Annonce

Annonce

Svar: Genvinde trygheden og søvnen


16. januar 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C

Tak for dit brev, og tusind tak for dine søde ord om mine svar og min brevkasse :)

Det er ikke noget problem at amme i søvn, hvis din datter så sover 3, 4. eller 5 timer sammenhængende derefter. Men, det bliver naturligt et problem, hvis hun begynder at vågne op og søge brystet hver halve til hele time og pludselig ikke kan sove, uden at hun har dit bryst i munden. Og det lyder desværre til at være tilfældet hos jer, så det er rigtig godt, at du nu gerne vil ændre lidt på jeres rytme og rutiner :)

Der er flere ting, som spiller ind, og det ene er, at det lyder som om, at lillepigen faktisk er lidt sulten. Det er rigtig godt, at du derfor er begyndt med lidt skemad og nu tilbyder hende både frokost og aften. Sammen med skemaden skal hun tilbydes lidt vand af en kop, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og brystet før hun skal sove. På den måde skabes der bedst mulig plads i maven til begge dele.

Hvis du oplever, at hun lige nu bliver for sulten før skemaden og derfor ikke kan koncentere sig om at spise, så kan det godt være en idé at amme hende lidt først, tilbyde skemad og så amme hende før hun puttes. Men ellers tænker jeg, at du som udgangspunkt skal forsøge at amme hende hver 3-4 time - og som sagt som en fast del af rytmen og putteritualet.

Du skriver blandt andet, at hun "bliver ammet før hun bliver lagt og alt efter om hun får sovet længere end en halv time bliver hun ammet når hun vågner. Eftersom hun sjatspiser, forsøger jeg at starte amningen ca en halv time før hun skal sove og så tilbyde brystet flere gange afbrudt af blandt andet en bleskifte - hun lægger max 3 min ved brystet af gangen". Det er vigtigt, at du forsøger at komme væk fra hendes slatspisning, fordi det er med til at gøre, at hun slatspiser mere og mere - og det vil også påvirke hendes søvn, så hun også slatsover mere og mere. Det er derfor en rigtig dum cirkel at komme ind i.

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at amme hende om morgenen omkring kl 06 for at se om du på den måde kan holde hende sovende lidt længere, så dagen starter lidt senere. Du må her gerne ligge ned og amme hende i din seng for på den måde at sikre hende ekstra mælk og også ekstra søvn. Og så vil jeg som sagt anbefale dig, at du forsøger at amme hende hver 3-4 time, hvilket betyder, at hvis hun er ammet kl 06, så skal hun ammes igen omkring kl 9-9.30, hvilket passer med, at hun der skal puttes til sin formiddagslur.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det kan være en god idé at lægge et bad ind mellem frokost og middagsluren, så du på den måde aktivere hende godt både motorisk og mentalt og samtidig får forlænget hendes vågenperiode lidt. Efter et bad vil hun sandsynligvis være bedre til at spise godt fra brystet og bliver på den måde fyldt godt op til at kunne sove en længere middagslur. Og på den måde kan du også hjælpe hende til en bedre rytme for jer begge to.

Det vil sige, at en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og ...


Annonce

... sover lidt videre, tilbydes evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder og I står op.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt.

Ammes og puttes til middagslur f.eks. kl 12.30-13.

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet kan dog variere lidt efter, hvor når hendes 3. lur ligger og hvor lang den er. Du kan med fordel prøve at amme, skifte ble, amme igen og først derefter putte hende.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Som du kan se af denne dagsplan, så skal hun stadig ammes før hver lur og hendes behov for brystet og mælken er stor. MEN, det er vigtigt, at hun ikke længere falder i søvn med brystet, men lærer at sove uden brystet i munden. Det betyder, at du skal forsøge at trække brystet til dig før hun sover helt og putte hende fra dig ned i egen seng. Hun skal ikke puttes vågen, men flyttes fra din favn lige der, hvor hun er godt fyldt op med mælk og tydeligt er træt, næsten sover, men dog er vågen nok til at registrere, at hun lægges fra dig.

Hvis du nogle gange ligger ned og ammer hende i din seng, så er det super fint, og så vil det være rigtig godt, at du også her arbejder på at adskille bryst og søvn. Så hun dier hos dig, men før hun sover helt, så forsøger du at trække brystet lidt til dig og se om du med dine hænder og kærtegn kan lulle hende ind i søvnen. Du må meget gerne nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Det, at hun er ved at få en tand kan godt gøre, at hun søger brystet ekstra og har brug for den ekstra tryghed, som brystet giver hende. Det er helt okay, men prøv om du kan berolige med hænder, nærhed, kærtegn og undgå at komme brystet i munden på hende hver gang. ER det kn brystet som dur, så må du forsøge at amme så kortvarigt som muligt, så hun ikke fylder sig med mælk - og generelt skal du i løbet af dagen og aftenen forsøge at få hende til at spise mere effektivt hver gang, netop ved at amme hende hver 3-4 time, så I kommer væk fra hendes slatspisen - fordi det i sig selv også vil hjælpe hende til at kunne sove 3-4 timer om natten uden mælk og før hun melder sig igen. Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens rytme :)

Da I gerne vil have hende på eget værelse ved 6 måneders alderen, så kan det være en god idé at du forsøger at putte ende i egen seng - i hvert fald sen aften, når du selv går i seng, så hun sover sine nætter der - og næste morgen tidlig, kan hun så komme over til dig og blive ammet liggende i din seng, som hun er vant til. Netop fordi det også kan gøre, at dagen kan starte lidt senere hos jer og for jer alle hænge bedre sammen.

Jeg håber, at mine tanker og min dagsplan kan hjælpe jer lidt videre og give lidt idé om, hvad og hvordan I skal arbejde videre nu :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce