Annonce

Annonce

Brev:

10 mdr skal lære at falde i søvn selv


14. januar 2021

Kategori:
Alder:
10 mdr.

10 mdr skal lære at falde i søvn selv

Kære Helen

Vores datter på 10 måneder har ikke lært at falde i søvn selv og har brug for mit bryst til at sove samt falde tilbage i søvnen. D. 1/3 (11,5 måned gammel) skal hun begynde i vuggestue og jeg ønsker at begynde at hjælpe hende til selv at falde i søvn. Pædagogerne er ikke urolige for det, men jeg jeg synes tiden er ved at være inde.

Hun har altid haft svært ved at falde i søvn (pånær hos mig). Kunne gå med en træt pige i 45 min i barnevogn uden at hun faldt i søvn, men så snart vi gik hjem igen faldt hun straks i søvn ved bryst. Hun har altid brokket sig over barnevogn, autostol og nu klapvogn - hun elsker at være fri.. hun kunne sidde timevis på armen uden at brokke sig. Da hun var 6-7 måneder droppede vi idéen om barnevognen da det var en kamp og lurerne var utrolig korte (15 min). Vi gjorde det der virkede; ligge med mig i vores seng - hvor jeg kunne amme hende tilbage i søvn. Hun falder i søvn på under 5 min. uanset om det er aften eller dagslurer.

Indtil hun var knap 4 måneder sov hun 7-8 timer om natten. Men det sluttede pludseligt og opvågningerne blev flere og flere. Da hun nåede 7-8 måneder var hun vågen hvert 20. minut om natten hvilket resulterede i, at vi købte en tyngdepose som hjalp til, at hun tog stræk på op til 1,5 time i stedet. Hun sover sammen med mig hver nat. Hun kan godt vågne en lille bitte smule og selv falde i søvn igen, men hvis hun først siger “mama”, så er hun så vågen, at jeg giver hende brystet. Hun har aldrig vil have sut og hendes bamser osv siger hende ikke så meget. Jeg ammer med brik, den kan hun finde lidt tryghed ved.

Jeg har forsøgt at tage hendes tremmeseng ind i soveværelset og putte hende der. Men når jeg ligger hende fra mig vågner hun - og så kan jeg starte forfra. Nu ammer jeg hende liggende både dag og nat. Droppede allerede efter få forsøg tremmesengen da min oplevelse er, at den forandring vi laver skal være konsekvent ...


Annonce

... og derfor godt og grundigt gennemtænkt. Jeg er iøvrigt mere til at ændre stille og roligt fremfor en kold tyrker, hvis muligt.

Jeg tænker umiddelbart, om det kan være en idé at starte med at ændre rutinerne om dagen og fastholde nuværende rutiner om natten? Men mest af alt står jeg som et kæmpe spørgsmålstegn: Hvordan skal jeg gøre det her? Hun er så vant til at falde i søvn med mig, at hun jo slet ikke forstår konceptet i, at jeg bare ligger hende. Har overvejet enten at tage vores barnevognen indenfor og øve dagslurer der eller anvende tremmesengen. Og når jeg ligger hende og hun græder/bliver hidsig, skal jeg så tage hende op igen og trøste og prøve igen? Og måske risikere at hun i flere dage slet ik falder i søvn i løbet af dagen?

Vores døgnrytme:

04/05: vågner og har svært ved at falde i søvn igen - hun ligger med lukkede øjne men hun brokker sig når jeg fjerner brystet. Det kan tage op til 1 time

7: vågner glad og tilfreds

7.30 morgenmad

9.30 formiddagsmad, falder i søvn ved bryst (1-2 min). Sover indtil 10.30/10.45

11.30 frokost

13.30 middagslur - hun pylrer allerede lidt 12.30/13. Falder i søvn ved bryst. Har lidt sværere ved at falde hen og vågner nemmere. Sover indtil 14.15 ca og er lidt pylleret når hun vågner. Med mindre jeg ammer hende til at sove 15 min. mere, så er hun glad

15.30 eftermiddagsmad

17.30 aftensmad (hun er meget pylleret lige inden, kvikker op igen efter)

19.15 grød

20.00 godnat - sover inden for 5 min ved bryst

20.30-22 ca 2 korte/lette opvågninger

23-01 én lidt længere opvågning i dette tidsrum

01-04 meget forskelligt om det er 1 eller 4 opvågninger

Hun spiser godt, drikker masser af vand, glad og nysgerrig - og er pt ved at få sin første tand. Forholdsvis morglad :) Det bliver fortsat mig, der kommer til at stå for alle lurerne i en god tid. Også til aften. Weekender kan hendes far hjælpe.

På forhånd tak :)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce