Annonce

Annonce

Svar: Søvn-association - 7 mdr.


14. januar 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :) Det er super, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne uddybe mit tidligere svar.

Det er som nævnt en forudsætning for at kunne undvære brystet, at jeres datter får både mælk og mad nok hele dagen igennem. Derfor er det rigtig godt, at I nu begynder at følge den dagsplan, som jeg tidligere har sendt jer :)

Nu hvor hun er 7 måneder, så er det vigtigt, at hun ikke længere ammes før sin formiddagslur, men der tilbydes et mellemmåltid og lærer at sove uden brystet. Det er vigtigt, at I øver dette om dagen, hvor du selv har mere overskud og i takt med at hun kan sove uden brystet til denne lur, så vil det også blive lettere at adskille bryst og søvn på andre tidspunkter.

Det er dermed rigtig godt, hvis du nu bevist kan arbejde på at lære hende, at hun ikke behøver brystet i munden for at kunne falde i søvn. Det betyder også, at når du ammer hende før middagsluren, så er det vigtigt, at hun der ikke falder i søvn med brystet men f.eks. puttes i barnevognen, før hun sover helt, så bryst og søvn også der adskilles.

Det samme om aftenen, når du ammer hende før putning - så skal hun flyttes fra din favn ned, hvor hun skal sove, eller hvis du ligger ned og ammer, så skal hun slippe bryste, før hun sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Hvis hun - på trods af øget indtag af mælk/væske og mad i løbet af dagen og øvelse af adskillelse af bryst og søvn om dagen - stadig vågner og søger brystet flere gange om natten, så er det ikke fordi hun er sulten, men handler derimod sansynligvis om behov for at mærke dig tæt på, behov for tryghed, ligesom det også kan være et suttebehov eller en vane, som du skriver.

Her er det vigtigt, at du forsøger at vurdere, om du kan hjælpe hende videre uden brystet f.eks. med stillingskift, beroligende hænder, kærtegn osv. men så vidt muligt uden at du står op og begynder at gå rundt med hende. Du skal helst hjælpe med så lidt aktivitet fra din side som muligt.

Hvis du fornemmer, at kun brystet dur, så skal du give hende brystet. Det er ikke meningen, at hun skal vågne mere og mere op, blive mere og mere ked af det og frustreret, for det vil blot øge hendes behov for brystet. I stedet skal du give hende brystet, som hun tydligt har behov for, men så afkorte amningen mere og mere. Det vil sige, at du stille og roligt skal lirke brystet ud af munden på hende. Du må gerne tage hende over til dig og amme hende liggende, lade hende die et par minutter og herefter forsøger du så at trække brystet til dig. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.

Det skal du sandsynligvis gøre mange gange, måske ...


Annonce

... 5-7 gange, og det er helt fint. Samtidig med at du lirke brystet ud, så beroliger du med dine hænder, kærtegn, vugger hende måske lidt ved at holde en hånd på hendes hofte imens hun ligger ved siden af dig. Måske en klud, der dufter af dig osv. og stille og roligt skal hun så meget gerne begynde at acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove. Og stille og roligt kan du så berolige med netop dine hænder, kærtegn, puttekluden osv. men uden at hun behøver brystet i munden.

Det er altså ikke meningen, at du skal lade hende ligge og græde ulykkeligt. Det er en gradvis ændring og det vil være rigtig godt, hvis du har mulighed for at trappe ud af amningen og øve adskillelse af amning og søvn - både om dagen og aften og nat. Hvis du fornemmer, at det er helt umuligt for dig, og at lillepigen søger brystet mere og mere, fordi hun kan dufte mælken og det for jer derfor er rigtig svært at løse, så kan det være en god idé at du efter amning kl 23 sover et andet sted, så hun ikke kan dufte din mælk og så lader far være den, der giver nærhed og tæt kontakt - indtil klokken ca 05, hvor hun så kan blive ammet igen.

Ja, det kan godt forvirre hende, at hun ikke må ammes mellem kl 20 og 23 eller mellem 24 og 05.. men alternativet er jo, at du stopper helt med at amme for ikke at forvirre hende, og det vil jo være synd. Derfor er det også vigtigt, at du netop om dagen adskiller amning og søvn og på den måde vænner hende til, at hun faktisk godt kan sove uden brystet, det er helt okay, trygt og dejligt at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Det er også helt okay, at du f.eks. kl 23 ammer hende mere eller mindre i søvne. Hun vågner op, søger brystet, får det og falder sandsynligvis i søvn igen imens hun spiser, men sådan er det nødt til at være på dette tidspunkt. Det er helt okay, så længe du arbejder på at adskille bryst og søvn generelt :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er naturligvis også den mulighed, at far giver flaske kl 23 og derfor tager over, når du har ammet og puttes kl ca. 20. Det må far meget gerne gøre, hvis I tænker, at et vil være en god løsning for jer alle tre. Hvis I har planer om at far skal overtage barselsperioden på et tidspunkt, så kan det være en rigtig god idé at vænne jeres datter til en flaske, så far har mulighed for at give den, når mor ikke er der :)

Jeres datter skal ikke føle sig svigtet. Det er derfor, det er vigtigt, at enten du eller far er hos hende. Hun skal ikke ligge alene, græde og være ulykkelig og utrøstelig. I er der for hende, giver hende masser af nærhed og tæt kontakt - og er det eneste der dur brystet, så får hun det, men du øver igen og igen at afkorte amningen og sætte noget andet i stedet som trøst og ro :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med projektet - knus med på vejen og fortsat god lørdag aften! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce