Brev:
Udvikling og lidt om putterutiner
Kære Helen,
Jeg kan mærke, at det er tid til at skrive til dig igen! Det giver mig altid sådan en ro at høre fra dig, det skal du vide.
Jeg er, som rigtig mange andre mødre og forældre generelt, efterhånden ret påvirket af coronasituationen og de medfølgende restriktioner. Min datter, der i næste uge bliver 1 år, er afsted hver dag, da vi begge arbejder som selvstændige og har svært ved at lukke ned for vores arbejde. Hun er jo i rivende udvikling, både med hensyn til sociale og sproglige evner.
Hun er nysgerrig, har lært at gå selv, siger flere ord og forstår helt tydeligt meget af det, der bliver sagt. Hun kan bruge legetøj på en helt ny måde, og hun nyder virkelig at skubbe ting fra sted til sted, kasser, gåvogn, stole, lænestol og meget mere. Til stor underholdning for os forældre. Hun vil gerne i dagligdagsting, trykke på knapper til diverse elektroniske devices, tage strømper af osv.
Der er ingen tvivl om, at personalet i vuggestuen i øjeblikket er presset og gør deres absolut bedste. Der er sygdom, hvorfor der ofte er vikarer, hvilket min datter har svært ved at finde tryghed i. Og det giver uro på stuen hos de mindste, der jo helt klart har brug for deres primære pædagoger. Jeg tænker selvfølgelig på, hvordan og om hendes udvikling kan understøttes tilstrækkeligt, når alt er så presset og anderledes i disse tider, og pædagogerne ikke hver dag har mulighed for at få sig sat ned med børnene og lave de aktiviteter, de måske ellers ville for at følge den læreplan, jeg antager at de skal følge. Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe hende bedst muligt, hvor hun er nu? Især når man er så begrænset på aktiviteter uden for huset.
Mht. nattesøvn, så har hun længe haft glæde af en sovebamse, og det er tydeligt, at hun er glad for den. Hun lyser op, når ...
... hun ser den og den får mange krammere. Hun har den også tæt på sig hele natten. Det er helt klart en vigtig del af det putteritual, vi skal til at finde. Hvilket bringer mig til næste emne. Lige nu får hun stadig en enkelte flaske inden sengetid, som den eneste, og den giver hende en god ro.
Jeg er helt med på, at den i løbet af de næste måneder skal/bør udfases, men i denne tid, hvor der er så meget uro omkring hende, når hun er væk i dagtimerne, vil jeg nødig skulle begynde også at udfase den. Vi er tilmed i en mærkbar separationsfase. Hun vil ofte gerne op og sidde på arm, men helst ikke stillestående. Og ej heller siddende.
Hvordan udfases denne flaske bedst, når det rigtige tidspunkt kommer? Hun er lige nu ikke særlig interesseret i at sidde og kigge i/læse bog med os, og putning lige nu, er som det faktisk har været det sidste lange stykke tid, hovedsageligt præget af leg, der starter i stuen efter et bad, måske et lille godnatmåltid, hvorefter legen flytter ind på hendes værelse, lyset dæmpes, vi er på gulvet på hendes legemadras, hvor der bor en masse bamser, som hun gerne tumler i. Når hun viser tegn på, at hun er træt, finder vi flasken frem, og så falder hun dejligt til ro, mens hun får sunget vuggevise og spiser den. Nogle gange falder hun hen imens, og så lægges hun i sengen derefter, andre gange har hun lige brug for lidt mere tid til at falde helt til ro, og på de gode og fleste dage klarer hun det selv i sin seng, og somme tider er det lidt sværere at finde ro. Så egentlig søger jeg nok bare et par håndgribelige råd til, hvordan vi kan stille endnu mere skarpt på rutinerne, og hvordan vi, hvis hun ikke af sig selv bliver uinteresseret i flasken, får denne udfaset på et tidspunkt?
Endnu engang tak for en fantastisk brevkasse.
Kærlig hilsen
J
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
31. juli 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Dagsplan til min dreng på 10 måneder
Kære Helen Min dreng er nu blevet 10 måneder, og han skal starte i vuggestue...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.