tage en kold tyrker, altså stoppe både med at amme dag og nat på en gang. På den måde kan jeg være tydeligere i kommunikationen, ”der er ikke mere mælk i brystet”, ”det er slut.” Men er det en dårlig ide ? Er det bedre at trappe ned ?

2. Far sover på madras på storebror værelse og jeg sover med den lille i dobbeltsengen i soveværelse. Vi vil gerne at begge børn sover i deres senge og de voksne i dobbeltsengen. Men skal jeg tage både ammestop og ny seng på samme tid ? Eller vil det give mere tryghed for ham at blive liggende i mors seng indtil ammestop er ovre?

3. Tremmesengen står klar i soveværelset og det har den gjort i et år. Men jeg overvejer om han måske når nu vi alligevel har en ny situation skal ind til storebror ? (Det er planen på sigt at de skal sove og dele værelse). Så et helt andet rum og samme sted hvor storebror sover vil måske gøre det lettere. Måske i en køjeseng, hvor vi sikre den nederste køje. Eller evt. en halvhøj seng som vi også har og så sover den lille på en madras på gulvet under den halvhøje seng hvor store bror er. Altså en hyggelig og tryg hule seng. Jeg forstiller mig med denne løsning at jeg ville komme til at sove inde hos dem de første måneder. Men også bange for hvis han bliver meget ked af det at det vil forstyrre storebror. Alternativt skal han ned i tremmesengen som den står nu, ved siden at dobbeltsengen. Jeg siger ofte til ham at det er din seng, når du bliver større skal du sove i den.

4. Han har allerede 2 bamser han er knyttet til som komme med op i sengen når vi skal sove, vi har også vand parat som han nogle gange får om natten (men han vil have bryst bagefter). Hvad skal jeg gøre når jeg skal til at putter og han bliver sur og ked af det ? Skal han op igen ? Hvordan skal jeg berolige ham? Skal jeg prøve at putte på så sent et tidspunkt som muligt ?

5. Hvad skal jeg gøre om natten når han halvsovende igen bliver ked af det. Skal jeg tage ham op, så han vågner og er mere klar ?

Mange spørgsmål, men jeg er så meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe den an.

Hilsner herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce